Ad 1) 

Fakta om vejbrønde

Vejbrønde (den faglige term er rendestensbrønd) er de lodrette kloakrør, der er etableret af vejejerne til at bortlede regnvand fra vejene. Grundejeren/vejejeren (kommunen) etablerer, reparerer og vedligeholder sådanne vejbrønde.

 

Vedligeholdelse af vejbrønde omfatter bl.a. oprensning, hvor ejeren sikrer afvanding af sin vej. Hvis der opstår oversvømmelse af tilstødende ejendomme som følge af, at vejafvanding ikke fungerer efter hensigten/med rimelighed, kan vejejerne blive gjort

direkte erstatningsansvarlige.

 

De vandretliggende kloakker er etableret for at transportere spildevand fra borgerne og fra vejafvandingen, og ejes af forsyningsselskaberne. Forsyningsselskaberne har til ansvar at etablere og vedligeholde disse.

Kommunens praksis for at oprense vejbrønde på offentlige veje

Vejbrønde på offentlige vej suges/spules planmæssigt en gang hvert år af kommunens Arealdrift.

 

Status for udførelse af arbejdet i sæson 2019 er, at der er et mindre efterslæb på oprensning af vejbrønde på offentlige veje, der forventes indhentet medio oktober.

 

I de seneste sæsoner har der været oversvømmelser flere steder ved kraftigt regnvejr. Årsager kan være såvel vandfyldte vejbrønde som tilstoppede riste (renhold) eller manglende kapacitet i hovedledninger.

Kommunens praksis for at oprense vejbrønde ved offentlige bygninger

Kommunen foretager en oprensning af vejbrønde på de kommunale ejendomme efter behov. På grund af de øgede regnmængder vil det behov stige de næste par år.

Status for kvaliteten/tilstanden af de offentlige vejbrønde

Kommunen har ca. 6.500 vejbrønde, hvoraf ca. 500 af dem er fejlmeldt og kræver nærmere undersøgelse med henblik på udbedring.

 

Kommunalbestyrelsen besluttede den 2. maj 2019 at afsætte 1,5 mio. kr. (finansieret af mindreforbrug til vintertjeneste) til akut udbedring af de fejlmeldte vejbrønde og arbejdet hermed er påbegyndt. Kommunalbestyrelsen besluttede ligeledes at afsætte 0,5 mio. kr. (finansieret af mindreforbrug i 2018) til forundersøgelser af  vejbrønde forud for planlagte vedligeholdelsesopgaver på vejområdet. Resultatet af disse undersøgelser fremlægges for Teknik- og Miljøudvalget ultimo 2019/primo 2020. 

 

Ad 2)

Spørgsmålet om brøndsugning udført af Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S har tidligere været drøftet i kommunen, hvor der har været dialog med Forsyningssekretariatet. Forsyningssekretariatet har i den forbindelse fastslået praksis med hensyn til, at forsyningsvirksomheder ikke har hjemmel til at gennemføre etablering af vejbrønde og brøndsugning heraf eller ret til at opkræve takst for opgaverne. 

Du har henvendt dig til forvaltningen, da du gentagende gange har observeret, at cyklister kører over for rødt når de kommer fra øst og over krydset ved Lundtoftegårdsvej/Lundtofteparken/E55 afkørselsrampen. Dette skyldes formentlig at der mangler spoler til registrering af cyklister og de således skal bruge trykknappen til fodgængerovergangen før de får grønt. Den farlige situation, du har observeret, opstår når bilister således får grønt til at køre ud i krydset, mens cyklister fortsat har rødt. Dog er der mange cykellister, der ignorerer dette og kører over alligevel. 



Krydset hører under Vejdirektoratets myndighed. Jeg har derfor videresendt din henvendelse til dem for at de kan tage sig af den videre behandling. Det er op til Vejdirektoratet om der skal foretages ændringer i krydset på nuværende tidspunkt. 



