Gå til hovedindhold
Du er her:

Spørgsmål

Emne: Stadeplads Brede Torv

Den gamle Eriks blomster på Kulsviervej, lukkede da nogen nye købte ejendommen og han fik, som jeg er informeret om afståelse for forretning, da han blev opsagt i lejemålet.



Nu har han igen, som jeg er oplyst, fået “stadeplads” på Brede Torv, hvor kiosken og Netto i forvejen sælger blomster og måske 500 m fra hans tidligere forretning, som han fik afståelse for.



Jeg har brug for info om hvordan og hvilke kriterier der er ved stadeplads tildeling, samt evt. Økonomi for LTK?

Forvaltningen har givet en betinget offentligretlig tilladelse til at bruge vejarealet på Mølleåparken (Brede Torv). Der er tale om et forsøg henset til et tidligere ønske om at skabe mere liv i området. Den meddelte tilladelse udløber den 5. april 2020.

Forvaltningen har kun givet tilladelse til anvendelse af vejarealet jf. hjemmel i lov om private fællesveje. Vejmyndigheden har således ikke forholdt sig til, hvad der sælges (varetypen) fra den pågældende stadeplads. Det er op til ansøger at sikre, at forretningsdrift sker i henhold til gældende lovgivning.

Forvaltningen har bl.a. stillet følgende betingelser: Forretningsdrift skal følge gældende lovgivning, regler og retningslinjer for sin type erhverv, herunder åbningstider. Indehaveren af stadepladsen har selv ansvaret for at gøre sig bekendt med disse og indhente evt. tilladelser.

Efter lov om private fællesvejes § 60, stk. 1 kan vejareal med vejmyndighedens tilladelse anvendes til varig eller midlertidig anbringelse af affald, containere, materiel, materialer, løsøregenstande, skure, skurvogne, boder, automater, skilte, reklamer, hegn el.lign. Bestemmelsen skal først og fremmest sikre, at vejarealet kan anvendes til trafikale og andre alment anerkendte formål. Opremsningen af foranstaltninger, hvortil der kræves vejmyndighedens tilladelse, er ikke udtømmende.

Ved vurderingen af ansøgning om tilladelse (og således også om der kan gives afslag) eller efterfølgende lovliggørelse af forhold omfattet heraf, skal vejmyndigheden lægge særligt vægt på de forhold, der er omfattet af lovens § 1. Dette er trafikmæssige forhold. Konkurrencemæssige forhold o.lign. er således ikke et lovligt hensyn.

Vejmyndigheden kan lovligt vedtage regulativer om råden over vejarealet, for eksempel om udeservering, skiltning mv., jf. bkg 2015 1475. Vejmyndighederne skal i øvrigt administrere bestemmelsen i overensstemmelse med de forvaltningsretlige regler (herunder ligebehandling, proportionalitet etc.). Det er således

Spørgsmål

Emne: Skiltning placeret for enden af Vejportens udminding i nord mod Lundtoftevej

Storkereden har tidligere haft et skilt stående ved Vejporten, sikkert for at lede gående og cykler op til restauranten, uden at de skulle gå/cykle på motorvejen.

Storkereden har været lukket længe og nu er lokale restauranter begyndt at sætte skilte op samme sted. Er det lovligt uden kommunens godkendelse?

Forvaltningen har undersøgt forholdene omkring det etablerede skilt og kan oplyse, at skiltet er opsat på vejarealet uden Vejmyndighedens godkendelse. Dermed er skiltet ikke lovligt. Forvaltningen har undersøgt, om skiltet eventuelt kunne lovliggøres, men dette skønnes ikke muligt, da der er tale om et reklameskilt. Forvaltningen vil derfor sørge for, at skiltet bliver fjernet snarest muligt.

Skiltning om restaurant

Spørgsmål

Emne: Brand på Melagervej

Inden for de seneste par år er der udskiftet tag på kommunens ejendomme på Melagervej. Jeg har fået oplyst, at der ved den lejlighed blev fjernet brandvægge på loftet. Disse brandvægge skulle adskille de enkelte opgange så branden ikke kunne spredes via loftet.

  1. Er det rigtigt der er fjernet brandvægge på loftet ved udskiftning af taget?
  2. Kunne brandskader på nærliggende lejligheder/ opgange være undgået?
  3. Foreligger der en brandteknisk rapport før og efter branden? 

Ad 1)

Der er ikke fjernet brandvægge i forbindelse med seneste udskiftning af tag.

