Alt affald indsamlet i de kommunale ordninger i Lyngby-Taarbæk Kommune afsættes af Vestforbrænding på vegne af ejerkommunerne. Vestforbrænding udbyder løbende afsætningskontrakterne for de enkelte affaldsfraktioner, hvorfor modtageanlæggene kan skifte.

 

Affald indsamlet ved husstande i 4-kammerbeholder og ved etageboliger:

 

Plast: Affaldet samles på Vestforbrændings anlæg i Frederikssund, hvor det balles og samles til store læs, der pt. køres til anlægget ALBA i Brauschweig i Tyskland. Minimum 78 % af plasten genanvendes til nye plastprodukter, mens resten ikke er egnet til genanvendelse (fejlsorteringer, labels/mærkater, produkter sammensat af forskellige typer plast, som ikke kan adskilles). Denne rest forbrændes.

 

Papir (og pap fra etageboliger og storskrald): Papir gennemgår en kvalitetskontrol i Danmark, inden det bliver presset til baller og solgt. Under 1% sorteres fra som affald i kvalitetskontrollen. Alt papir sælges til produktion af nyt genbrugspapir i Tyskland og eksporteres således til genanvendelse. I produktionen af nyt papir er der lidt spild. Generelt siger man, at fibrene kan bruges 7-8 gange. Det medfører, at lidt over 85 % af det indsamlede papir og pap bliver til nyt papir. 

Resten forbrændes.

Metal: Metal afsættes pt. til Stena, som sorterer det her i Danmark. Ca. 83 % er rent sorteret metal, der kan indgå i ny produktion. Sorteret metal er en fri vare, som kan sælges til eksport. De resterende 17% bliver sendt til en ekstra sortering for at få de sidste metaller ud, men størstedelen af restmængden er fx madrester i dåser og lignende, som ikke kan genanvendes. Mængden af metal fra denne eftersortering er ukendt for Vestforbrænding.

 

Glas: Afsættes pt. til Reiling i Næstved og 98% af fraktionen bliver sorteret til genanvendelse, herunder en smule metal i form af fx skruelåg. De resterende 2 % er affald. Glas bliver genbrugt i Danmark, men kan eksporteres frit.

Affald indsamlet på genbrugsstationen:

 

I tabellen nedenfor ses de forskellige affaldsfraktioner, som indsamles på genbrugsstationen, og hvordan de behandles. Kolonnen "Særlig" dækker over farligt affald, som forbrændes i særlige ovne på Fortum i Nyborg (det tidligere Kommunekemi) samt imprægneret træ, som forbrændes på særlige anlæg i Tyskland.

 

I tabellen er kun den primære behandlingsform angivet, da dette pt. er den korrekte måde at opgøre det på i forbindelse med indberetning til Miljøstyrelsen. I praksis er der andele af nogle af de genanvendelige affaldsfraktioner, som forbrændes eller deponeres. Fx glas (H07), som ved behandling opdeles i glas (genanvendes), vindueskarme (forbrændes) og fuger (særlig behandling).

 

Det meste af affaldet afsættes til anlæg i Danmark. Noget affald afsættes dog direkte til udlandet, fx imprægneret træ som før nævnt, og plast (H08) og PVC (H14), som afsættes til Holland. Der afsættes ikke affald til lande uden for EU. Når affaldet er behandlet (fx sorteret og neddelt), skifter det på et tidspunkt status og karakteriseres ikke længere som affald, men som en vare, der frit kan handles.

Ny affaldsordning vs. genbrugsstationen

Af skemaet nedenfor ses den indsamlede mængde af de 4 affaldstyper, som siden 2016 er indsamlet i 4-kammerbeholdere ved husstandene, og fra 2017 også ved etageboliger (implementeringen er pt. ikke fuldt gennemført ved etageboliger).

 

Det bemærkes, at mængden af aviser og reklamer er faldet markant i perioden, som følge af overgang til digitale medier og kampagner for "nej tak til reklamer". Den nye husstandsindsamling i 4-kammerbeholdere har opvejet en del af faldet, da en større andel af potentialet indsamles.

Forvaltningen besvarede nogle relaterede spørgsmål 6. september. De spørgsmål og svar er vedhæftet nedenfor.

Ad 1) 

Det er Udbuds- og Indkøbskontoret, der på nuværende tidspunkt forestår indkøb af personbiler Og små varevogne) via SKI's forpligtende aftale, som kommunen er tilsluttet. Den forpligtende aftale blev først aktiv december 2017. 

Det er de enkelte fagområder, der har 'bestilt' køb ud fra egne behov og ønsker - og herunder bestemmer, hvilke forhold der skal være afgørende for indkøbet (økonomi, klimabelastning, fysisk indretning/arbejdsmiljøhensyn, personaleønsker mv.). Det er ikke sket ud fra en samlet plan på tværs af fagområderne.

Ad 2) 

Indkøbet af el-bilerne skete i 2013 og 2014, hvor der var afsat særskilt budget til at dække mer-udgifterne ved en el-bil i f.t. en konventionel bil. De dengang indkøbte el-biler er dem, vi stadigt har. Der er siden kun i 2016 indkøbt en enkelt el-bil. Den særlige pulje i budgettet er siden fjernet fra budgettet. 

