Der er bestilt en tælling på Kollelevbakken til udførelse i efteråret 2020. Det er i øjeblikket usikkert, i hvilket omfang trafikken er påvirket af Covid-19 situationen. Forvaltningen følger situationen, og bestillingen kan derfor blive udskudt som følge heraf eller, at tællefirmaet vurderer, at der ikke kan opnås valide data ved en tælling i efteråret.

Navertræet Danmarksvej/Nøjsomhedsvej er, som tidligere oplyst, gået ud tilbage i 2017 og stod ikke til at redde. Den døde navr blev fældet i løbet af vinteren 2017-18 og en nyt træ genplantet efteråret 2018. I efteråret 2019, blev det observeret, at træet endnu engang var gået ud, hvorfor det blev fældet februar 2020. Træet vil blive genplantet i efteråret 2020 

Mht. Danmarksvej/Finlandsvej Nord og Syd har forvaltningen ikke kendskab til, at der har stået et træ. Heller ikke ifølge historiske luftfotos fra de sidste 20 år fra på kommunens WebGis.

 

Ad 1)

Arealdrift foretager løbende oprensning af brønde. Arealdrift gik i gang med oprensning af brønde i juni måned i år, og forventer at indhente det årlige vedligeholdelsesarbejde i løbet af 2-3 måneder.

Forvaltningen har anbefalet, at der fra 2021 afsættes et varigt beløb på 2 mio. kr. årligt til udbedring af brønde og stikledninger. Kommunalbestyrelsen har godkendt, at det indarbejdes i budgetforslaget for 2021-2024 på møde den 25. juni 2020. Det vil betyde, at 40% af afvandingssystemet over de næste 20 år kan udbedres, hvilket svarer til, at der foretages reparationer og udskiftning på ca. 130 enheder årligt. Forvaltningen har udarbejdet en vedligeholdelsesplan på baggrund af Aarsleffs anbefalinger, der har lavet en stikprøvevis gennemgang af brønde og stikledninger i kommunen.

Ad 2)

I forhold til vedligehold af de kommunale veje (undtagen Lyngby Omfartsvej) fremgår prioriteret liste for samlede vedligeholdelsesarbejder på offentlige veje, stier og fortove for 2020 af punkt 12 på Kommunalbestyrelsens møde den 2. april 2020. Vedligeholdelsesarbejderne igangsættes i august måned 2020.

Listen bliver løbende opdateret på baggrund af yderligere oplysninger, der kommer ind i forhold til vejens stand samt de vurderinger som forvaltningen gør i forhold til arbejdets omfang. Det kan betyde, at der kan foretages arbejde på veje, der ikke er på listen, samt at veje der er skrevet på listen kan fremrykkes. Listen udarbejdes for 1 år ad gangen.

I dag er der afsat 10,6 mio. kr. til vedligehold af veje, stier og fortove.

Kommunen har i dag et gennemsnitligt skadespoint på 1,7 på de offentlige veje, svarende til en teknisk tilstand vurderet som "God" af Vejdirektoratet. På Kommunalbestyrelsens møde den 25. juni 2020 punkt 18 anbefaler forvaltningen, at der afsættes yderligere varig bevilling på 2,6 mio. kr. til offentlige veje, hvorved skadespointet forbedret. Derved vil kommunens gennemsnitlige skadespoint komme i kategorien "Acceptabel" tilsvarende niveauet, som det var i 2016.

Ad 3)

Kommunen har i forbindelse med de tidligere vinterordninger, der blev opsagt juni 2018 haft ansvaret for vedligeholdelse af brønde. Hvor der ikke har været en ordning, har grundejerne på den pågældende vej selv forestået vedligeholdelsen. 

Til orientering kan det oplyses, at brøndenes tilstand ikke er undersøgt i forbindelse med ordningernes ophør.

LTK er alene forpligtiget til at undersøge brøndenes tilstand nærmere, hvor der er konstateret et problem med stillestående overfladevand, hvilket kan skyldes en defekt afvandingskonstruktion. Hvis dette er tilfældet, kan der således blive tale om en eventuel opretning heraf. 

Ellers er det grundejerne, der har pligten til at vedligeholde afvandingsystemet på de private fællesveje fra og med brønd til hovedledning. Hovedledningerne er Lyngby-Taarbæk Forsynings ansvar. 

Ad 4)

”Aprilvejene” (de veje, hvor der udføres mindre reparationer, som fx lapning af slaghuller, og som overdrages pr. april 2020 til grundejerne) er overdraget til grundejerne.

