Gå til hovedindhold

Medie & Design

Vil du udfolde dit kunstneriske potentiale inden for film, foto, kunst & design?



Medie og design er to fag samlet i ét. Fagene hænger uløseligt sammen, og indeholder bl.a. forløb hvor vi arbejder med film, foto, kunst og design.

Indhold

    Vi arbejder både i kreative programmer som f.eks. Photoshop og Final Cut Pro og sågar Logic Pro X, hvis man gerne vil lave filmmusik. Vi arbejder med vores hænder i forhold til kunst og design.Du vil også blive udfordret i tværfaglige forløb på tværs af linjerne, hvor der f.eks. laves dokumentarfilm, interviews og montager.

     

    Du kan forvente at:

    At få en introduktion til og arbejde med forskellige kameraer og programmer med henblik på både at tage fotos og filme.

    Arbejde med forskellige visuelle forløb som f.eks. montage, interview, musikvideo, kortfilm og en lang række forskellige fotoforløb.

    Arbejde med medielovgivningen og medieetik.

    Få skærpet dine visuelle evner og få styrket dit kreative håndværk.

    Indgå i forskellige kreative teams og dermed få styrket dine samarbejdsevner i en kreativ kontekst.

    At få en introduktion til forskellige tegne- og maleteknikker.

    Arbejde med forskellige kunstneriske forløb med fokus på både håndværk og udstillinger.

    At arbejde med design og arkitektur 

     

    Ture ud af huset kan f.eks. være:

    Se film i Cinemateket

    Besøge Statens Museum for kunst. Arken, Louisiana osv.

    Besøge Rockmuseet i Roskilde

    Se foto-udstillingen World Press Photo

     

    At få besøg af gæsteinstruktører som f.eks.:

    Makeup artister

    Stuntmand/kvinde

    Street art/grafitti kunstnere

    Designere & arkitekter

    Filmfolk

    Vi forventer, at du:

    Kommer med et godt humør, et positivt sind og kreativt gå-på-mod.

    Ikke er bange for at give dig i kast med nye udtryksformer.

    Vil bruge og udvikle din fantasi med henblik på at skabe nye og spændende produkter.

    Er indstillet på at der kan foregå undervisning uden for skemalagt tid (omlagte timer) i forhold til f.eks. ture ud af huset, filmpremiere, udstillinger osv.