I notatet 6. september 2018 stod, at vi havde 14 elbiler i alt. Siden da er en blevet totalskadet og fire er tilbagesolgt til leverandøren. De er ikke blevet erstattet af nye el-biler. Endeligt er vi blevet opmærksomme på, at en decentral institution har en elbil. Den samlede bestand er derfor i dag 10 el-biler. 

Hjemmeplejens bestand af 40-45 personbiler er til nu blevet fornyet med ca. 1/3 hvert år. Der er for nærværende 5 elbiler i den bestand. M.a.o. er der delvist taget klimahensyn ved anskaffelser-ne; men andre forhold har også været afgørende. Hjemmeplejens biler står over for et større udbud.

Ad 3) 

De første 14 elbiler blev indkøbt i 2013 og 2014, jf. ovenfor. Kun en enkelt er købt siden - i 2016. Som nævnt, er der i 2018 forsvundet fem el-biler. Bestanden er derfor p.t. 10 el-biler.

Ad 4) 

Kommunens bilbestand registreres løbende i forvaltningen i f.t. forsikringer, vægtafgift mv. Den oversigt er udtryk for et øjebliksbillede, da nyt løbende kommer til og 'forældede' oplysninger løbende slettes. Der laves ikke for nærværende en oversigt over, hvilke køretøjer kommunen har haft i hvilken periode ud fra andre hensyn.

Supplerende:

Den manglende samlede systematiske indkøbspolitik m.h.t. kommunens person- og små varebiler på tværs af fagområderne er netop baggrunden for forslaget til "Fleet Management" for i første omgang administrationens og hjemmeplejens biler, der indgik i 2. anslået regnskab for 2018 (som finansieringsforslag til merforbruget i 2018). Den ordning sættes i værk nu fra 2019.

Svar den 6. september 2018 på Sigurd Agersnaps spørgsmål den 20. august 2018

Kommunens bilpark består af i alt 194 indregistrerede (selvkørende) køretøjer plus 19 indregi-strerede knallerter. Derudover råder Center for Arealer og Ejendomme over en række ikke-indregistrerede motorkøretøjer.

De 194 køretøjer fordeler sig på 90 personbiler, 76 varevogne, 6 lastbiler, 15 traktorer og 7 andre selvkørende redskaber, bl.a. en fejemaskine.

Af personbilerne er 14 el-drevne. Øvrige køretøjer kører på benzin eller diesel.

15 af person-/varebilerne benyttes af administrationen i bred forstand. Ca. 45 af personbilerne benyttes af hjemmeplejen/hjemmesygeplejen. Enkelte benyttes af en institution, bl.a. Sofienholm. Resten benyttes af 'Arealer og Ejendomme'.

Bilerne er generelt indkøbt over en lang årrække (specielt tekniske køretøjer kan have en ganske høj alder, da de grundlæggende ikke kører mange km pr. år, og derfor kan holde i mange år). Eneste systematiske fornyelse sker af hjemmeplejens ca. 45 personbiler, der udskiftes ca. hvert 3. år med ca. 1/3 hvert år. Ellers udskiftes biler generelt, når de er 'slidt op'.

Hvert 3. år gælder som udgangspunkt også for hjemmeplejens el-drevne biler (som option), men da ingen af dem endnu har været i drift i tre år, vides reelt ikke, om beslutningen også bliver det.

Køretøjerne er af en mangfoldighed af typer og varianter, hvorfor det vil være et stort arbejde at anslå, hvilken brændstoføkonomi og klimaaftryk, hvert køretøj har på nuværende tidspunkt.

I 2016 blev det anslået, at elbilerne sparer op mod 1.200 kilo CO2 pr. bil pr. år. Umiddelbart har forvaltningen ikke pt. yderligere data om eller overblik over klimaaftrykket.

Bestanden af køretøjer har været nogenlunde stabil de seneste 10 år; men der eksisterer ikke p.t. løbende opgørelser af bestanden.

Forvaltningen kan, hvis der er politisk ønske om det, fremad lave opgørelser og statistikker om de data, der ønskes fokus på. Men på det nuværende datagrundlag vil det være meget usikkert at begynde at lave en opgørelse af udviklingen frem til nu.

1) 

Hvis man vælger at blande papir og pap, har det stor betydning for afsætningen. Pap og papir genanvendes nemlig i forskellige processer, og det blandede pap-papir-affald skal derfor igennem en ekstra sortering, for at det kan blive adskilt igen. Dermed kommer det til at koste penge at komme af med affaldet, i stedet for i dag, hvor vi kan afsætte papir og pap som rene fraktioner og få penge for det, hvilket er med til at holde gebyret for ordningen nede for borgerne.

 

Samtidig er kommunens 4-kammerbeholder ikke egnet til at indsamle pap. Rummet til papir er for lille, og der vil opstå problemer med tømningen, fordi pappet nemt vil sætte sig fast i beholderen. De kommuner, der indsamler pap ved husstandene, gør det i beholdere på 240 liter, dvs. samme størrelse som vores 4-kammerbeholder, men KUN til pap.

 

2) 

Alle parcelhuse har fået 4-kammerbeholder i 2016. Fra 2017 begyndte udrulningen af containere til affaldssortering til etageboliger (dvs. ejendomme med mere end 3 husstande). De enkelte ejendomme har fået de nye containere, efterhånden som de har været klar til at modtage dem, og Lyngby-Taarbæk Forsyning har løbende haft dialog med de udestående ejendomme for at sikre fremdrift.

