Erhvervsnyheder - marts
I dette nyhedsbrev kan du læse om bl.a. Lyngby-Taarbæk Kommunes forbedret placering i en nylig erhvervsundersøgelse, om tilbud for at styrke din viden om ESG rapportering, digitale forretningsplaner, handel med USA og om ny ejendom i udbud.

Nyheder for marts 2025
Der kommer mange undersøgelser om, hvordan erhvervslivet trives . Den seneste er fra Iris Group: Lokale erhvervspræstationer er en årlig analyse, der rangerer de danske kommuner på et samlet indeks over lokale erhvervspræstationer.
Indekset bygger på 20 nøje udvalgte indikatorer, der giver et samlet overblik over erhvervsaktiviteten i kommunerne – og udviklingen heri. Indikatorerne er baseret på de senest tilgængelige data fra Danmarks Statistik. Dermed fokuserer indekset, i modsætning til fx DI’s erhvervsklimamåling, på den faktiske erhvervsudvikling baseret på objektive indikatorer.
Rapporten indeholder ligesom de tidligere år et samlet indeks for lokale erhvervspræstationer, der er baseret på 20 indikatorer inden for tre hovedom-råder:
- Arbejdspladser, indkomst og produktivitet
- Iværksætteri og vækstvirksomheder
- Eksport
Lyngby-Taarbæk Kommune er årets højdespringer. Kommunen rykker fra en placering som nr. 62 til en 18.-plads.
Er du blevet nysgerrig kan du læse mere og sammenligne de enkelte kommuner her.
Der er et nyt BID på vej på Klampenborgvej. Tag med til næste møde i Klampenborgvej BID’et den 26. marts. Du kan få meget mere at vide hos Mikkel hos BID Danmark: mikkel@biddanmark.dk.
Bliver du mødt af ESG-krav fra kunder eller banken? Selvom det ikke er lovpligtigt for små og mellemstore virksomheder, forventer mange stadig, at du kan dokumentere din indsats.
Her er en løsning, der gør det lettere for dig: Erhvervsstyrelsens ESG-skabelon. Den hjælper dig med at få styr på, hvilke oplysninger din virksomhed kan rapportere – og hvor du kan starte.
Se mere på Virksomhedsguidens side om ESG og bæredygtighedsrapportering.
Vil du hellere guides igennem hele processen?
Så deltag i Erhvervshusets kommende webinar den 19. marts 2025. Her får du en introduktion til ESG-rapportering i det nye VSME-format - trin for trin:
Kom på forkant med ESG-rapportering i 2025
Se flere af Erhvervshusets mange arrangementer her.
Alle medlemmer i Science City Lyngby inviteres til årets generalforsamling, som også sætter særlig fokus på læring, leg, talentudvikling og laboratorieforsøg.
Generalforsamlingen afholdes i LIFE Fondens flotte lokaler, Biologiens Vej 5, 2800 Kongens Lyngby.
Tirsdag d. 20. maj 2025 kl. 16.00-18.30
Is opening your tax assessment notice a nail-biting experience? It doesn't have to be. Join our free Danish tax system online Q&A and get familiar with the Danish tax system.
The Danish tax system online Q&A on 19 March and 10 April 2025.
Virksomhedsguiden har lanceret et nyt digitalt værktøj, der step-by-step hjælper virksomhederne med at gennemtænke og beskrive deres forretningsidé og efterfølgende downloade en færdig forretningsplan.
Undervejs kan brugerne gemme og dele deres plan med andre.
Læs mere om digital forretningsplan på Virksomhedsguidens hjemmeside.
USA's varsling af øget told på varer fra EU har medført, at danske virksomheder bekymrer sig om hvilken betydning, det kan få for deres handel med USA.
Virksomhedsguiden har lavet et overblik over, hvordan eksporterende virksomheder påvirkes at told, herunder transitspørgsmål og toldbetaling mv.
Læs mere om handel med USA på Virksomhedsguidens hjemmeside.
Realdania åbner nu op for, at almene boligafdelinger og andre ejere af etageboligbygninger opført i perioden 1930-1975 kan søge om midler til en renovering, som både reducerer bygningens klimabelastning og samtidig bevarer bygningens særlige arkitektur.
Ansøgningsfristen er den 27. marts 2025.
Attraktiv ejendom (villa) beliggende centralt i Lyngby med Fæstningskanalen som nabo og tæt på Lyngby sø. Lyngby-Taarbæk Kommune udbyder matr.nr. 18eg Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby, beliggende Rustenborgvej 15A, 2800 Kgs. Lyngby til salg ved offentligt udbud.
Ejendommen har siden 1971 været anvendt som spejderhytte og fremstår med en række originale detaljer både udvendig og indvendig. Af den grund må en kommende ejer forvente at skulle gennemføre en del renoveringsarbejde på ejendommen.
Købstilbud skal være modtaget af sælger senest den 26. marts 2025, kl. 12.00. De nærmere vilkår for afgivelse af købstilbud m.v. fremgår af udbudsmaterialet.

Har du spørgsmål eller kommentarer?
Har du spørgsmål eller kommentarer til vores nyheder, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Karen B. Rasmussen via mobil 21 26 89 86 eller email erhverv@ltk.dk.