Asfalteringen af ”Oktobervejene” (de veje, der skal have udført større reparationer, som fx nyt slidlag, og som overdrages pr. oktober 2020 til grundejerne) forventes opstartet i uge 32-33, hvorefter vejene overdrages pr. oktober 2020. 

Der forventes pt. ingen justeringer af den foreliggende økonomi i sagen. 

Der er i forbindelse med overdragelsen af Aprilvejene modtaget en række henvendelser/klager omkring utilstrækkelige reparationer. 

Der er ikke udarbejdet en registrant over antallet af klager/henvendelser.

Til orientering kan det oplyses, at der for håndtering af henvendelser m.v. er udsendt et høringsbrev til ca. 30 vejstrækninger omhandlende vejmyndighedens vurdering af vejens tilstand, herunder en vurdering af de udførte reparationsarbejder. 

Forvaltningen forventer at udsende yderligere høringsbreve efter ferieperiode til yderligere omkring ca. 20 vejstrækninger. 

De første ca. 30 vejstrækninger skal efter ferieperioden færdigbehandles, hvorefter der forventes udsendt afgørelser i sagerne. 

Forvaltningen kan oplyse, at HL forestår sikring af, at letbanens afvandingssystem kan håndtere en 5 års hændelse. Til orientering skal det oplyses, at det HL betegner som en 5 års hændelse, svarer til en hændelse, der i kommunens spildevandsplan betegnes en 10 års hændelse. 

Lyngby-Taarbæk Forsyning (LTF) har på den baggrund ikke opgraderet regn- og spildevandssystemet ved viadukten på Buddingevej. Ledningen under viadukten er koblet sammen med ledningen på Lyngby Torv, og der er på nuværende tidspunkt ikke planlagt ændringer heraf. 

Arbejdet, der udføres på Buddingevej ved LTF, er med til at sikre, at der løber mindre vand i retning mod viadukten. Dette skal ses i sammenhæng med en række øvrige klimatilpasningsprojekter, bl.a. Fæstningskanalsprojektet. 

Der er derfor ikke indgået en aftale mellem HL og LTF om opgradering af afvandingssystemet i viadukten. 

For så vidt angår selve viadukten er der på nuværende tidspunkt således ikke planlagt gennemført supplerende tiltag ud over de ovenfor beskrevne for minimering af vandsamling i dybdepunktet. 

Der er stort fokus på, at trafikanter med både gang- og synshandicap har mulighed for på bedst mulig måde at bevæge sig uhindret igennem bybilledet. Dette sikres i planlægningen af anlægsprojekter ved, at der bliver foretaget trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevisioner af projektmaterialet. Når anlægget er udført, bliver der ligeledes udført revisioner for at sikre, at det, der er bygget, lever op til de standarder og evt. krav fra tidligere revisioner. 

I forbindelse med letbaneprojektet er projektmaterialet blevet revideret af en tilgængelighedsrevisor, der har påpeget flere elementer, hvor designet har været uhensigtsmæssigt i forhold til gang- og synshandicappede personer. Projektmaterialet er efterfølgende blevet tilrettet

Under selve udførelsen af anlægsprojektet er der ligeledes fokus på tilgængelighed bl.a. gennem løbende tilsyn med den opsatte afmærkning/afspærring af arbejdsområderne, så ledelinjer mv. så vidt muligt holdes fri.

Vedrørende den konkrete situation ved Magasin kan forvaltningen oplyse, at der er tale om et privat areal, som er omfattet af lokalplan 149 for Kgs. Lyngby Kulturhus. Der er givet byggetilladelse til bygningen den 1. juli 2019 til den gældende placering i to år. Forholdene omkring placeringen på ledelinje skal undersøges nærmere. Der forventes at blive lagt separat svar herom på Prepare primo august.

Forvaltningen kan supplere med følgende oplysninger:

Forholdene omkring placeringen på ledelinje ved Magasin er blevet undersøgt nærmere.

I forbindelse med behandling af sagen har Byggemyndigheden ikke vurderet, at der var tale om ledelinjer. Derfor er der meddelt tilladelse til Halifax.

Der er tale om et privat areal, hvor ejerne i sin tid frivilligt har etableret belægning med ledelinjer.

Forvaltningen vurderer, at der ikke er hjemmel til at få ejer til at ændre belægningen, så ledelinjerne giver mere mening, men forvaltningen vil kontakte ejer for dialog om justering af ledelinjerne.