 

Lyngby-Taarbæk Forsyning oplyser, at 84 % af husstandene i etageboligerne er omfattet af ordningen pr. december 2018. Der udestår stadig en mindre andel, som arbejder på at finde en løsning for, hvor containerne kan placeres hensigtsmæssigt på deres ejendom. Disse forventes at blive omfattet af ordningen i løbet af 2019.

Lyngby-Taarbæk Forsyning oplyser, at det samlede budget for ledningsomlægninger for både vand og spildevand for hele Letbanens tracé er 148 mio. kr. Budgettet omfatter også nye regnvandsledninger, som dels vil komme til at indgå i klimasikring af det centrale Lyngby, og dels er forårsaget af et krav om et øget serviceniveau i Buddingevej for at nedbringe risikoen for oversvømmelse af Letbanen.  

 

-----

 

Forvaltningens svar den 13-11-2018 på spørgsmål den 06-11-2018

 

Indledningsvist 

Letbaneprojektet er vedtaget som "design & build" af samtlige kommunalbestyrelser i deltagende kommuner. Når der er valgt "design & build" vil en række forhold først bliver afklaret, når entreprenørens detailprojekt foreligger i starten af næste år. Når der nu fremlægges en række letbanesager, så er det fordi kommunen har fået specielle låneordninger til tiltag som en parkeringskonstruktion, tiltag omkring parkeringssøgeringen samt finansiering af det igangværende projekt "Firskovvejs forlængelse". Af planlægningsmæssige årsager skal disse planlægges og forberedes nærmere i den kommende tid for at kunne forberede trafikforholdene. 

Derudover er sagerne fremlagt for at forvaltningen kan drøfte ledningsomlægninger og anlæg med HL, entreprenører, Movia, forsyningsselskaber m.fl. i det nye år, og således at forvaltningen løbende kan træffe afgørelser. 

Der er principielt tale om 2 forskellige former for anlægsarbejder. Den ene er ledningsomlægningerne. Den anden er selve anlæg af letbanen. 

Ledningsomlægninger vest for viadukten og i krydset Lyngby Hovedgade/Klampenborgvej er omfattende i deres konsekvenser for trafikken, hvilket fremgår af udvalgssag nr. 3, 4 og 5.

 

Principperne for anlægsarbejdet for letbanen fremgår af VVM-redegørelsens kapitel 7, og fastlægges nærmere, når man kender entreprenørens valg af metode ("design & build").

 

Karsten Andersen (C) og Dorthe la Cour (C) har i forbindelse med sag nr. 3, 4, 5 og 7 på Teknik- og Miljøudvalgets dagsorden følgende spørgsmål til det fremlagte materiale:

 

1)

Hvor mange parkeringspladser nedlægges i forbindelse med anlægsperioden for Letbanen? Opgørelsen bedes opdelt på vejnavne. 

I anlægsperioden vil der i perioder nedlægges parkeringspladser. Hvor, hvornår og hvor mange vil afhænge af entreprenørens tidsplan, som vi først kender til i det nye år.

 

I den permanente situation vil alle parkeringspladser på Lyngby Torv nedlægges (23) stk. opmærkede/lovlige p-pladser) og på Buddingevej vil der ikke være så stort et areal til længdeparkering som i dag; groft skøn er, at der nedlægges ca. 18 -20 p-pladser på strækningen mellem Chr. X's Alle og Gladsaxegrænsen.

 

På Chr X´Allé vil der som minimum skulle etableres svingbaner i forlængelse af krydset Chr. X. Allé/Buddingevej, Chr. X. Allé/Lyngby Hovedgade samt midt på strækningen. Dette vil reducere antallet af parkeringspladser. Mængden heraf kendes først, når der er udarbejdet et skitseprojekt, og endeligt når der foreligger et detailprojekt.

 

Hvorvidt nogen parkeringspladser midlertidigt genetableres efter ledningsarbejderne er uvist, da det formentlig også vil bero på entreprenørens anlægsplaner for letbanen.

Det bemærkes, at der også skal igangsættes et klimaprojekt af Forsyningen. Dette involverer de ca. 100 parkeringspladserne på Lehwaldsvej. Dette vil være midlertidigt. Når forvaltningen kender nærmere til projektets konsekvenser for parkering, vil der ske orientering herom.

 

2)

Hvor i forbindelse med nedlæggelsen af parkeringspladser er der tænkt på alternative P- pladser? 

Det er ikke muligt at sikre erstatningsparkeringspladser, mens der sker ledningsomlægning og anlæg af letbane. Borgere må parkere på de veje, der grænser op til de områder hvor de bor.

 

3)

Der bedes redegjort for, hvor nettonedgangen for trafikken føres hen. 

Til grund for lukningen af Klampenborgvej og til grund for lukningen af Buddingevej i delperioder under ledningsomlægninger og under anlæg af letbanen ligger antagelser om, at 20-30 % af trafikken vil køre på motorveje.

 

Af den trafik som skal til Lyngby centrum, vil være et endnu større antal biler som formentlig vil benytte Firskovvej. Blandt andet derfor er det nødvendigt, at Firskovvej står klar når ledningsomlægninger og anlæg af letbanen går i gang. Borgere der bor omkring Nybrovej, Buddingevej, Chr. X's Allé vil vælge at køre ad Chr. X's Alle til Lyngby Hovedgade eller motorvejsforbindelsen ved Nybrovej.

