Gå til hovedindhold

10. klasse

Lyngby-Taarbæk Kommunes 10. klasse holder til på Trongårdsskolen

Indhold

    10. klasse er et tilbud til alle

    Der er mange gode grunde til at vælge et 10. skoleår – det kan være fordi du gerne vil udvikles fagligt. Eller fordi du måske ikke helt ved, hvilken ungdomsuddannelse du skal vælge. Det kan også være fordi, du gerne vil forbedre dine karakterer – eller trænger til nye omgivelser og nye lærere.

    Uanset hvad kan du være sikker på at møde en masse nye venner og få en masse gode oplevelser.

    I løbet af skoleåret får du mulighed for at prøve mange forskellige faglige og sociale aktiviteter. Nogle er fælles for alle, andre er for den enkelte linje.

    Læs mere om linjernes indhold her på hjemmesiden.

    Vær opmærksom på at en linje kun kan oprettes, hvis mindst 12 elever har søgt den.

    Hvis du er så uheldig, at den linje du søger ikke kan oprettes, kontakter vi dig, så du får mulighed for at vælge en anden linje eller så du kan søge din 2. prioritet i Optagelse.dk

    Hvis du overvejer at gå i 10. klasse hos os, er du velkommen til at besøge os en dag, så du kan se stedet, eventuelt deltage i undervisningen og tale med de andre elever.

    Ring og aftal en dag.

    Informationsmøde

    Hvert år i januar afholder vi informationsmøde, hvor du kan komme ud på skolen, møde lærerne og høre om, hvad vi tilbyder.
    Du er velkommen til at kontakte skolen, hvis du ikke kan deltage, og gerne vil have en kort snak og en rundvisning.

    Til skoleåret 2024/45 ligger årets info-aften tirsdag d. 21/1 2024 klokken 17:00-18:30.

    Elever laver street art på Arken

    Elever laver street art på Arken

    Elever spiller curling

    Elever spiller curling

    Elever foran et HAWK missil på Flakfortet

    Elever foran en model af et jægerfly på Flakfortet

    Elever sidder i cirkel og får træning i kampsport

    Elever sidder i cirkel og får træning i kampsport

    Elever fællesbillede i Nyhavn

    Elever fællesbillede i Nyhavn

    Elever samarbejder om at stable skumklodser i idræt

    Elever samarbejder om at stable skumklodser i idræt

    Skitur med 10. klasse stemning fra pisten

    Skitur med 10. klasse stemning fra pisten

    Elever styrketræner i idræt

    Elever styrketræner i idræt

      Fag, timer og prøver

      Alle elever skal minimum have 28 lektioner og maksimum 34 lektioner om ugen.

      Dansk – 6 lektioner

      Engelsk – 4 lektioner

      Matematik – 6 lektioner

      Samfundsfag - 2 lektioner

      Linjefag – 10 lektioner

      Tysk (fortsættersprog) – 4 lektioner

      Fysik/kemi (obligatorisk for Science-elever) – 2 lektioner

      Øvrige valgfag kan f.eks. være:

      Psykologi, musik, idræt, madkundskab, lektiehjælp

      Efter 10. klasse kan du gå til 10. klasseprøve eller folkeskolens bundne 9. klasse prøve.

      Øvrige aktiviteter i 10. klasse

      En uge hvor du skal afprøve en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse med relevans for dit fremtidige valg af uddannelse/erhverv.

      Brobygning er et individuelt forløb knyttet til din personlige uddannelsesplan.

      Derudover vil der være mulighed for at aftale individuel brobygning/praktik samt besøgsdage på de gymnasiale ungdomsuddannelser (STX, HF og HHX)

      I 10. klasse skal alle lave en obligatorisk selvvalgt opgave (OSO).

      Opgaven skal tage udgangspunkt i din uddannelsesplan og handle om dit fremtidige uddannelsesvalg og arbejde.

      Opgaven bedømmes med en skriftlig udtalelse og med en karakter, hvis du ønsker det.

      Skolen afholder mange forskellige former for fællesaktiviteter.

      Nogle af de væsentligste er:

      • introuger
      • skituren
      • fællestimerne
      • studieturen
      • diverse fællesarrangementer

      Ordens og samværsregler i 10. klasse skoleåret 2023/2024:

      For at skabe den bedste skole for lærere og elever forventer vi:

      • at du møder velforberedt til undervisningen og bidrager engageret til din og andres personlige, sociale og faglige udvikling.
      • at din adfærd på skolen er præget af anerkendelse, positive relationer og lyst til gode oplevelser i fællesskab.
      • at du er ansvarlig for at rydde op efter dig selv - både i klasselokalerne og på fællesarealerne - såvel udendørs som indendørs.
      • at du ikke er påvirket af alkohol eller andre rusmidler på skolens område og i skoletiden. Dette gælder også ekskursioner, udflugter m.m.
      • at du dagligt orienterer dig på Aula om lektier, skemaændringer, ændrede mødetider mv.
      •  at du respekterer og accepterer at du går på en mobilfri skole.
      •  at du respekterer, at rygning ikke er tilladt i skoletiden. Dette gælder også på ekskursioner og studieture.

      Overtrædelse af reglerne kan få konsekvenser for din fremtidige skolegang.

      EUD

      Har du lyst til at prøve dig selv af indenfor praktisk arbejde for f.eks. håndværk og teknik? Og kan du lide at lære gennem praktisk undervisning? På EUD-linjen vil der være mange ture ud af huset til henholdsvis TEC og erhvervsbesøg.

      Science

      Naturvidenskab på højt niveau – let tilgængeligt! Vi arbejder med naturvidenskab i øjenhøjde. På Science-linjen er tilbudsfaget fysik/kemi obligatorisk.

      Sport & Adventure

      Sports & Adventure er for dig der kan lide at prøve nye ting og udfordre dig selv fysisk Vi kan gøre (næsten) lige hvad vi vil, indenfor det at dyrke sport Vi har mange ture ud af huset, samarbejder med nærliggende idrætsklubber - så kom og vær med!

      Medie & Design

      Vil du udfolde dit kunstneriske potentiale inden for film, foto, kunst & design? Medie og design er to fag samlet i ét. Fagene hænger uløseligt sammen, og indeholder bl.a. forløb hvor vi arbejder med film, foto, kunst og design.