Forvaltningen har tidligere udbudt stadepladser til juletræssalg i henholdsvis Geels Haven og ved Sorgenfri Kirke til højestbydende tilbudsgiver over den fastsatte minimumstakst på 10.913 kr. pr. år for leje af arealerne. Taksten er fastsat af Kommunalbestyrelsen.

 

Udbuddet for Geels Haven har været gældende for en 4-årig kontraktperiode svarende til Kommunalbestyrelsens valgperiode, mens udbuddet ved Sorgenfri Kirke har været gældende fra december 2015 til december 2017.

 

Som opfølgning på et tidligere politisk ønske tilbage i 2014 (behandlet af Teknik- og Miljøudvalget den 18. februar 2014) om at undersøge muligheden for at udbyde benyttelsen af kommunalt ejede arealer, dels for at undersøge lejeniveauet, dels for at skabe mere aktivitet i kommunen, er forvaltningen i færd med at udarbejde fornyet udbudsmateriale for stadepladser til juletræssalg i henholdsvis Geels Haven i Virum samt ved Sorgenfri Kirke for perioden 2018-2021.

 

Sagen forelægges Teknik- og Miljøudvalget i april 2018.

Det er Hovedstadens Letbane, der står for den fremtidige drift.

 

Kommunernes tilkøb af forskellige skinnetyper vil ikke ændre ansvaret for driften, og som udgangspunkt heller ikke for de tilhørende betalinger i forhold til, hvad der er aftalt i basisløsningen.

 

Hovedstadens Letbane har oplyst, at der i udbudsforretningen er fastsat en forventet fordeling mellem forskellige skinnetyper for hele letbanestrækningen, og at tilbudsgiver derfor har skulle give én samlet pris for driftsudgifterne. Der er således ikke givet bud på forskellige sportyper for så vidt angår driftsudgifter, og derfor er der ikke kendskab til driftsudgifterne ved forskellige skinnevalg.

 

Hvis kommunerne samlet set tilvælger et markant anderledes skinnevalg i forhold til det i udbudsforretningen angivne, så vil den samlede pris for driftsudgifterne skulle genforhandles.

 

Herudover er det sådan at i de tilfælde, hvor letbanen deler traceet med anden trafik, vil der skulle indgås en aftale om driften, herunder om økonomien. Det vil f.eks. være tilfældet på den del af Buddingevej, hvor biler og letbane deler traceet, på Klampenborgvej mellem Lyngby Storcenter og Magasin (her kører også busser), i vejkryds og lignende strækninger.

1)

Parkeringspladsen mellem Meny og Virumhallen (ved Geels Plads) 

Den nordlige del af parkeringspladsen mellem Meny og Virumhallen er privat ejet, hvorimod den sydlige del af parkeringspladsen er kommunalt ejet.

De fleste parkeringspladser i kommunen er dedikeret til bestemte formål, men det er altid værd at overveje om man ved ændring af restriktionerne på pladserne kan imødese et kommende problem, f.eks. et byggeri på posthusgrunden.

Imidlertid betjener også den kommunale parkeringsplads kunderne til forretningerne. Tidsbegrænsningen er således med til at sikre løbende udskiftning af biler på parkeringspladsen og dermed kundernes mulighed for parkering nær butikkerne. På disse parkeringspladser opleves allerede i dag en høj belægning.

Forvaltningen vurderer derfor, at det ikke er hensigtsmæssigt at ændre status på parkeringspladserne til langtidsparkering. En ændring af tidsrestriktionerne vil muligvis også indebære en risiko for forretningernes indtjeningsmuligheder.

Der er i dag mulighed for at langtidsparkere i den sydlige del af Geels Plads (på midterarealet). Desuden kan der parkeres på villaveje i området - men dette skal ske i respekt for gældende parkeringsregler, skiltning på stedet samt ikke mindst beboerne på vejene.