 

I sag nr. 3 fra Teknik- og Miljøudvalgsmødet fremgår af bilag 1, side 4 og side 9, hvordan trafikken er simuleret. Dvs. hvor trafikken forventes at søge hen.

 

4)

Hvor stort er totalbeløbet for forsyningens omlægning af kloakker og vandledninger på Buddingevej incl. viadukten? 

Forvaltningen har ikke indsigt i dette. Såfremt det ønskes, vil forvaltningen anmode Forsyningen om at orientere om dette. 

5)

Hvordan sikres der i anlægsperioden adgang for udrykningskøretøjer på de strækninger, der lukkes? 

Beredskabet har været med i drøftelserne. Der sikres adgang for udrykningskøretøjer, herunder gennem tunnelen.

 

6)

Lukkes Lyngby Omfartsvejen ved tunnelen ved Lyngby Station, og i hvor lang tid? 

I entreprenørens foreløbige oplæg for myndighedsgruppen har entreprenøren lagt op til at berøre spor 1, 2 og 3 (efter aftale med DSB - primært weekendarbejde hvor alle 3 spor berøres, ellers forskudt spærring i 2019 og ukendt i 2020) og spærre cykelstien over Buddingevej. Entreprenøren har pt. ikke forelagt arbejder, som vil påkræve lukning af Omfartsvejen.

 

Arbejdet omkring tunnelen er i øvrigt planlagt i samarbejde med DSB, hvor de i øvrigt har arbejde på jernbanen.

 

7)

Hvorledes påvirkes Nybrovej og Frederiksdalsvej yderligere af trafik i anlægsperioden? 

Dette er gennemgået i VVM-rapporten for letbane på Ring 3 (hovedrapport): https://www.trm.dk/da/publikationer/2015/vvm-ring-3

Af rapportens side 134 fremgår: 

De trafikale konsekvenser ved etablering af selve sporene afhænger af den anlægsstrategi, der vælges for projektet. I den videre projekteringsproces, herunder afklaring af entreprenørens anlægsmetoder, vil det blive fastlagt, hvorvidt etablering af spor mm. vil kunne udføres umiddelbart efter vejarbejderne, eller andre fremgangsmåder vil være mere hensigtsmæssige. Afhængigt af metode vil de allerede etablerede arbejdsområder til vejarbejderne kunne genbruges ved etableringen af sporanlæg. Alternativt vil det på strækningen være nødvendigt at indsnævre vognbaner til brug for afspærringen af arbejdsområdet. I vejkryds vil signalreguleringen blive indrettet af hensyn til vejarbejderne og det må forventes, at mulighederne for at svinge i flere kryds bliver reduceret. I den videre projekteringsproces vil der blive arbejdet med at nedbringe generne for trafikkens fremkommelighed.

 

I rapporten fremgår følgende, på side 137ff;

 

Derudover sker der en vis flytning af biltrafik fra Ring 3 til andre veje, primært parallelle veje, enten mindre veje eller Motorring 3. Denne flytning sker ved, at bilisterne søger andre veje på grund af en reduktion i vejkapacitet på Ring 3 og en vis forøgelse af køretiden.

 

Idet kommunerne har vedtaget en udbudsstrategi efter "design & build", kender forvaltningen først arbejdsplanen for projektet i det nye år. Både Nybrovej og Frederiksdalvej vil blive påvirket i anlægsprocessen, men belastningen forsøges så vidt som muligt reduceret ved at omprogrammere signaler til at optimere kapacitet i kryds, der berøres af anlægsarbejdet.

Jf. endvidere svar på spørgsmål nr. 3.

 

8)

Hvorledes påvirkes fæstningskanalprojektet af de planlagte trafikomlægninger på bl.a Kanalvej? 

Pt. kendes der ikke særlige påvirkninger af Fæstningskanalprojektet som følge af planlagte trafikomlægninger på Kanalvej. Men der skal selvfølgelig ske en koordinering af de to projekter, hvilket ikke er berammet endnu.

 

9)

Hvor store er trafikant-geneomkostningerne i Lyngby-Taarbæk i Letbanens anlægsperiode? 

Der vil være væsentlige trafikantgeneomkostninger med så stort et projekt, blandt andet fordi trafikanter vil blive pålagt omvejskørsel, hvilket også fremgår af de fremlagte sager og af VVM.

 

Generne vil være størst i de tidsrum hvor der arbejdes på ledningsomlægninger på Buddingevej og med lukning af krydset Lyngby Hovedgade/Klampenborgvej, hvilket fremgår af udvalgssagerne.

 

Forvaltningen vil derfor igangsætte informationskampagne til borgere, handelsliv, forretninger og trafikanter mv., når vi nærmer os større ledningsomlægninger. Dette sker som en planlagt opprioritering af kommunikationsressourcer i forvaltningen. Det finansieres af midler, der allerede er afsat af Kommunalbestyrelsen, og som fremgår af sagen "Letbanens økonomi, herunder de afledte udgifter - status 2018" - sidst fremlagt for KMB den 4. oktober 2018, sag nr. 9. Sagen fremlægges en gang årligt.

 

10)

Der ønskes en samlet økonomisk oversigt - opdelt på enkeltelementer og enkeltår - over tidligere trufne beslutninger og forvaltningens indstilling til beslutninger i sagsfremstillingerne jvf. punkt 3, 4, 5, og 7. Det ønskes, hvis der usikkerhed om de enkelte beløbs størrelser, at der for hvert beløb angives et minimums- og et maksimumsbeløb. 