Ad 2)

Forvaltningen har ikke grundlag for at vurdere indsatsen m.h.t. den skete brandbekæmpelse.

Ad 3)

Der er ikke udarbejdet brandteknisk rapport sådan som adspurgt.

Spørgsmål

Emne: Byggearbejdstider i forbindelse med Lundtoftevej 160

Når/hvis sagen vedtages på Kommunalbestyrelsens ekstraordinære møde den 8. januar 2020, kan jeg så få oplyst - hvilke tider og dage der må arbejdes på?

Støjende bygge- og anlægsarbejde må udføres klokken 7-18 på hverdage og klokken 7-14 om lørdagen.

Hvis bygherre ønsker at udføre støjende arbejde udenfor normal arbejdstid, skal der søges dispensation fra kommunens forskrift for midlertidige bygge- og anlægsarbejder. I hovedreglen dispenseres kun til byggetekniske eller trafikale begrundelser/forhold.

Det betyder også, at byggeri, der ikke støjer, må udføres udenfor normal arbejdstid.

Spørgsmål

Emne: Trafikafviklingen i det nye kryds ved Hummeltoftevej/Sennepsmarken

Der er fra forskellige sider stillet spørgsmål til trafikafviklingen i det nye kryds ved Hummeltoftevej/Sennepsmarken blandt andet grundet oplevelser af opstuvning.

Som en del af udbygningen på den gamle politigrund (Hummeltofteparken) har Lyngby-Taarbæk Kommune etableret et signalanlæg ved Sennepsmarken for at kunne afvikle den øgede trafikmængde fra de 130 nye boliger.

Projektet er første etape af et signalanlæg, som til næste år udbygges yderligere ved Basecamp Lyngby, hvor der etableres 639 nye ungdomsboliger.

Forvaltningen har fulgt trafikafviklingen nøje, jf. vedlagte notat, og signalanlægget er blevet justeret på baggrund heraf samt justeres yderligere i januar 2020.

 

Spørgsmål

Emne: Fjernelse af graffiti i Taarbæk

Efter fjernelse af graffiti i Taarbæk løber det fjernede maling og behandlingsmæssige i kloakken og er ildelugtende.

Er det ok?

Foranlediget af DGO´s artikel den 12. november 2019, har Arealdrift besigtiget jernbanebro i Taarbæk, for at vurdere metode til at fjerne graffitien. Det blev konstateret, at graffitien allerede var usynlig. Det forlød, at graffitien var blevet overmalet.

Arealdrift er ikke vidende, om hvem der har fjernet eller overmalet graffitien. Det er muligvis BaneDanmarks entreprenører, da jernbanebroen er BaneDanmarks ansvar.

Den 19. november 2019 har vores tilsyn besigtiget broen igen, og kunne hverken konstatere lugt eller evt. aflejringer på arealet efter afrensning.

Generelt kan graffiti afrenses ved brug af højtryksrenser, evt. med supplement af forskellige rensemidler, alt efter graffitiens vedhæftning. Vand fra afrensning løber almindeligvis i nedløbsbrøndene og i langt de fleste tilfælde afledes ”vejvand” gennem rensningsanlæg. ”Vejvand” er pr. definition ikke rent, da det indeholder affaldsstoffer fra vej og køretøjer (f.eks. bitumen fra asfalt, støv fra køretøjernes bremser samt olierester osv.). Der er nedløbsbrønde under broen.

Spørgsmål

Emne: Renholdelse af Omfartsvejen

En læser i DGO har observeret 

”at rabatten på omfartsvejen for nylig er blevet ’makuleret’, som han kalder det. Ukrudt, affald, tabte og smidte ting og sager, og hvad der ellers har befundet sig i rabatten har alt sammen fået en tur gennem slåmaskinen, uden skyggen af affaldssortering. Er det acceptabelt i den grønne Lyngby-Taarbæk Kommune, og hvad vil i gøre ved det?”.

 

Hvordan varetager kommunen vedligeholdelse og renholdelse af Lyngby Omfartsvej? 

Kommunen har en drifts- og vedligeholdelses kontrakt med vejdirektoratet, hvor bla. rabatslåning indgår. Vejdirektoratet har kontakt med en stor driftsoperatør som hedder Forstas som driver og vedligeholder alle vejdirektoratets veje. 

