SAL - Systemisk analyse af læringsmiljøer
SAL understøtter en systematik, hvor de professionelle aktivt udvikler deres egen og fælles praksis ud fra undersøgelse af flere perspektiver. SAL bygger på den systemiske forståelse og introducerer en systematisk tilgang til refleksion over handlemuligheder i egen pædagogisk praksis.
Udfordringen er at udvikle inkluderende læringsmiljøer, hvor flere børn trives bedre og lærer mere. Det betyder at færre børn og elever over en årrække udskilles til specialtilbud og elever i specialtilbud tilbagesluses til almenmiljøet i den udstrækning de er parate til det.
Som et mindset til at arbejde med at udvikle inkluderende læringsmiljøer har kommunen implementeret en tilgang og systematik – Systemisk analyse af læringsmiljøer (SAL), inspireret af LP modellen.
Implementeringen af en fælles SAL- forholdsmåde og systematik danner grundlag for den videre udvikling af inklusion for det samlede 0-18års område.
I SAL forløbet har der været særlig opmærksomhed på, at styrke områdernes ledelse af grupper, relationskompetence og lærings- og undervisningsdifferentiering.
SAL understøtter en pædagogisk praksis, der konstruktivt understøtter inklusion. Lærere og pædagoger udvikler deres egen og fælles praksis ud fra et læringssyn, hvor det er vigtigt at lytte til børns intentioner med deres handlinger. Hermed får lærere og pædagoger en ny forståelse af disse handlinger, der giver dem nye handlemuligheder.
Kort sagt – med SAL er det ikke barnet, der er problemet, men problemet der er problemet. Det gør en væsentlig forskel i forhold til at udvikle inklusion.
Kontakt
Telefontider
Mandag | 09:00 – 12:30 |
---|---|
Tirsdag | 09:00 – 12:30 |
Onsdag | 09:00 – 12:30 |
Torsdag | 09:00 – 15:00 |
Fredag | 09:00 – 12:30 |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |
Lukket Åben
Lyngby Rådhus
Lyngby Torv 17
2800 Kgs. Lyngby