Den 25. juni 2015, sag nr. 4 og den 3. september 2015, sag nr. 23, 24 og 25 godkendte Kommunalbestyrelsen Letbanens økonomi, herunder de afledte udgifter samt dispositionsforslag for letbanen, og dermed den første større " økonomiske grundpakke" for arbejdet med letbanen. I sagerne kan ses indstillinger mv. Der tages bl.a. stilling til forlængelse af Firskovvej, parkeringskonstruktion, parkeringssøgering, DTU-alternativ, traceet samt udgifter til en række afledte omkostninger.

 

Udgifterne er opgjort på år, men er løbende blevet forskudt som følge af, at ledningsomlægninger og etablering af letbanen blev udskudt.

 

Den 12. april 2018, sag nr. 8, godkendte KMB valg af rilleskinner på en række letbanestrækninger. Økonomien herfor fremgår af sagen og er fordelt pr. år, og kan i øvrigt genlæses i den årlige statussag til KMB, der blev fremlagt den 4. oktober 2018.

 

Den 25. juni 2015 besluttede KMB, at forvaltningen hvert år skulle fremlægge en statussag, således at man kan se, hvor meget letbanen koster pr. år. Disse sager er fremlagt ved følgende lejligheder:

 

Den 15. september 2016, sag nr. 2

Den 5. oktober 2017, sag nr. 3

Den 4. oktober 2018, sag nr. 9

 

I øvrigt: 

TMU beslutning af d. 19. april 2016, hvori det beskrives, at omkostningerne forventes afholdt af HL´s afsatte anlægsøkonomi.

 

Vedtagelse af Design & Build-udbudsstrategien fremgår under kommunalbestyrelsens beslutning af d. 3. september 2015.

 

Hvorledes trafikafvikling håndteres fremgår af de nu fremlagte sager for TMU den 7. november 2018, at det er entreprenør og ledningsejer, der betaler for omlægning af trafik.

 

Trafikanalyse til supplering af basisløsning på Teknik- og Miljøudvalgsmødet den 7. november 2018 var en politisk anmodningssag, besluttet d. 16. august 2017 i Teknik og Miljøudvalget.

Busomlægninger under anlæg af letbanen. Det er første gang forvaltningen fremlægger en sag om økonomien i busomlægningen. Der henvises til sagen 7. november 2018.

 

11)

I hvilket omfang er der - i det til Teknik- og Miljøudvalgets møde den 7. november 2018 fremlagte materiale - taget højde for konsekvenserne af, at der i anlægsperioden er planlagte bygge- og anlægsprojekter, som f.eks udbygningen af Engelsborgskolen, Johs. Fog på Firskovvej, renovering af Lyngby Rådhus, traceet med flere? 

Der sker en løbende koordinering.

 

Grundlæggende er der tale om "design & build", hvilket medfører, at entreprenøren først har en arbejdsplan i det kommende år sammen med detailprojektet.

 

Det er selvfølgelig udfordrende, at kommunen har så mange andre sammenfaldende byggeprojekter, hvorfor der skal ske en løbende koordinering.

 

Med hensyn til Engelsborgskolen er der pt. ikke igangsat koordineringsarbejde.

 

Med hensyn til Johannes Fog er der programsat møder med Johannes Fog ift. forlængelse af Firskovvej.

 

Der er sikret adgangsveje i forbindelse med Rådhusprojektet. Der sker en koordination i forbindelse med renovering af Rådhuset, herunder er der sikret busser og at indkørsel kan ske til front af Rådhuset.

 

Herudover sker der løbende koordinering med andre projekter i byen.

 

I Traceet har HL opgaven med forskydningen af Lundtoftegårdsvej fra Klampenborgvej frem til DTU - kommunen står for den øvrige del. Kommunalbestyrelsen har godkendt princip for udformning af Lundtoftegårdsvej. Når vi kender planerne fra HL, vil selve forskydningen af Lundtoftegårdsvej blive koordineret.

 

12)

Hvorledes sikres det, at sikkerheden på skolevejene fastholdes på nuværende niveau? 

Forvaltningen vil i hele anlægsperioden have særlig fokus på skoleveje og lette trafikanter og det sikres gennem de tilladelser, der udstedes til entreprenøren. Tilladelserne gives på baggrund af udarbejdede afmærknings- og trafikafviklingsplaner, som politiet også godkender, således trafikken afvikles sikkerhedsmæssig forsvarligt.

 

13)

Hvilke muligheder har trafikanterne for at færdes ad andre veje under og efter den beskrevne trafikomlægning? Hvilke løsninger er indtænkt med henblik på afhjælpning og sikring af fremkommelighed og tilgængelighed? 

Der indarbejdes overslag over forsinkelser på vejnettet under de forskellige anlægsetaper. Information videregives til vejdirektoratet, hvilket betyder at trafikanter løbende kan holde sig ajour med trafikken, og så de kan vælge andre veje og transportmidler eller andre tidspunkter at køre på. Der kan således hentes information via trafikinfo samt DOT.

 

Dette sker for hele letbanestrækningen fra Ishøj til Lundtofte.