Der er i sommerhalvåret stort fokus på tømning af skraldespande i midtby, parker/grønne områder, Frederiksdal (hvor det er sat ekstra skraldespande), Taarbæk etc. Det er som hovedregel Arealdrift i Center for Arealer og Ejendomme som har ansvaret for denne opgave.

Ved Frederiksdal Friluftsbad sker tømning af skraldespande dog i et samarbejde med forpagteren.

Det er således forpagteren, der selv har ansvaret for at tømme skraldespande i området ved Fribadet ved bygninger, badebro og græsplæne i hele sommersæsonen. Arealdrift tager sig af skraldespandene i øvrige dele af Frederiksdalområdet.

Ved buslæskure med reklamer er det tilsvarende firmaet AFA JCDecaux, der tømmer skraldespandene.

Tømningen foretages dagligt, hvor der er behov, og det er nødvendigt løbende at justere tømningsfrekvens efter behov. Når vejrliget er godt og større selskaber nyder det gode vejr, vil der ofte være ekstra affald efter picnic med pizza. Det kan fylde en tom skraldespand på et øjeblik. Når skraldespandene er fyldte, vil krage- og mågefugle desværre ofte sprede affaldet.

Borgerne opfordres til at melde ind på Tip Kommunen, hvis der er nogle, der oplever gentagne problemer et konkret sted. 

Det er oplyst, at borgerne oplever gennemkørende trafik på Kollelevbakken.

Kollelevbakken er en privat fællesvej. I henhold til privatvejslovens bestemmelser gælder, at hvis den gennemkørende trafik udgør mere en 50% af den samlede trafik, skal kommunen overtage vejen som offentlig vej eller gennemføre færdselsregulering, der nedbringer den gennemkørende trafik.

Der er ikke tidligere foretaget trafiktælling, hvorfor forvaltningen vil foretage en vejledende trafiktælling med henblik på at vurdere, hvor meget af trafikken der er gennemkørende. Der vil samtidig blive udført en hastighedsmåling for at vurdere hastigheden på vejen.

Der har ikke været udført trafiktællinger og hastighedsmålinger i foråret 2020 som følge af corona-situationen, da der ikke har været en ”normal trafik” i perioden. Trafiktælling og hastighedsmåling forventes udført enten i efteråret 2020 eller i foråret 2021, alt afhængig af hvornår der vurderes at være en ”normal trafik” igen.

Forvaltningen vil endvidere se på oversigtsforholdene ved udkørsel fra Kollekevbakken til Virum Stationsvej.

Det kan oplyses, at der er udarbejdet ”Skolevejsprojekt 2017–2020” med prioritering af skolevejsprojekter. Kollelevbakken er ikke blandt de udpegede projekter fra Skolevejsprojekt 2017-2020. Der er derfor på nuværende tidspunkt ikke konkrete planer om at ændre på Kollelevbakken.

Færdselstavle A22 ”Børn” anvendes før adgange til skoler, fritidshjem, legepladser o.l., hvor mange børn krydser vejen. Som adgang regnes også vej eller sti, der hovedsagelig tjener som adgang til institutionen. Det er politiets vurdering, om der er tale om adgang til skole, og det kræver derfor politiets godkendelse at opsætte tavlen ”Børn”. Politiet er meget restriktive med brugen af denne færdselstavle for at undgå, at betydningen af tavlen bliver udvandet.

Hvis der skal opsættes skilte med 30 km/t i begge ender af vejen, skal kørebanen indrettes således, at den ikke er egnet til kørsel med højere hastighed. Det betyder, at vejen skal fartdæmpes svarende til den skiltede hastighed. Afmærkning af parkeringsbåse er en mulighed. Dette vurderes at begrænse muligheden for parkering i forhold til i dag.

For private fællesveje gælder, at det er ejerne af de tilgrænsende grunde, der har vedligeholdelsen af vejen og afholder udgifterne dertil, ligesom grundejerne afholder udgifterne til færdselsændringer af vejen. Grundejerne skal i givet fald udarbejde et projekt, der fremsendes til forvaltningens og politiets godkendelse.

I henhold til privatvejsloven kan kommunalbestyrelsen dog med politiets samtykke bestemme, at der på en privat fællesvej skal foretages ændringer og foranstaltninger, hvorefter kommunen kan afholde udgifterne hertil.

Opfølgende svar den 02-03-2021:

Forvaltningen kan nu oplyse, at der er foretaget trafiktælling og hastighedsmåling ud for Kollelevbakken 6 i perioden 1. oktober 2020 til 8. oktober 2020. Der er målt et hverdagsdøgntrafik på 169 køretøjer (sammenlagt for begge retninger).