 

I den konkrete sag om fjernelse af affald i rabatten inden græsslåning har vejdirektoratet udtalt, at deres kontrakt med driftsoperatøren desværre ikke er tydelig nok på dette område. Vejdirektoratet er således bekendt med problemstillingen og har bedt Forstas om en redegørelse i den konkrete sag. De har ligeledes igangsat et skærpet tilsyn i forbindelse med oprydning. Vejdirektoratet vender tilbage når de har modtaget en redegørelse fra Forstas. 

For at sikre, at dette ikke sker i fremtiden vil forvaltningen fra gang til gang eksplicit bede Vejdirektoratet om en oprydning af rabatten inden græsslåning.  

Spørgsmål

Emne: Busdriften i Ludtofte

Flere medlemmer af kommunalbestyrelsen har spurgt til uregelmæssigheder i den midlertidige busdrift i Lundtofteområdet.

Forvaltningen har den seneste uge modtaget flere henvendelser omkring det igangværende vejarbejde med etablering af fjernvarme på Lundtoftevej. Arbejdet har betydet, at Lundtoftevej i en periode er ensrettet mod øst, hvorfor bl.a. buslinje 183 er omlagt af Nymøllevej. Flere borgere i området har henvendt sig, idet de oplever, at busomlægningerne har medført uforholdsmæssig lange afstande til nærmeste betjente busstoppested.

Forvaltningen har efterfølgende undersøgt sagen, og har i den forbindelse fundet ud af, at buslinje 182 og 190 ved en fejl ikke kørte af Lundtoftevej mod øst som aftalt. Dette skyldes et kommunikationsbrist, som Forvaltningen nu har fulgt op på sammen med Movia.

Således er buslinje 182 og 190 (i østgående retning) pr. 31. oktober lagt tilbage til den normale ruteføring af Lundtoftevej. For yderligere at tilgodese beboerne i bl.a. Lundtofteparken har Forvaltningen sørget for, at der pr. 30. oktober er blevet oprettet et midlertidigt stoppested for buslinje 183 på Nymøllevej – umiddelbart nord for krydset Nymøllevej/Lundtoftevej/Lundtoftegårdsvej.

Forvaltningen og Movia har i forbindelse med Vestforbrænding’s planlægning af projektet på Lundtoftevej medvirket til de nødvendige busomlægninger. Oplysninger om busomlægningerne i Lundtofte er beskrevet på DOT og fremgår desuden på rejseplanen.dk.

I den forbindelse vil Forvaltningen gøre opmærksom på, at flextur altid kan anvendes som alternativ til den almindelige busbetjening. Med flextur kan man blive kørt fra adresse til adresse efter eget valg. Flextur kan anvendes af alle borgere i kommunen uanset alder og helbred.

Forvaltningen har generelt meget fokus på, at igangværende vejarbejder er til mindst mulig gene for borgere i området. Derfor søger Forvaltningen altid at orientere berørte beboere i området.

I forbindelse med gravearbejdet på Lundtoftevej/Nøjsomhedsvej er der således givet information til skole, institutioner og berørte naboer. Denne information omfattede dog ikke omlægning af busserne. Forvaltningen vil undersøge om informationen til skoler og institutioner fremadrettet kan forbedres, og hvordan videreformidlingen til forældre kan styrkes.

Vestforbrænding har i dag (31/10) sendt informationer om gravearbejdet på Lundtoftevej/Nøjsomhedsvej til repræsentanter for Lundtofteparken, til videre formidling i området.

Affødt af denne sag, har kommunens vejmyndighed besluttet, at der ved vejarbejder der medfører væsentlige gener, som reduceret fremkommelighed, ændring af bustrafik o.l., vil blive sat vilkår om tydelig information til borgerne om dette, inden en gravetilladelse kan udstedes.   

Spørgsmål

Emne: Skiltning af hastighedsbegrænsninger i byzonen
  1. Hvad er reglerne og mulighederne for at oprette 40 eller 30 km/t hastighedszoner i en byzone?
  2. Hvad er mulighederne for at udvide de nuværende zoner med hastighedsnedsættelser?
  3. Hvordan skiltes en hastighedsnedsat zone, og hvad er erfaringerne med at opsætte flere hastighedsskilte?
  4. Hvad er reglerne for at skilte med maks. 50 km/t-skilte i en byzone?

1)

I byzoner, dvs. i områder afmærket med E 55 (tættere bebygget område), må der kun etableres zoner med hastighedsbegrænsninger på 30 km/h eller 40 km/h, hvilket er beskrevet i ”Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning” § 141. 