 

For at kunne gøre dette har forvaltningen gennem HL fået opstillet sensorer til registrering af trafikken i Lyngby centrum og på indfaldsveje til Lyngby. Det betyder, at trafikken allerede nu kan monitoreres i forhold til fremkommelighed. Herudover vil kommunen selv opstarte kommunikation ift. borgere, trafikanter, virksomheder, handelsliv jf. spørgsmål 9.

 

14)

Afholder DSB/banestyrelsen omkostningerne til togbusser, når der sker etablering af tunneler og ledningsomlægninger ved viadukten Lyngby? 

Kommunen afholder ikke omkostninger til togbusser - det er en sag mellem HL og DSB. Kommunen har dog udgifter til opretholdelse af busdriften under anlægget. Et foreløbigt bud herpå fremgår af sagen om busomlægning under anlæg af letbanen på TMU den 7. november 2018.

 

15)

I hvilket omfang kan der blive tale om inddragelse/påvirkning af private fællesveje vedr. trafikomlægningen? 

Under ledningsomlægninger og anlæg af letbanen vil der forekomme belastning af private fællesveje. Dette vil dog være en midlertidig situation.

Det er en generel problemstilling ved anlægsarbejde, som også er sket under etablering af fjernvarmen, og som sker, når der i øvrigt er byggeaktiviteter.

Der vil være løbende fokus på den gennemkørende trafik på private fællesveje under anlæg af letbanen. Der vil blive foretaget trafikmålinger. Og der vil kunne iværksættes målinger også, når letbanen er i drift.

 

16)

Hvor meget af de enkelte vejomlægninger i forbindelse med etablering af Letbanen betaler kommunen, og hvor meget betaler hhv. Letbaneselskabet og entreprenørerne, f.eks. vedr. Christian den X Allè? Det ønskes specificeret på alle veje, der omlægges. 

Kommunen betaler for tiltag på parkeringssøgeringen, jf. sag nr. 4 på TMU den 7. november 2018. Kommunen betaler også for parkeringskonstruktionen ved eller bag rådhuset. HL betaler for anlæg af Firskovvej. Nedenfor fremgår kommunens udgifter:

·Kommunen betaler 20 mio. kr. til parkeringssøgering (2015-priser). Det lånefinansieres over 40 år.

·Kommunen betaler 70 mio. kr. til parkeringskonstruktion (2015-priser). Det lånefinansieres over 40 år.

·Hovedstadens Letbane betaler 50 mio. kr. for anlæg af Firskovvej (2015-priser).

 

Det er kommunen, der står for udførelsen af alle 3 ovenstående tiltag.

 

Som vilkår for, at forsyningsselskaber skal grave, og at en entreprenør skal anlægge en letbane, må de udgifter, der er forbundet med omlægninger af veje, betales af de respektive parter. Således vil tiltag på Chr. X's Allé skulle betales af de pågældende parter, ligesom signalregulering under tunnelen på Buddingevej, evt. ændringer af kryds ved Nybrovej, Engelsborgvej mv. betales af parterne.

 

17)

I Cowi´s rapport (Trafikafvikling Lyngby) pkt. 1.2 fremgår det, at der er udarbejdet et anlægsscenarie for Lyngby Centrum af den 30/8 2016. Hvornår er det forelagt og besluttet i kommunalbestyrelsen? Materiale bedes udleveret. 

For at kunne simulere trafikken, har forvaltningen informeret Cowi om en række beslutninger.

 

Der er i Cowis rapport pkt. 1.2 ikke tale om at forvaltningen har peget på et bestemt anlægsscenarie.

 

Forvaltningen har assisteret med at fastlægge nogle grundforudsætninger for at kunne modelere trafikken. I den forbindelse har forvaltningen beskrevet de vilkår, der forelægger, herunder eksempelvis at Klampenborgvej lukkes mellem Kanalvej og Lyngby Hovedgade, jf. KMB's beslutning af 3. september 2015.

 

Andre forudsætninger har været: Klampenborgvej reduceres til et spor i hver retning mellem kanalvej og lundtoftegårdsvej (ligeledes Kommunalbestyrelsens beslutning på samme møde), Lyngby hovedgade lukkes mellem Toftebæksvej og Nørgårdsvej, som følge af graveaktiviteter af TDC, der skal flytte ledninger, og at det forventes, at det signalregulerede kryds på Kanalvej er i drift. Der skal ligeledes anlægges en letbanestation på Jernbanepladsen. Alt dette fremgår af 2.1 i rapporten. Samtidig viser rapporten, at der er arbejdet videre med trafikale scenarier, for at kunne optimere trafikafviklingen i anlægsfasen, herunder eksempelvis midlertidige ensretninger af nogle veje, omlægning af busser, for at kunne redegøre for den mest realistiske trafikafviklingssituation i kommunen.

Der har været forberedt et punkt til direktionen om etablering af vinterbadebro ved Frederiksdal Fribad den 18. februar 2019. Herfra skulle sagen videre til BY og TMU i marts/april 2019. Imidlertid blev ansøgningen trukket tilbage og sagen blev derfor henlagt.

Nu viser det sig, at der findes to af hinanden uafhængige ansøgninger om det samme, nemlig en ca. 100 lang permanent bro og en mobil sauna for enden af broen. Saunaen tages op i sommerhalvåret.

Sagen har derfor været forelagt direktionen på møde den 4. marts 2019 bl.a. med henblik på at beslutte det videre forløb, herunder forelæggelse for BY og TMU.