2)

Parkering vest for Frederiksdalsvej 107 

Parkeringspladsen er kommunalt ejet og offentlig tilgængelig. Det er derfor ikke muligt at reservere eller udstede parkeringskort til udvalgte grupper af borgere/brugere. Parkeringsforholdene på adressen skal være ens for alle.

Imidlertid er der en af spejderne i FDF, der har muskelsvind og der kan også være andre med manglende mobilitet. For at finde en parkeringsplads må de ofte parkere længere væk. For at tilgodese afsætning af personer med særlige behov vil forvaltningen derfor afmærke en handicapparkeringsplads på stedet, således at personer med handicapskilt kan parkere tæt på Frederiksdalsvej 107.

Lokalplanen giver en ret til implementering, ikke en pligt. Der kan således gå mange år før en lokalplan implementeres, og mange forhold og vaner, som har indflydelse på trafikken kan have ændret sig.

 

Afhængigt af lokalplanens indhold udarbejdes trafikvurderinger/analyser for dagens trafiksituation, dvs. før en lokalplans implementering. Herudover søges at beregne, hvorledes lokalplanen får effekt på trafikken på et bestemt tidspunkt, som oftest for det tidspunkt, hvor man regner med, at lokalplanen er implementeret. Disse oplysninger kan bidrage til, at kommunen stiller krav om specifikke trafikinvesteringer som grundlag for en lokalplangodkendelse.

 

Generelt følger kommunen ikke specifikke lokalplaner systematisk for at se, hvad effekten rent faktisk blev. Som nævnt ovenfor kan det også være svært, bl.a. fordi mange andre parametre kan være årsag til ændret trafikbillede, f.eks. nye vaner, billigere/dyrere biler/benzin, pris på tog- og buskort osv.

 

Men kommunen foretager løbende trafikmålinger for at få overblik over trafikkens udvikling, og endelig opdaterer kommunen sin trafikmodel regelmæssigt, f.eks. fik kommunen udarbejdet en trafikmodel i 2012 for bl.a. at kunne vurdere de mange kommende aktiviteter som følge af den kommende byudvikling og som følge af letbanen.

 

Forvaltningen er nu i gang med at opdatere og udbygge trafikmodellen, og modellen vil højst sandsynligt blive opdateret igen om 4-5 år.

På den måde får kommunen løbende overblik over trafikken.

 

Forvaltningen støtter sig i øvrigt til Vejdirektoratets øvrige målinger og oplysninger.

Forvaltningen mener ikke, at der er givet dispensation til DTU fra lokalplanens regler om parkeringspladser de sidste 5 år.

Der er imidlertid, jf. Byplanudvalgets protokol 13. juni 2018 pkt. 9, samt Byplanudvalgets protokol 25. april 2018 pkt. 11, givet tilladelse til at hhv. Kampsax Kollegiet og DTUs boligfond kan bevare og etablere studieboliger med en anden parkeringsnorm end den i lokalplanen fastsatte.

Der er således meddelt dispensation til andre aktører to gange indenfor de lokalplaner der gælder for DTU.

Kommunens bilpark består af i alt 194 indregistrerede (selvkørende) køretøjer plus 19 indregi-strerede knallerter. Derudover råder Center for Arealer og Ejendomme over en række ikke-indregistrerede motorkøretøjer. 

 

De 194 køretøjer fordeler sig på 90 personbiler, 76 varevogne, 6 lastbiler, 15 traktorer og 7 andre selvkørende redskaber, bl.a. en fejemaskine.

Af personbilerne er 14 el-drevne. Øvrige køretøjer kører på benzin eller diesel.

 

15 af person-/varebilerne benyttes af administrationen i bred forstand. Ca. 45 af personbilerne benyttes af hjemmeplejen/hjemmesygeplejen. Enkelte benyttes af en institution, bl.a. Sofienholm. Resten benyttes af ’Arealer og Ejendomme’.