Med et hverdagsdøgn trafik på 169 køretøjer, vurderes det ikke at der er tale om meget gennemkørende trafik på den private fællesvej. Mulighed for at den kan overgå til kommunal vej vil blive vurderet i verserende sag om at private fællesveje kan blive til kommunale veje.

Hastighedsmålingen viser, at der i gennemsnit over en uge bliver kørt med en gennemsnitshastighed på 26 km/timen (gennemsnittet for begge retninger). 85% hastighedsfraktilen ligger på 33,9 km/time.

Den tilladelige hastighed på Kollelevbakken er 50 km/time, så hastighedsmålingen viser, at der ikke bliver kørt for stærkt i forhold til den tilladelige hastighed.

Virum Stationsvej er formet som del af cirkel hvor Kollelevbakken er tilsluttet. Kollelevbakken er tilsluttet i yderkanten af cirklen som medfører at der er gode oversigtsforhold i forhold til vejreglerne. Forvaltningen vurderer derfor at oversigtforholdene er i orden.

 

Vandkvalitet

Furesøen

Miljøstyrelsen har overvåget søens fysisk-kemiske forhold og planter og dyr intensivt gennem mange år. Furesøen er udvalgt som en af Vandmiljøplanens overvågningssøer. Samarbejdskommuner, der står for iltning af Furesøen, udfører også undersøgelser af søen for at følge udviklingen endnu tættere.

Søens samlede økologiske tilstand er ’moderat’. Søen lever således ikke op til vandrammedirektivets krav om, at den økologiske tilstand skal være mindst ’god’. Den kemiske tilstand i Furesø er ’ikke god’. Søen lever således heller ikke op til vandrammedirektivets krav om ’god kemisk tilstand’.

Lyngby-Taarbæk Kommune har fået udarbejdet en rapport vedr. effekter af iltning fra 2003-2017. Søen har fået tilført ilt om sommeren siden 2003. Rapporten konkluderer, at der er kommet flere bunddyr og flere fisk af den ønskede slags. Det har ikke været muligt at se en tydelig udvikling i bundens kemiske sammensætning eller i fosforfrigivelsen til bundvandet, efter iltningen blev indledt. De første år, da iltningen startede, så det positivt ud, men i de senere år har fosforindholdet i bundvandet været stigende, og det er nu af samme størrelse som for 17 år siden. Det samme gælder mængden af planktonalger og dermed vandets klarhed, som ikke er tydeligt forbedret.

Der er følgende udledninger til Furesøen:

• Stavnsholt Renseanlæg,
• 12 overløb fra fælleskloakerede områder,
• 14 udledninger af separat regnvand.

Badevandskvaliteten er klassificeret som meget god. Badning blev frarådet pga. blågrønalger få gange i løbet af de sidste 10 år (i Lyngby-Taarbæk Kommune).

Kollelev Mose

Kollelev Mose er ikke målsat i vandområdeplanerne og derfor ikke med i Miljøstyrelsens overvågningsprogram. Kollelev Mose består af 3 søbassiner, der alle er ret forskellige pga. størrelse og tilførsel af næringsstoffer. Kommunen behandlede med aluminium i 2003 for at forbedre forholdene i søen. Aluminium binder fosfor i sedimentet og forhindrer algeopblomstringer, og de tidligere undersøgelser viste, at søen reagerede positivt på aluminium behandling, men er vendt tilbage til ringe sigtedybde og stigende algemængder (2014).

Kommunen har tidligere udført undersøgelser i søen, men ikke de sidste 5 år. Kommunen har ikke nogen juridisk forpligtelse til at overvåge Kollelev mose. Forvaltningen har prioriteret at sætte undersøgelser i gang. I 2020 og 2021 vil søen igen blive undersøgt for at vurdere tilstanden og en evt. indsats. En tilstandsvurdering er også en stor hjælp for naturmyndigheden, når der skal gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, til fx at rense op.

På nuværende tidspunkt kan forvaltningen ikke vurdere tilstanden eller udviklingen fra 2014-2020.

Der er følgende udledninger til Kollelev Mose (gennemsnit for de sidste 5 år):

• 3 overløb fra fælleskloakerede områder (ca. 5.800 m3/år),
• 4 udledninger af separat regnvand (ca. 17.300 m3/år).

Udløbsmængder er behæftet med en del usikkerheder, da det er modelberegnede tal.

