Nyhedsbrev APRIL
Hvad er forventningerne til letbanen på Lyngbys uddannelsesinstitutioner, hvordan ser det nye busnet ud, og hvad er planen for Kanalvejskrydset i disse uger? Det er nogle af de emner, vi skriver om i denne måned. Læs hele april-nyhedsbrevet her på siden.
Vi har i april talt med fire repræsentanter fra nogle af Lyngbys skoler og uddannelsesinstitutioner om deres forventninger til letbanen. De fire fra nogle af Lyngbys markante uddannelsessteder er samtidig repræsentanter for de kommende generationer, og de tager hver dag imod rigtig mange børn, unge og voksne, der transporterer sig til og fra deres lokation her i Lyngby for at uddanne sig. Vi synes, det er særledes vedkommende at høre, hvad de mener om letbanen. Bedøm selv: Her i artiklen kan du læse hvad de synes om den nye, grønne spiller i trafikken -og om letbanen generelt. Læs hele artiklen her.
Let gennem Lyngby: Vi zoomer hver måned ind på en bydel, en trafikantgruppe eller noget helt tredje for at fortælle om, hvordan fremtiden kommer til at se ud med letbanen. I denne måned ser vi nærmere på, hvordan fremtidens busnet ser ud, og hvordan det nye kollektive transportnet gør det nemt at komme rundt. Læs mere HER.
Hovedstadens Letbane og deres entreprenører er lige nu i gang med at færdiggøre asfaltarbejde og skinnelægning i krydset ved Kanalvej og Klampenborgvej. Krydset er spærret for biltrafik, og trafikken er midlertidigt omlagt. Læs detaljer vedrørende trafikomlægning HER.
Grundet asfaltering og stribearbejde på Buddingevej vil Nybrovejs-krydset være lukket for bilkørsel i fire uger fra 6. maj. Det samme gælder siden med lige husnumre mellem dette kryds og Fort Allé. Naboerne er varslet via e-boks. Benyt omkørselsrute og læs mere HER.
Hold øje med vores aktuelle byggeaktiviteter - vi offentliggør hver måned Lyngby-Taarbæk Kommunes "Letbanestatus" med beskrivelse af aktuelle byggeplaner. Klik på de fire forskellige bydele eller åbn den printvenlige version af månedens statusdokument.
Kom til dialogmøde om tirsdag den 14. maj kl. 16-18 om letbanen i det overdækkede areal på Likørstræde / Jernbanevej 10. Lyngby-Taarbæk Kommunes letbane-team står klar til at svare på spørgsmål vedrørende letbanen. Vi glæder os rigtig meget til at se dig. Det er et åbent-hus-arrangement, så kom forbi når det passer dig. Læs mere her.
Trafik & Mobilitet - Letbanen
Letbanen kan kontaktes direkte på ovenstående mail, og vi vil svare indenfor 10 arbejdsdage.
Vil du have nyhedsbrevet tilsendt på mail?
Tilmeld dig på letbane@ltk.dk - skriv TILMELDING NYHEDSBREV i emnefeltet.