Gå til hovedindhold
Du er her:

Spørgsmål

Emne: Supplerende spørgsmål om legepladser

Henriette Breum stillede den 04-10-2017 følgende spørgsmål:

Jeg ønsker at få oplyst, hvor meget der er brugt på renovering af de offentlige legepladser gennem de seneste 4 år.

Der er for noget tid siden udarbejdet en rapport omkring tilstanden på de offentlige legepladser. Denne ønsker jeg vedhæftet i svaret.



Ligeledes ønsker jeg at vide, om der stilles krav til vedligehold eller tilsyn af de offentlige legepladser? Hvordan er reglerne for tilsyn heraf i forhold til tilsyn af legepladser i institutioner og skoler?



 

Henriette Breum stillede den 15-01-2018 følgende supplerende spørgsmål:

Jeg vil spørge ind til svaret om legepladser. Nedenfor - specielt sidste linje. 

Betyder det, at planlægningen finder sted her i Q1 og at det herefter er for sent at komme med ønsker? 



Og i hvilken form skal ønsker indsendes?

Svar den 21-12-2017

Læs svaret her

Læs om Legepladser i Lyngby-Taarbæk Kommune -  Hvem - hvad - hvordan

Supplerende svar den 26-02-2018

Planlægningen finder sted i første kvartal, men brugerne kan sende ønsker hele tiden. 

Brugerne indmelder ønskerne digitalt. Alle institutionsledere har modtaget en vejledning til indberetning af brugerønsker. 

Institutionsledere kan til enhver tid kontakte den kundeansvarlige, teamchef Ken Reinhard, ved spørgsmål.

Spørgsmål

Emne: Status for indsatsen med åben skole mm.

Der ønskes en status for indsatsen med åben skole og for åben skole-koordinatorens arbejde. 

Børne- og Ungdomsudvalget forelægges på sit møde den 6. december en orientering om bl.a. Åben skole-arbejdet. Heri vil bl.a. fremgå:

 

På Lyngby-Taarbæk Kommunes skoler har der både før og efter skolereformen været samarbejde med eksterne aktører -virksomheder, kulturinstitutioner og frivillige foreninger.

 

Skolelederne har givet udtryk for, at reformen har sat fokus på struktur, ledelsesopfølgning og understøttet opmærksomheden omkring at have samarbejder på alle klassetrin. Implementeringen af Åben skole i Lyngby-Taarbæk kommune har både styrket eksisterende samarbejde, igangsat nye initiativer og forløb, samt styrket kommunikationen og tilgængeligheden af forskellige typer af tilbud, ikke mindst via portalen Skolen i virkeligheden Lyngby-Taarbæk, som løbende opdateres og udvikles.

 

Skolerne oplever dog alligevel nogle vanskeligheder i praksis:

  • Mange tilbud er ikke gratis.

Dette gælder bl.a. mange idrætstilbud, musikskoletilbud m.m.

  • Tilbud og forløb er kortvarige

Mange virksomheder ønsker at afholde enkelte forløb, frem for at lave brede og åbne tilbud.

  • Samarbejder afhænger fortsat af den enkelte lærers netværk og kendskab til fx. virksomheder

Mange åben skole arrangementer foregår udenom portalen. Men portalen Skolen i virkeligheden kan skabe gennemsigtighed og tilgængelighed for andre tilbud.

 

To eksempler på tilbud som er tilgængelige for alle er:

  • Videnskabsklubben er et samarbejde, der har til formål at styrke børn og unges interesse for de naturvidenskabelige fag. I Lyngby-Taarbæk Kommunes betyder det i praksis, at elever fra kommunens folkeskoler kan mødes om en fælles interesse for naturvidenskab med elever fra Ungdomsuddannelserne.
  • "Science festival" i uge 39 samarbejder skolerne med virksomheder i virksomhedssamarbejdet under vidensbynetværket. I løbet af denne uge tilbyder diverse større og mindre virksomheder forløb eller besøg af kortere eller længere varighed. Virksomhederne byder ind med en beskrivelse af tilbuddet og en alderskategori. Skolerne vælger de tilbud, der passer i forhold til indhold og aldersgruppe.

Skolelederne har udtrykt ønske om, at der fremadrettet er fokus på aftaler, som strækker sig over mere end ét enkelt skoleår, og som ikke indeholder en udgift for skolen. De fremhæver samarbejdet med fx. Naturskolen. Samarbejdet er kendetegnet af faglig dybde, det er fagligt relevant, tilbagevendende og målrettet forskellige klassetrin. Skolerne er opmærksomme på, at undgå for mange løsrevne tilbud der har karakter enkeltstående oplevelser eller underholdning.

Kommunen har ikke en Åben skole-koordinator. Som hidtil afsættes ressourcer indenfor rammerne af Center for Uddannelse og Pædagogiks budget.

Spørgsmål

Emne: Planer i Sorgenfri området

I forbindelse med øgede planer i Sorgenfri området, og øgede trafikmængder ned ad Skovbrynet, har jeg 2 forespørgsler:

 

1. Har man planer om trafikhastikhedssænkende foranstaltninger på Skovbrynet ml. Kongevejen og Fuglevadsvej, der i dag er plaget af, at der køres for stærkt ned igennem vejen?