Støjkortlægning

Ad 1)

Lyngby-Taarbæk Kommunes langsigtede mål er at mindske antallet af støjbelastede boliger. Det er besluttet at starte med områder, hvor boliger udsættes for støjniveauer over 68 dB. Støjhandlingsplanens indsatsområder er udpeget på baggrund af støjkortlægningens beregningsresultater, hvor der ved en objektiv analyse er udpeget indsatsområder med mere end én stærkt støjbelastet bolig (Lden >68 dB). Områderne er afgrænset af veje eller andre naturlige skel omkring disse samt vurdering i forhold til bebyggelsestype og afstand til primære støjkilde (vej).

Ad 2)

Lyngby-Taarbæk Kommunes støjkortlægning er indrapporteret til Miljøstyrelsen og er som sådan det resultat der fremgår hos Miljøstyrelsen. Vejdirektoratets støjkortlægning er udført af en anden rådgiver og der indgår kun støj fra større veje. Der kan som sådan ikke forventes 100 % samme resultat. Det bør yderligere bemærkes, at der i begge tilfælde er tale om strategiske støjkortlægninger, hvorfor der må accepteres en vis afvigelse dvs. 2-3 dB svarende til usikkerheden på støjberegninger. Resultatet af støjkortlægningen som COWI har anvendt til at udpege indsatsområder viser, at der syd for Vejporten ved en enkelt bolig er beregnet et støjniveau på 68,3 dB, mens det højeste støjniveau beregnet nord for Vejporten er 67,8 dB. Det betyder derfor, at med et objektivt kriterium på 68,0 dB udpeges området syd for Vejporten, men området nord for ikke.

Ad 3)

Der er ikke er tale om en grænseværdi (65 dB) i forhold til de støjdata, der findes hos Miljøstyrelsen/Vejdirektoratet, men der er tale om værdier (55-75 dB inddelt i 5 dB intervaller) for de støjkonturer og opgørelser som Miljøstyrelsen skal levere videre til EU kommissionen. COWI har uden held forsøgt at påvirke Miljøstyrelsen, så de støjkort der publiceres på deres hjemmeside inddeles i intervaller svarende til de danske støjgrænseværdier for veje og jernbaner. Den vejledende grænseværdi for vejtrafikstøj ved nye boliger er 58 dB. Grænseværdien anvendes i forbindelse med planlægning, når der skal udlægges arealer til nye boliger og anden støjfølsom anvendelse langs eksisterende veje, men lægges også til grund når støjgener ved eksisterende boliger langs eksisterende veje skal vurderes. I denne situation betragtes boliger med over 68 dB som stærkt støjbelastede. Der gælder ingen støjgrænseværdi for eksisterende boliger langs eksisterende veje. Overskrides støjgrænseværdien ved eksisterende boliger, findes der heller ikke en generel pligt til at reducere støjen så grænseværdien kan overholdes.

Ad 4)

Støjhandlingsplanens opgørelser er foretaget med de forudsætninger og retningslinjer der fremgår af Støjbekendtgørelsen. Heri er fastlagt, at det er antallet af støjbelastede boliger med døgnophold og antallet af personer, som opholder sig i disse, der skal opgøres og indrapporteres til Miljøstyrelsen. Derfor medtages børneinstitutioner som udgangspunkt ikke i støjkortlægningen. Lyngby-Taarbæk Kommune kan i fremtidige støjkortlægninger og -handlingsplaner dog godt medtage andre støjfølsomme anvendelser som f.eks. børneinstitutioner og blot undlade at medtage disse i de opgørelser der indrapporteres til Miljøstyrelsen.

”Status på gennemførelse af projekter fra prioriteringslisten i Skolevejsprojekt 2017-2020:

Skolevejsprojekt 2017-2020 er vedtaget politisk af Teknik- og Miljøudvalget den 31. maj 2017 og af Børne- og Ungdomsudvalget den 1. juni 2017. Planen blev vedtaget med hensigt om at benytte overskud fra kommunes grundsalg til projekterne, men der er p.t. ikke blevet reserveret midler til gennemførelsen af projekter fra Skolevejsprojekt 2017-2020 på budgettet i 2018, 2019 eller 2020.

Teknik- og Miljøudvalget har på møde i august 2018 besluttet at gennemføre skolevejsprojekt ved Engelsborgskolen i forbindelse med almindeligt planlagt vedligeholdelsesarbejde på vejen. Det er endvidere besluttet at etablere en afsætningsbane i Taarbæk ligeledes i forbindelse med eksisterende almindeligt vedligeholdelsesarbejde.