 

Bilerne er generelt indkøbt over en lang årrække (specielt tekniske køretøjer kan have en ganske høj alder, da de grundlæggende ikke kører mange km pr. år, og derfor kan holde i mange år). Eneste systematiske fornyelse sker af hjemmeplejens ca. 45 personbiler, der udskiftes ca. hvert 3. år med ca. 1/3 hvert år. Ellers udskiftes biler generelt, når de er ’slidt op’.

Hvert 3. år gælder som udgangspunkt også for hjemmeplejens el-drevne biler (som option), men da ingen af dem endnu har været i drift i tre år, vides reelt ikke, om beslutningen også bliver det.

 

Køretøjerne er af en mangfoldighed af typer og varianter, hvorfor det vil være et stort arbejde at anslå, hvilken brændstoføkonomi og klimaaftryk, hvert køretøj har på nuværende tidspunkt. 

I 2016 blev det anslået, at elbilerne sparer op mod 1.200 kilo CO2 pr. bil pr. år. Umiddelbart har forvaltningen ikke pt. yderligere data om eller overblik over klimaaftrykket.

Bestanden af køretøjer har været nogenlunde stabil de seneste 10 år; men der eksisterer ikke p.t. løbende opgørelser af bestanden. 

 

Forvaltningen kan, hvis der er politisk ønske om det, fremad lave opgørelser og statistikker om de data, der ønskes fokus på. Men på det nuværende datagrundlag vil det være meget usikkert at begynde at lave en opgørelse af udviklingen frem til nu. 

Der er i forbindelse med letbaneprojektet gennemført skybrudsberegninger og dermed en kortlægning af behovet for en klimasikring og/eller forbedring af serviceniveauet for vand på terræn, herunder letbanen samt dennes omgivelser.

 

I Lyngby-Taarbæk Kommune blev de mest kritiske strækninger på letbanen udpeget: delstrækning på Buddingevej, Klampenborgvej i centrum samt en delstrækning på DTU. For at sikre letbanen og omgivelserne bedst muligt i mod skybrud har Hovedstadens 

Letbane i dialog med kommunen og Lyngby-Taarbæk Forsyning fundet løsningsforslag og tilpasset henholdsvis letbaneprojektet samt forsyningens ledningsomlægning.

 

Delstrækningen på DTU er privat område og håndteres af DTU, som allerede før vedtagelsen af letbanen havde planer for implementering af klimasikring af deres arealer og forsyningsanlæg.

 

For de øvrige delstrækninger på eller ved offentlig vej er der i samarbejde med Lyngby-Taarbæk Forsyning fundet løsninger, der hæver det nuværende serviceniveau for vand på terræn, herunder letbanen samt omgivelserne. Primært ved at vælge dimensioner på henholdsvis spildevands- og vejafvandingsledninger, der kan håndtere de fremtidige forventede regnmængder ved en 10 års-hændelse.

 

Letbanestrækningen er desuden koordineret med forsyningens øvrige klimasikringsprojekter, som bl.a. Fæstningskanalen. På Buddingevej har tilpasningens af spildevands- og regnvandssystemet krævet en ændring af den gældende Spildevandsplan 2014-2018. Derfor blev der på Kommunalbestyrelsens møde 28. juni 2018 forelagt et udkast til tillæg til spildevandsplanen, som netop har været i offentlig høring og fremlægges til endelig vedtagelse på Teknik- og Miljøudvalgets møde 10. oktober 2018.

 

Den nærmere placering af de tre omformerstationer til letbanen i Lyngby-Taarbæk Kommune er sket på baggrund af skybrudsberegninger. Flere af omformerstationerne er f.eks. hævet i terrænet for at installationen sikres mod skybrudsvand.

 

Skybrudsberegningerne og resultaterne har været tilgængelige for de relevante ledningsejere. Hermed har de øvrige ledningsejere som f.eks. tele, el, fjernvarme, gas og vand selv vurderet deres behov for eventuelle tiltag i forhold til klimasikring af deres ledningsanlæg. Hovedstadens Letbane og kommunen har ikke været involveret i forhold til behov og eventuelt klimasikring af disse øvrige ledninger.