Med hensyn til at udbedre hullerne ved brofæstet, gøres der opmærksom på, at de opfyldte arealer oprindeligt var våde bredarealer, der senere er opfyldt. Arealdrift er ved at undersøge mulighederne for at fylde hullerne op, herunder om der er naturbeskyttelsesbestemmelser der hindre opfyldning med de nugældende regler.

Se kort.

Det kan oplyses, at Skovbrynet er klassificeret som en primær trafikvej - dvs. en vej, der skal afvikle trafikken mellem de enkelte kvarterer i kommunen. 

Hastigheden er senest målt på strækningen (mellem Kongevejen og Fuglevadsvej) i oktober 2018. Målingen viste, at der blev kørt med en gennemsnitshastighed på 54,6 km/t - dvs. lidt over de tilladte 50 km/t.

Forvaltningen hører desværre ofte om steder, hvor bilisterne ikke overholder hastighedsbegrænsningerne - hvilket er uheldigt set ud fra et trafiksikkerhedsmæssigt perspektiv. Når Forvaltningen modtager oplysninger om, at der køres for stærkt på en vej (og kan bekræfte det i kommunens tællinger) sendes henvendelsen typisk videre til politiet for at få udført kontroller. Politiet er i denne sag allerede blevet gjortopmærksom på udfordringerne på denne strækning.

Det kan oplyses, at der de seneste 5 år kun er få politiregistrerede trafikuheld på Skovbrynet. Blandt de registrerede uheld er der bl.a. et højresvingsuheld på Skovbrynet ved krydset ved Møllevej, en påkørsel af en parkeret bil samt et par uheld i krydset ved Kongevejen. Uheldene har ikke været relateret til bilisternes eller cyklisternes hastighed.

For at sikre trafiksikkerheden i kommunen på bedste vis, er der i 2017 udarbejdet et skolevejsprojekt. I projektet analyseres vejnettet i kommunen ud fra et trafiksikkerhedsmæssigt synspunkt.Link til kommunens skolevejsprojekt: https://www.ltk.dk/borger/trafik-og-veje/trafiksikkerhed-tryghed-og-skoleveje/skolevejsprojekt-2017-2020

I skolevejsprojektet prioriteres indsatsområderne ud fra en samlet vurdering af hastighedsmålinger, uheldsoplysninger, borgerhenvendelser, tilbagemeldinger fra skolerne og deres elever mv.. På denne baggrund udpeges og prioriteres de strækninger, der vurderes at have højest behov for tilpasninger, set ud fra ettrafiksikkerhedsmæssigt perspektiv.

Ifølge skolevejsprojektet har kun få elever oplyst, at de faktisk anvender Skovbrynet som skolevej, og generelt er antallet af fodgængere langs Skovbrynet (øst for Kongevejen) begrænset. For at tilgodese cyklisterne på strækningen, er vejen forsynet med cykelstier i begge vejsider. Deter tidligere vurderet, at der ikke er problemer med oversigtsforholdene ved udgangene fra Slotsparken, idet der er etableret en græsrabat mellem cykelsti og parken, som sikrer oversigt for gående fra parken.

De nye studieboliger ved Sorgenfri Station vil sikkert blive beboet af en del DTU-studerende. De fleste studerende forventes at cykle til og fra studiet, hvorfor det er vigtigt, at der - som ovenfor beskrevet - er etableret cykelstier langs vejen.

Skovbrynet er som nævnt ikke særligt uheldsbelastet og der er (ifølge Skolevejsprojektet) forholdsvis få fodgængere langs vejen - således vurderes der på nuværende tidspunkt ikke at være trafiksikkerhedsmæssige årsager der nødvendiggør en ændring af forholdene på Skovbrynet. 

Prioriteringen i skolevejsprojektet omfatter derfor heller ikke Skovbrynet.

Forvaltningen får desværre ofte henvendelser fra borgerne og andre interessenter, der oplever, at trafikken på de nærliggende veje opleves utryg. Det er trist, at borgere har denne oplevelse, men Forvaltningen er som beskrevet nødt til at prioritere indsatserne ud fra, hvor der er størst behov og hvor der kan opnås størst effekt for trafiksikkerheden.

Der er derfor ikke planlagt tiltag på Skovbrynet, hverken hastighedsdæmpende foranstaltninger eller fortov langs den sydlige cykelsti.

 

Ad 1)

Lidt om Træstrategi 2016-2018

I træstrategien for Lyngby-Taarbæk kommune 2016-2018 præciseres, at:

Træer langs veje og gader og på byens pladser er et vigtigt element i 'Den grønne by'. Træerne også i parker, naturområder og skove er væsentlige for borgernes trivsel og daglige naturoplevelse i 'Den grønne Kommune'.

De vigtigste mål for træstrategien:

• Træerne plantes i henhold til kommunens overordnede træstrategi, som er at kommunen er kendt som en 'grøn kommune', der værner om det grønne og træerne.
• Borgerne skal sikres en bolignær naturoplevelse ved at have adgang til træer på gader og veje, og i kommunes parker og naturområder.
• Døde og syge træer udskiftes og erstattes af nye. Desuden udskiftes træer af sikkerhedsmæssige grunde.
• På gader og veje foretager vi den nødvendige beskæring af hensyn til trafiksikkerheden og fremkommeligheden og i forhold til de tilstødende ejendomme.