Det er politiet der træffer afgørelse om lokale hastighedsgrænser i samråd med vejmyndigheden jf. ”Bekendtgørelse om lokale hastighedsgrænser” §1

Jf. ”Bekendtgørelse om lokale hastighedsgrænser” § 6 skal der være begrundede årsager til at indføre lavere hastighed.

Der kan anvendes følgende to typer af hastighedszoner:

  • Område med fartdæmpning: Området er skiltet med de blå firkantede tavler E 53. Tavlerne viser anbefalet hastighed. Oplysningstavlerne angiver et område, hvor kørebanen er indrettet således, at den ikke er egnet til kørsel med højere hastighed end den angivne. 
  • Zone med lokal hastighedsbegrænsning: Området er skiltet med den røde zoneforbudstavle (E 68,4) der viser hastighedsbegrænsningen.

For begge hastighedszoner gælder det, at der skal etableres foranstaltninger til den valgte hastighed. Disse kan kun undtagelsesvis undlades.

 

2)

Hastighedszoner kan udvides såfremt der er begrundede årsager til ønsket om udvidelse. Udvidelsen skal følge reglerne om etablering af foranstaltninger.  

Endelig afgørelse om udvidelse afgøres af politiet.  

 

3)

En hastighedszone skiltes enten med anbefalede tavler (de blå firkantede tavler E 53) eller den røde zoneforbudstavle (E 68,4) jf. svaret i spørgsmål 1.

I ”Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning” står præcis beskrevet, hvordan tavlerne skal placeres – det er ikke muligt at opsætte flere tavler end reglerne foreskriver, hvilket betyder at der kun må opsættes zonetavler ved indkørsel til zonen. Der må ikke suppleres med tavler inde i zonen.

 

4)

Byzonetavlen E 55 angiver et område, hvor færdselslovens regler for tættere bebygget område gælder. E55 er således en zonetavle, der bl.a. omfatter den generelle hastighedsgrænse i byområder på 50 km/t. Det er en helt grundlæggende regel, at den generelle hastighedsgrænse ikke må skiltes inden for zonen, og at de 50 km/t er gældende alle steder, hvor anden skiltning ikke er opsat. Hvis man kunne opsætte skiltning med 50 km/t ville dette princip blive ødelagt og trafikanterne ville ikke kunne forstå reglerne længere. Derfor må der kun skiltes med hastigheder, der afviger fra den generelle hastighedsgrænse.

Eneste mulige løsning er at anvende kampagneskiltene ”Husk 50 km/t” for at huske bilisterne på hastighedsgrænsen.

 

TAVLEOVERSIGT:

 

LOVGIVNING:

Bekendtgørelse af færdselsloven (LBK nr 1324 af 21/11/2018 )

Generelle hastighedsbegrænsninger

§ 42. På andre veje end motorveje og motortrafikveje må køretøjers hastighed ikke overstige følgende grænser:

1) i tættere bebygget område: 50 km i timen,

2) uden for tættere bebygget område: 80 km i timen.

Stk. 2. På motorveje må hastigheden ikke overstige 130 km i timen.

Stk. 3. På motortrafikveje må hastigheden ikke overstige 80 km i timen.

Stk. 4. For en vejstrækning kan der fastsættes en højere hastighedsgrænse end den generelle hastighedsgrænse, såfremt omstændighederne, herunder trafikafviklingen, tilsiger det, og afgørende færdselssikkerhedsmæssige hensyn ikke taler derimod. På motortrafikveje og motorveje må hastigheden dog ikke overstige henholdsvis 100 km i timen og 130 km i timen.

Stk. 5. For en vejstrækning, hvor det ikke vil være forsvarligt eller ønskeligt at tillade kørsel med hastigheder svarende til den generelle hastighedsgrænse, kan der fastsættes en lavere grænse. I tættere bebygget område kan der på tilsvarende måde fastsættes en lavere hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område.

 

Bekendtgørelse om lokale hastighedsgrænser (BEK nr 1486 af 13/12/2017)

Myndigheder og fremgangsmåde

§ 1. Afgørelser om lokale hastighedsgrænser træffes, for så vidt angår offentlig vej og privat fællesvej omfattet af §§ 25-86 i lov om private fællesveje, jf. lovens § 3, af politiet efter forhandling med vejmyndigheden, jf. færdselslovens § 92 a, stk. 2.

