Gå til hovedindhold

Stadsarkivets skoletilbud

Stadsarkivet Frieboeshvile har et stort fokus på undervisning og formidling til kommunens børn og unge. Her kan du læse mere om vores tilbud.

Samarbejde om undervisning

Stadsarkivet Frieboeshvile kan bruges som samarbejdspartner i forhold til undervisningen af børn og unge på mange forskellige måder. Udover de skoletilbud, som vi løbende udbyder, kan vi også assistere med historiske kilder til undervisningen eller danne rammerne for et besøg på et historisk arkiv. Kontakt gerne arkivet.

Pædagogisk profil

Vores undervisningstilbud giver børn og unge mulighed for at opleve deres egen lokale historie i nye rammer, hvor vi har som mål at bringe Lyngby-Taarbæks fortid i spil med nutiden. Gennem historiefortælling, levendegørelse og kreative aktiviteter sigter vi mod at gøre lokalhistorien levende og lære eleverne, at de selv er medskabere af historien og fremtidens forvaltere af den lokale kulturarv.

Læs mere her

Undervisningsforløb

Stadsarkivet Frieboeshvile udbyder løbende nye skoleforløb til kommunens skoler, som tilbydes efter først-til-mølle princippet. Vores skoleforløb knytter sig ofte til vores aktuelle udstilling, og varierer derfor meget i form og indhold fra gang til gang. Vi gør opmærksom på, at vores skoleforløb som udgangspunkt kun tilbydes de kommunale institutioner i Lyngby-Taarbæk Kommune.