Så vidt forvaltningen er orienteret omhandler ordningen i Københavns Kommune om overtagelse af grundejerforpligtelsen til renholdelse af fortove på offentlige veje. Forvaltningen er imidlertid ikke nærmere bekendt med ordningen i Københavns Kommune og har ikke foretaget vurdering af, hvordan den adskiller sig fra Lyngby-Taarbæk Kommunes ordninger.

 

Forvaltningen har alene forholdt sig til Lyngby-Taarbæks Kommunes egne ordninger 

Forvaltningen vil i november/december 2018 fremlægge samlet sag om sti, parkering, anvendelse mv. ved Frederiksdal Fribad, herunder også vinterbadebro.

 

Sag forventes i første omgang forelagt Byplanudvalget hhv Teknik- og Miljøudvalget.

1)

Beslutning om nyt design for og udskiftning af vejnavneskilte

Kommunalbestyrelsen besluttede i december 2016 design for vejnavneskilte. Teknik- og Miljøudvalget godkendte efterfølgende i april 2017 retningslinjer for løbende udskiftning af kommunale vejnavneskilte på kommunale veje i Lyngby-Taarbæk. Den samlede udgift for udskiftning af samtlige vejnavneskilte blev estimeret til ca. 4 mio. kr. 

 

I sagen blev anført, at der anvendes anslået i omegnen af 200.000 kr. årligt til udskiftning af skadede og ulæselige vejnavneskilte. Med en årlig driftsramme på ca. 200.000 kr. ville det tage ca. 20 år at udskifte alle skilte på de kommunale veje.

 

I sagen fra april 2017 bemærkede forvaltningen, at en eventuel beslutning om at afsætte 4 mio. kr. til byrumsinventar vest for Kongevejen (se nedenfor) ville gøre det muligt at anvende ca. 200.000 kr. øst for Kongevejen i 2017.  

 

2)

Ekstraordinær bevilling til udskiftning af byrumsinventar vest for Kongevejen

I budget 2017-20 blev afsat 4 mio. kr. til udskiftning af byrumsinventar på offentlige veje og i parker startende i Virum og Sorgenfri området (området vest for Kongevejen). Byrumsinventaret omfatter bl.a. vejnavneskilte, borde, bænke, affaldsstativer, cykelstativer mv.

 

Kommunalbestyrelsen meddelte anlægsbevilling, godkendte principper for indkøb af fremtidigt byrumsinventar samt produktionsplan for udskiftningen af byrumsinventar vest for Kongevejen i maj 2017. I følge produktionsplanen skal udskiftningen været gennemført og midlerne anvendt inden udgangen af 2018. Arealdrift forventer, at ca. halvdelen af budgettet på de 4 mio.kr. vil gå til nye vejnavneskilte.

 

Aktuelt resterer der af den oprindelige bevilling på 4 mio. kr. et budget på 914.738 kr. Forvaltningen forventer, at der må udskydes anvendelse af ca. 500.000 kr. til 2019. Der har således i forhold til produktionsplanen været forsinkelser, der bl.a. kan tilskrives forsinkelser i underleverandørs levering af skilte og skraldespande.

 

Den ekstraordinære bevilling er givet som anlægsbevilling. Eftersom bevillingen overskrider 2,0 mio. kr., vil forvaltningen aflægge særskilt regnskab til politisk godkendelse, når bevillingen er opbrugt.

 

3)

Budget til byrumsinventar 

Under Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme er i øvrigt afsat et samlet budget til byrumsinventar på 1,5 mio. kr. årligt. Budgettet bruges til bænke, skilte, steler, skraldespande, hegn, trapper osv., herunder også udskiftning som følge af hærværk. Forvaltningens nuværende registreringspraksis giver ikke mulighed for at redegøre præcist for, hvor stor en del af det samlede budget, der bruges til udskiftning af vejnavneskilte.