LTK har i forbindelse med letbaneprojektet planlagt en større ombygning af Lundtoftegårdsvej. Heri er der også planlagt at der skal ske ændringer i det omtalte kryds. Dette grundet den nye letbanestation ved Lundtofte. 



Der vil derfor ske en ombygning af krydset således, at der kan ske en sikker krydsning for fodgængere og cyklister inden Letbanen åbner.

Forvaltningen påtænker i løbet af 2019/2020 at gå i gang med en nærmere planlægning af fremtiden for Assistens Kirkegård. Lokale interessenter vil blive inddraget heri.

Bassinerne i forsyningsopland D4 og evt. bassin ved boldbane i Lundtofte (se figur s. 3) kommer til at modtage tag- og overfladevand fra traceets nordlige del samt vejvand fra en delstrækning af Lundtoftegårdsvej. Afledning hertil sker fra de forsyningsoplande, der i forslag til spildevandsplantillægget benævnes med D dvs.Forsyningsopland D1-D5.

Fra disse oplande vurderes vejvand at kunne have et indhold af miljøfremmede stoffer grundet afsmitning fra trafikken på vejene i traceet og Lundtoftegårdsvej, hvor sidstnævnte er mest trafikbelastet, og dermed har størst afsmitning til overfladevandet. Stoffer som kan være i vejvand er hovedsageligt olier (totalkulbrinter), PAHer, DEPH, tungmetaller (bly og zink). Ift. til ophold ved bassinerne vurderes disse stoffer og med denne forureningsgrad ikke at være farligt for mennesker og dyr.

Øvrigt tag- og overfladevand vurderes ikke at have et væsentligt andet indhold end, hvad der sædvanligvis er i regnvand. Samlet vurderes forureningsgraden af vandet at være lav/middel samt uproblematisk for recipienten (som enten bliver Mølleåen eller Øresund – dette afklares først i detailprojekteringen), idet der sikres tilstrækkelig rensning af vandet i bassinerne inden udledning.

Såfremt der er behov for to bassiner – bassin i forsyningsopland D4 og bassin ved boldbanerne i Lundtofte - vil afledningen hertil blive styret, således at langt det meste vand renses via bassinet i forsyningsopland D4, mens bassinet ved boldbanerne fyldes sidst og vil så vidt muligt være til forsinkelse alene. Det vil også sige, at det er bassinet i forsyningsopland D4, der modtager og renser den første regnvandsstrøm og det mest beskidte vand.

Boldbanerne vil således kun modtage regnvand ved større regnskyl, hvilken ikke nødvendigvis sker hvert år. Hvor ofte det vil ske vides mere om, når projektet er mere detaljeret undersøgt. Regnvandet, der ledes til boldbanerne forventes på den måde at være ret rent. Det svarer til det regnvand, der lejlighedsvis ledes til græsplænerne i Virumparken og Badeparken i Sorgenfri.

Der sker alene afledning af tag- og overfladevand til bassinerne, og således er det ikke forurenet grundvand fra de kortlagte grunde/arealer ved industrigrundene vest for Lundtoftegårdsvej, der påtænkes afledt til bassinerne. Afløbsledningerne ændres i aktuelt til lukkede rør hen over de arealer i Traceet, hvor det underliggende grundvand er forurenet. Dermed kan der ikke komme forurenet vand fra omgivelserne og ind i regnvandet i rørene. I dag er der filtrationssystem, dvs. hullede rør, hvorfra dele af regnvandet nedsiver. At dette ændres til lukkede rør, er også for at undgå, at regnvand fra overfladen påvirker den forureningsfane, der løber fra de forurenede lokaliteter vest for Lundtoftegårdsvej.

Lyngby-Taarbæk Forsyning har i anden sammenhæng beskrevet omfanget af pasning og pleje af bassinet i forsyningsopland D4. Samme omfang af pasning og pleje forventes som maksimum at gælde for evt. bassin ved boldbaner i Lundtofte. Pasning og pleje af beplantningen afhænger dog også af, hvilken beplantning der vælges og hvilket udtryk, man ønsker på beplantningen. Dette fastlægges ikke pt., hvor der med plantillægget alene er tale om en arealreservation til bassin og ikke et færdigprojekteret bassin.

