Gå til hovedindhold

Frit valg af dagtilbud over kommunegrænser

Du har mulighed for at have en plads i et dagtilbud i en anden kommune.

Indhold

    Hvis du ønsker, at dit barn skal gå i et dagtilbud i en anden kommune, skal du søge om plads i den pågældende kommune eller i dagtilbuddet.

    Såfremt dit barn får tilbudt en plads i et dagtilbud i en anden kommune, vil Pladsanvisningen i Lyngby-Taarbæk Kommune få besked og vil opkræve forældrebetalingen.

    Du har dog altid som udgangspunkt selv pligt at sikre at kommunerne har fået besked, og du opkræves den korrekte forældrebetaling

    Find svar på dine spørgsmål om dagtilbud i en anden kommune

    Hvis bruttodriftsudgiften i dagtilbuddet i den anden kommune er dyrere end et tilsvarende dagtilbud i Lyngby-Taarbæk Kommune, skal du selv betale merudgiften. Hvis bruttodriftsudgiften i dagtilbuddet er billigere, vil din egenbetaling blive tilsvarende mindre.

    Du kan kontakte Pladsanvisningen for at få oplyst den præcise takst.

    Hvis bruttodriftsudgiften i dagtilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune er dyrere end et tilsvarende dagtilbud i din bopælskommune, skal du selv betale merudgiften. Hvis bruttodriftsudgiften i dagtilbuddet er billigere, vil din egenbetaling blive tilsvarende mindre.

    Du kan kontakte din bopælskommune for at få oplyst den præcise takst.

    Ja. Hvis du har minimum to børn indmeldt på samme tid, så gives der automatisk 50% i søskenderabat på den/de pladser, hvor det kommunale tilskud er lavest. Dette sker også automatisk selvom dine børn skulle være indmeldt i hver sin kommune.

    Søskendebegrebet omfatter biologiske søskende, adoptivsøskende, og sammenbragte børn med ophold i hjemmet (samme folkeregisteradresse).

    Børn af ikke samlevende forældre med fælles forældremyndighed, som bor lige meget hos begge forældre, medtælles som søskende hos den af forældrene, hvor de er tilmeldt folkeregisteret.

    Pladsanvisningen i Lyngby-Taarbæk Kommune får automatisk besked fra den kommune dit barn har taget plads i. 

    Lyngby-Taarbæk Kommune giver også automatisk besked til din bopælskommune, hvis du tager en plads her.

    Du skal dog altid selv være opmærksom på, at Pladsanvisningen har modtaget oplysningerne, og at du opkræves forældrebetaling for pladsen.

    Ja det kan du godt, hvis du er berettiget til økonomisk friplads. Du skal altid ansøge om det i din bopælskommune, da det er dem, der opkræver dig for pladsen i dagtilbuddet.

    Det er altid din bopælskommune, der opkræver dig for pladsen.

    Ventelisterne i Lyngby-Taarbæk Kommune er nu åbne for alle børn

    Fra den 17. april 2023 er ventelisterne i Lyngby-Taarbæk Kommune igen åbne for børn som ikke skal flytte til kommunen.

    Taarbæk Børnehus har lukket for ventelisten for udenbys børn fra d. 28.11.2023, og indtil videre frem til d. 20.02.2025.