  • a. Der animeres til for høj hastighed, idet vejen har god oversigt og er ned ad bakke.
    • i. Problem - der færdes børn og voksne i området til fods og cykel både som skolevej, til og fra beboelse og til og fra rekreative områder på begge sider af vejen.

 

2. Har man planer om fortov? Der er intet fortov på strækningen ind mod Slotsparken. Der et navnlig et problem ml. Skovbrynet 94 og indgangene til Slotsparken, idet gående må færdes på cykelstien.

  • a. Det er farligt, idet cyklisterne kommer ned ad Skovbrynet i høj fart grundet bakken.
  • b. Efter indgangene til Slotsparken kan fodgængere gå ad parkens stier.

Sorgenfriområdet

Det kan oplyses, at Skovbrynet er klassificeret som en primær trafikvej - dvs. en vej, der skal afvikle trafikken mellem de enkelte kvarterer i kommunen. 

Hastigheden er senest målt på strækningen (mellem Kongevejen og Fuglevadsvej) i oktober 2018. Målingen viste, at der blev kørt med en gennemsnitshastighed på 54,6 km/t - dvs. lidt over de tilladte 50 km/t.

Forvaltningen hører desværre ofte om steder, hvor bilisterne ikke overholder hastighedsbegrænsningerne - hvilket er uheldigt set ud fra et trafiksikkerhedsmæssigt perspektiv. Når Forvaltningen modtager oplysninger om, at der køres for stærkt på en vej (og kan bekræfte det i kommunens tællinger) sendes henvendelsen typisk videre til politiet for at få udført kontroller. Politiet er i denne sag allerede blevet gjortopmærksom på udfordringerne på denne strækning.

Det kan oplyses, at der de seneste 5 år kun er få politiregistrerede trafikuheld på Skovbrynet. Blandt de registrerede uheld er der bl.a. et højresvingsuheld på Skovbrynet ved krydset ved Møllevej, en påkørsel af en parkeret bil samt et par uheld i krydset ved Kongevejen. Uheldene har ikke været relateret til bilisternes eller cyklisternes hastighed.

For at sikre trafiksikkerheden i kommunen på bedste vis, er der i 2017 udarbejdet et skolevejsprojekt. I projektet analyseres vejnettet i kommunen ud fra et trafiksikkerhedsmæssigt synspunkt.Link til kommunens skolevejsprojekt: https://www.ltk.dk/borger/trafik-og-veje/trafiksikkerhed-tryghed-og-skoleveje/skolevejsprojekt-2017-2020

I skolevejsprojektet prioriteres indsatsområderne ud fra en samlet vurdering af hastighedsmålinger, uheldsoplysninger, borgerhenvendelser, tilbagemeldinger fra skolerne og deres elever mv.. På denne baggrund udpeges og prioriteres de strækninger, der vurderes at have højest behov for tilpasninger, set ud fra ettrafiksikkerhedsmæssigt perspektiv.

Ifølge skolevejsprojektet har kun få elever oplyst, at de faktisk anvender Skovbrynet som skolevej, og generelt er antallet af fodgængere langs Skovbrynet (øst for Kongevejen) begrænset. For at tilgodese cyklisterne på strækningen, er vejen forsynet med cykelstier i begge vejsider. Deter tidligere vurderet, at der ikke er problemer med oversigtsforholdene ved udgangene fra Slotsparken, idet der er etableret en græsrabat mellem cykelsti og parken, som sikrer oversigt for gående fra parken.

De nye studieboliger ved Sorgenfri Station vil sikkert blive beboet af en del DTU-studerende. De fleste studerende forventes at cykle til og fra studiet, hvorfor det er vigtigt, at der - som ovenfor beskrevet - er etableret cykelstier langs vejen.

Skovbrynet er som nævnt ikke særligt uheldsbelastet og der er (ifølge Skolevejsprojektet) forholdsvis få fodgængere langs vejen - således vurderes der på nuværende tidspunkt ikke at være trafiksikkerhedsmæssige årsager der nødvendiggør en ændring af forholdene på Skovbrynet. 

Prioriteringen i skolevejsprojektet omfatter derfor heller ikke Skovbrynet.

Forvaltningen får desværre ofte henvendelser fra borgerne og andre interessenter, der oplever, at trafikken på de nærliggende veje opleves utryg. Det er trist, at borgere har denne oplevelse, men Forvaltningen er som beskrevet nødt til at prioritere indsatserne ud fra, hvor der er størst behov og hvor der kan opnås størst effekt for trafiksikkerheden.

Der er derfor ikke planlagt tiltag på Skovbrynet, hverken hastighedsdæmpende foranstaltninger eller fortov langs den sydlige cykelsti.

 

Spørgsmål

Emne: Udviklingen og ændring af ældre i Lyngby-Taarbæk

Udviklingen og ændring af ældre i Lyngby Taarbæk. Jeg vil gerne 10 år tilbage og 10 år frem havde grafer der viser den udvikling som befolkningsprognoserne viste i forholde til den faktiske udvikling, og hvad den nyeste prognose viser for de næste 10 år. 

Spørgsmål

Emne: Opgørelse på sognebasis for 2016 til 2018

I forhold til vedtagelse af budget 2019 var der en opdeling på sogne i forhold til kirkeskatten.

Jeg vil gerne have den samme opgørelse på sognebasis for 2016 til 2018.

Tilmelding til V