For bassinet i forsyningsopland D4 – som med sikkerhed skal etableres - vides mere, og her forventes følgende drift- og pleje:



·1 slamsuger renser sandfang ca. to gange om året i dagtimerne med slamsuger.

·1 teknikvogn skal have adgang to gange om året til at vedligeholde beplantningen i bassinet.

Derudover vurderer forvaltningen med nuværende vidensniveau, at der kan være behov for total oprensning af bassiner ca. hvert 10. -20. år for sikring af fortsat tilstrækkelig rensekapacitet og forsinkelsesvolumen i bassin/bassinerne. 

Forslag til spildevandsplantillæg nr. 4.

 

Navertræet på hjørnet af Danmarksvej/Nøjsomhedsvej og Danmarksvej/Finlandsvej Nord og Syd blev fældet efteråret 2017. Navertræet var inficeret med råd og stod ikke til at kunne reddes.

Der er planlagt en genplantning af nyt navertræ forår 2019.

Ordensreglementerne for kommunens grønne områder er besluttet gennem mange år, og ordensreglementerne fremtræder derfor med uensartet indhold.

 

En foreløbig undersøgelse har vist, at der er behov for en proces for revision af LyngbyTaarbæk Kommunes ordensreglementer for kommunens grønne områder. Dels er der behov for, at ordensreglementerne er ensartede for at være forståelige, dels er der behov for at tage hensyn til de enkelte områders særegenhed og varierende benyttelser. 

 

Baggrunden for dette er, at kommunens borgere løbende giver tilkende, at der opstår nye behov for anvendelse af kommunens grønne områder. Eksempelvis modtager Arealdrift borgerhenvendelser omhandlende mountainbike- og natløb samt hesteridt og løse hunde. Ved revision af ordensreglementerne skal der lægges til grund, at flere af LyngbyTaarbæk Kommunes grønne arealer har fredningsbestemmelser, hvilket kan have en naturlig begrænsning for bestemte anvendelser. 

 

Følgende nuværende ordensreglementer.

Forvaltningen gav spørgsmålet videre til Lyngby-Taarbæk Forsyning, som har svaret som angivet nedenfor med kommentar om, at det er det officielle svar på spørgsmålet fra Forsyningens hjemmeside.

”I lighed med resten af Nordsjælland har vi i Lyngby-Taarbæk hårdt vand i vandhanerne. Det betyder, at vandet indeholder en hel del kalk, og det er grunden til, at vi jævnligt skal afkalke vandhaner, el-kedler og andre apparater, der bruger vand.

HOFOR har haft et forsøgsprojekt i Brøndby, hvor de fjerner en del af kalken i drikkevandet. Fordelen ved blødere vand er, at kalken giver færre gener i hjemmet, og at der derved bruges færre kemikalier. I områder med blødt vand skal man også bruge mindre vaskepulver, og mindre tilkalkede apparater har lavere elforbrug. Derfor er der mange gode grunde til at ønske blødere vand.

I Lyngby-Taarbæk Forsyning har vi dog ikke planer om at blødgøre vandet – og det er der primært tre grunde til:

• Teknologi i udvikling

Forsøget med blødgøring i Brøndby er det første i landet. Der er flere måder at blødgøre på, og teknologien er inde i en stor udvikling. Derfor er det en god idé at se, hvor udviklingen bevæger sig hen.

• Vand fra flere vandværker

I Lyngby får vi 40 procent af vandet fra vores egne vandværker, mens de resterende 60 procent kommer fra Sjælsø Vandværk. Da Sjælsø Vandværk har besluttet ikke at blødgøre, ville effekten af blødgøring på Lyngbys vandværker forsvinde, da vandet i ledningerne bliver blandet.