Stk. 2. Afgørelserne træffes på grundlag af oplysninger om områdets karakter, vejens funktion og standard, målte hastigheder, randbebyggelsen, trafikulykker, trafikmængden, trafikkens sammensætning og øvrige relevante trafiksikkerhedsmæssige forhold.

 

Lavere hastighedsgrænse

§ 6. I tættere bebygget område kan en lavere hastighedsgrænse end den generelle fastsættes til 40 km i timen for en vejstrækning eller et nærmere afgrænset område ved ældreinstitutioner, skoler, børnehaver og lignende institutioner for børn. Dette gælder dog ikke på vejstrækninger, der har væsentlig betydning for den generelle trafikafvikling. På sådanne strækninger kan hastighedsgrænsen nedsættes i henhold til stk. 2.

Stk. 2. En lavere hastighedsgrænse end den generelle kan i tilfælde der ikke er omfattet af stk. 1, 1. pkt., og i tilfælde omfattet af stk. 1, 2. pkt., fastsættes til 40 km i timen, når væsentlige trafiksikkerhedsmæssige eller andre trafikale hensyn taler herfor, herunder når hastigheden udgør en væsentlig ulykkesårsag eller -risiko, eller når vejens funktion, udformning eller begrænsede oversigtsforhold gør det påkrævet af hensyn til fodgængere eller cyklister.

Stk. 3. Fastsættelse af lavere hastighedsgrænser end den generelle uden hastighedsdæmpende foranstaltninger kan kun ske undtagelsesvis.

Stk. 4. Fastsættelse af hastighedsgrænser på 30 km i timen eller derunder kan kun ske på opholds- og legeområder samt på veje med hastighedsdæmpende foranstaltninger, der er egnet til særligt lave hastighedsgrænser. Hastighedsgrænsen kan endvidere fastsættes til 30 km i timen eller derunder, når ganske særlige vejforløb med særligt dårlige oversigtsforhold, snævre kurver eller smalle vognbaner gør det påkrævet af hensyn til fodgængere eller cyklister.

 

Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning (BEK nr 1633 af 20/12/2017)

Hastighed

§ 141. Inden for tættere bebygget område, afmærket med E 55 Tættere bebygget område, må der kun etableres zoner med hastigheder på 30 km/h eller 40 km/h.

Stk. 2. Uden for tættere bebygget område må der kun etableres zoner med hastigheder på 40 km/h eller 50 km/h.

Stk. 3. I rekreative områder og sommerhusområder uden for tættere bebygget område kan der etableres zoner med hastigheder på 30 km/h, 40 km/h eller 50 km/h.

Spørgsmål

Emne: Renovering af p-pladsen ved Lundtoftehallen

Jeg har hørt, at der snart bliver udsendt et brev om renovering af p-pladsen ved Lundtoftehallen. Jeg er nysgerrig på, om nogle af træerne bliver fældet for at skabe mere parkeringsareal og forebygge, at trærødderne fremadrettet ødelægger asfalten? Ligeledes vil jeg gerne vide, om Arealer og Ejendomme har indtænkt, at der formentlig vil blive tale om tung kørsel i forbindelse med genopretning eller etablering af Lundtoftehallen?

Parkeringsarealet ved Lundtoftehallen er nedslidt, og Center for Arealer og Ejendomme har planlagt et vedligeholdelsesprojekt af parkeringspladsen. Vedligeholdelsesprojektet omfatter udlæg af nyt slidlag, muligvis fældning af et enkelt træ samt på grund af træernes rodnet etablering af et rodvenligt underlag henholdsvis i midten og mod nord af parkeringspladsen. Dette bliver et plastarmeringsnet, som bliver fyldt op med mørkt stenmel.

Der er i øvrigt ikke påtænkt fældning af træer med henblik på etablering af mere parkeringsareal og eventuelt plantning af nye træer afledt heraf, jf.  Kommunalbestyrelsen hensigtserklæring ved vedtagelse af Budget 2019-2022:  ”Lyngby-Taarbæk Kommune har en ambition om at fastholde træbalancen i kommunen. I forlængelse af kommunens træplantningsstrategi søges derfor samarbejde med grundejere, og der udarbejdes et årligt træregnskab for plantede og fældede træer”.

Fældning med rodfræsning og eventuel genplantning af træer samt reetablering vil være forbundet med en større anlægsøkonomi, som ikke er afsat i budgettet.

Der vil i forbindelse med anlægsarbejder i relation til hallen blive etableret en kørevej et andet sted end ind over p-pladsen.

Tilmelding til Teknik- og Miljøudvalget (2018-21)