Hele træstrategien ligger på Lyngby-Taarbæk kommunes hjemmeside link: Forside Politik Politikker, strategier og planer Strategier

Lyngby-Taarbæk kommune modtog Bytræprisen i nov. 2016 af Dansk Træplejeforening med udgangspunkt i alléen af plataner på Lyngby Hovedgade, samtidig blev kommunens træstrategi omtalt.

Der blev afsat 3 millioner til udmøntning af træstrategien i perioden 2016-2018, fordelt med 2 millioner på driften og 1 million på anlæg.

Opfølgning på arbejdet og registrering

Der er ikke en egentlig samlet oversigt over opfølgningen på arbejdet fremadrettet, som der kan henvises til. Nedenfor er derfor beskrevet, hvilke arbejder der er udført hidtil i forhold til handleplanen,

I strategien indgik en digital træregistrering, fornyelse af træer ved gader og veje, i parker og naturområder og på de kommunale kirkegårde, samt uddannelse af vores personale i plantning og beskæring.

Digital træregistrering af gade- og vejtræer

Med udgangspunkt i en ny digital træregistrering af alle gade- og vejtræer i kommunen, ca. 3000 træer i 2017, er der i første omgang sat fokus på genplantning af træer på de mest markante pladser og vejstrækninger. Særlig opmærksomhed på steder, hvor træerne mistrives af forskellige årsager som fx salt, påkørsler, ledninger i jorden, dårlige plads- og jordbundsforhold.

Gade og vejtræer som er udskiftet eller fornyet af ovennævnte årsager

• Avnbøge på Rustenborgvej.
• Asketræer og blomstrende rabat på Virumvej.
• Tyrkiske hassel på Kongsvænget
• Forbedrede plantebede på Bredevej
• Rønnetræer på Ulrikkenborg Alle og Chr. X's allé
• Tyrkiske hassel og blomstrende rabat på Sorgenfrigårdsvej
• Plataner på Kulsviervej udskiftet løbende
• Egetræ på Gl. Bagsværdvej
• Egetræer på Frederiksdalsvej
• Paradisæbler på parkeringsplads ved Stades Krog
• Paradisæbler på parkeringsplads ved Geels Plads/ Virumhallen
• Birketræer på Parkvej/ Grønnevej
• Lindetræ ved Fuglevad Mølle
• Vanding af de mange nyplantede træer i den ekstrem tørre sommer 2018.

Træer i parker og naturområder som er udskiftet eller fornyet af ovennævnte årsager

• Rødel ved stien langs Lyngby Sø ved Søterrasserne er genplantet.
• Birketræer i Folkeparken udskiftet.
• Træbeplantningen i Det grønne Bælte er fornyet især med frugttræer og-buske.
• Pleje af træbestanden på Runde Bakke
• Pleje af træbestanden og rydning af uønsket opvækst af ahorn på Troldehøj
• Fornyelse af træbestanden på Bombegrunden i Taarbæk
• Beskæring af sølvpoplen ved badehuset i Rosenhaven i Taarbæk
• Birketræer og rødel plantet i Virumparken
• Lindealleén på Sophienholm bevarende beskæring udført for farlige og døde grene.
• Fornyelse af eksotiske træer på Sophienholm, bl.a. vingevalnød og pagodetræ
• Egetræer i Furesøparken et fornyet ved skovplantningen på skråningen mod søen.
• Lokale æblesorter 'Virumgård' og Lyngbyæblet' er plantet i Kaningårdens æbleplantage

Træplantninger på kirkegårde som er skiftet eller fornyet af ovennævnte årsager

Renovering af randbeplantningen på Sorgenfri kirkegård og indplantning af træer

Skovfyr nyplantning på Lyngby Parkkirkegård både udenfor og inde i gravgårde.

Udtynding for fremmed opvækst i 'Egebladet's fyrrebeplantning i naturområdet på Parkkirkegården. Gennemgang af skovbæltet rundt om kirkegården.

Uddannelse af Arealdrifts personale

2-dages kursus i træbeskæring med i alt 48 deltagere. Kurset havde både en teoretisk og en praktisk del.

 

Ad 2)

Der er ikke afsat budget til videreførelse af Træstrategien udover 2016-2018.

Center for Arealer og ejendomme er ikke kommet i mål med alle dele af handleplanen for Træstrategien. Dette beror dels på, at budgettet afsat til formålet er opbrugt, dels at nogle indsatsområder er afhængige af anden planlægningen.

Større opgaver som renovering af Virum Torv afventer Helhedsplanen for Virum og en større trafikomlægning af torvet. Ligeledes er de lindetræer, der mistrives på Ulrikkenborg Plads heller ikke udskiftet. Forbedring af forholdene og fornyelse af alléen på Kongevejen er alle større projekter, der ikke har været midler til og som er afhængige af anden planlægning.

Kommunalbestyrelsen har som en del af budgetaftale 2019-2022 formuleret følgende hensigtserklæring;

Lyngby-Taarbæk Kommune har en ambition om at fastholde træbalancen i kommunen. I forlængelse af kommunens træplantningsstrategi søges derfor samarbejde med grundejere, og der udarbejdes et årligt træregnskab for plantede og fældede træer.

Teknik- og Miljøudvalget forelægges et oplæg til træregnskab vedrørende træer på kommunale arealer i løbet af foråret (Center for Miljø og Plan og Center for Arealer og Ejendomme) jf- opfølgning på budgetaftalen som besluttet i Økonomiudvalget den 15. november 2018.