• Pris

Det kræver en betydelig investering at etablere et blødgøringsanlæg. Et foreløbigt overslag lyder på 20 millioner kroner. Det vil dermed gøre vores nye vandværk cirka 30 procent dyrere. Hertil kommer driften og de kemikalier, der skal bruges.

På grund af udviklingen vil det højst sandsynligt blive billigere at etablere blødgøringsanlæg på sigt.”

Ad 1)

• Fra februar 2019 begynder arbejdet med at bygge en letbanetunnel ved siden af den eksisterende viadukt sydøst for vejbanerne. Samtidig bliver der bygget en fodgængertunnel under jernbanesporene fra Lehwaldsvej til Jernbanepladsen. Arbejdet med at etablere letbanetunnelen og fodgængertunnelen forventes at være afsluttet i sommeren 2021. 
• Stien langs S-banen bliver lukket i uge 7 og vil være lukket frem til foråret 2020. Stien bliver lukket fra Gammel Bagsværdvej vest for viadukten til Ulrikkenborg Plads øst for viadukten. Fodgængere og cyklister kan i stedet benytte Vinkelvej ned til Buddingevej og videre ad Engelsborgvej til Ulrikkenborg Plads. 
• Den underjordiske bunker ved krydset mellem Engelsborgvej og Buddingevej bliver fjernet. I første omgang rydder entreprenøren området for beplantning og forbereder bunkeren til nedbrydningen. Arbejdet med selve nedbrydningen af bunkeren forventes at starte i marts og tage cirka en uge. Når bunkeren er fjernet, skal der etableres en støttemur mellem det grønne område ved A/B Lyngby Parkgård og Buddingevej. Ifølge tidsplanen forventes det, at arbejdet med at fjerne bunkeren og etablere støttemuren er afsluttet i løbet af maj måned 2019.

Ad 2)

• LTK vil modtage en tidsplan fra HL omkring d. 1. marts 2019, i forhold til entreprenørens arbejder på de forskellige strækninger.

Ad 3)

• Bestillingen for det nyligt afholdte Borgermøde, var at modtage input, tanker og ideer fra de forskellige interessenter, så vi på denne baggrund kan udarbejde en kommunikationsstrategi. Strategien er under udarbejdelse, men borgerne i området omkring de kommende arbejder, beskrevet under det første punkt, modtog information om dette i deres e-boks onsdag d. 30/1-19. Informationen kan ligeledes ses på kommunens hjemmeside www.ltk.dk/aktuelt-letbanen, ligesom der henvises til informationen på kommunens Facebook side. 
• Til orientering har de borgere, der er direkte berørt via den gennemførte ekspropriationsforretning, har været bekendt med forløbet i længere tid. 

Vi beklager det forsinkede svar.

 

Der er flere årsager til, at træerne/selvsået opvækst ved omfartsvejen er blevet fældet.

Først og fremmest skal stien renoveres og i den forbindelse er det nødvendigt at få skiftet det inderste trådhegn, der er gammelt og ødelagt, bl.a. på grund af de selvsåede træer, der var et levn fra den tidligere ejer af omfartsvejen.

 

Træerne stod mellem det yderste plankeværk, direkte ud til omfartsvejen og det gamle trådhegn. Træerne blev derfor også fældet af sikkerhedsmæssige grunde både for gående på stien og trafikanter på omfartsvejen.

Der bliver ikke plantet nye træer, dels på grund af pladsmangel og på grund af jordbundsforholdene på stedet.

Der vil i stedet blive plantet stedsegrønt bunddække, så støjværnet med tiden vil blive grønt.

Svar ligger som bilag

Supplerende svar 08-03-2018: 

I notat svar mangler der oplysninger om, hvor mange medlemmer, der er i Bæredygtigt Landbrug i de forskellige kommuner, som er med i Rådet.

Svaret er:

• Allerød: 6
• Egedal: 0
• Furesø: 0
• Gentofte: 2
• Hørsholm: 6
• Lyngby-Taarbæk: 0
• Rudersdal Kommune: 0

Notat om Naturrådet