Dette betyder, at der pt. er igangsat/planlagt gennemført 3 mindre projekter indenfor forvaltningens eksisterende rammer:

• Minirundkørsel på Gl. Bagsværdvej, der udføres som en del af kommunes asfaltudbud i 2020 (projekt 16).
• Fodgængertryk i krydset Engelsborgvej/Chr. X´s Alle ved Engelsborgskolen (projekt 5)
• Afsætningsplads i Taarbæk (projekt 11)

Skolevejsprojektet 2017-2020 udløber i år, og det skal senere på året besluttes, om planens tidsperiode skal forlænges eller om planen skal opdateres med nye trafikdata/datagrundlag, alternativt at der udarbejdes en ny plan.

Skoleprojekt 2017-2020 kan findes på kommunens hjemmeside.

1)

Der er i projektet blevet vurderet hhv. skadespoint og restlevetid for eksisterende belægning på de private fællesveje med en vedligeholdelsesaftale. Det blev besluttet, at de veje, hvor der var en restlevetid på under 5 år eller et skadespoint på over 5.0, skulle have udført ny belægning på hele vejen. De resterende veje skulle gennemgås og have genoprettet slaghuller og øvrige mindre skader, der kunne vurderes at have indflydelse på vejens trafiksikkerhed. Målet er at sikre, at de private fællesveje bliver overdraget i en god og forsvarlig stand i forhold til trafikkens art og omfang.

2)

Der er fremsendt og fremsendes breve til de berørte grundejere. Der blev den 30. marts 2020 udsendt 2 breve. Det ene brev blev fremsendt til de grundejere, hvis veje er vurderet til at kunne overdrages til grundejers forpligtigelse på nuværende tidspunkt.



Det andet brev orienterede øvrige grundejere om, at kommunen først forventer at kunne udføre de sidste arbejder i løbet af april/maj, og at overdragelsen således vil finde sted derefter. Baggrunden herfor er dårligt vejr og COVID-19 situationen.



Kommune følger løbende op med entreprenør for at sikre, at arbejderne udføres korrekt.

Entreprenøren orienterer berørte grundejere om, hvornår der udføres arbejder på de enkelte vejstrækninger.



Derudover er der på kommunens hjemmeside oprettet en FAQ vedrørende de private fællesveje og de forpligtigelser grundejerne overtager forpligtigelsen af.

3)

Hvis der er grundejere, der ikke er tilfredse med de udførte arbejder, kan man skriftligt rette henvendelse til forvaltningen herom, hvorefter forvaltninger vurderer, om henvendelsen giver anledning til opretning eller supplerende arbejder.



Til orientering kan det oplyses, at forvaltningen har modtaget flere henvendelser om skader, der ikke har været omfattet af vedligeholdelsesordningerne eller om mindre skader, der vurderes ikke at have indflydelse på vejens trafiksikkerhed.



I de tilfælde, hvor grundejerne ikke er enig i forvaltningens vurdering af, at vejen lever op til kravene om god og forsvarlig stand i forhold til trafikkens art og omfang, træffe der afgørelse i sagen, der herefter kan påklages til Vejdirektoratet.

4)

For de vejstrækninger, der var planlagt overdragelse af pr. 01.04.2020, er der overleveret 41 vejstrækninger. Der udestår overdragelse af 115 vejstrækninger. De 115 vejstrækninger forventes overdraget primo juni 2020.



Der udestår reparation og overdragelse af 66 vejstrækninger, der forventes overdraget pr. 01.10.2020.

Forvaltningen har på nuværende tidspunkt ikke et endeligt overblik over, hvor mange af de private fællesveje, der har påklaget vejens tilstand. Der er planlagt en række møder med grundejere, der skal gennemføres, når situationen tillader det.

5)

Vedligeholdelse af fortove har ikke været en del af vedligeholdelsesordningerne og er derfor ikke vurderet i denne forbindelse.

6)

Hvis der er tale om spildevandsledninger, så er det Lyngby-Taarbæk Forsyning, der har ansvaret for disse, dvs. ansvaret for hovedledningen samt stikledningen frem til skel. Fra skel og ind over den enkelte grundejeres ejendom til det private afløb er det grundejerne, der har ansvaret.



I forhold til regnvandsledninger bliver disse ligesom øvrige delelementer på vejen overdraget, således det fremadrettet er grundejernes ansvar at sørge for, at afvandingen på vejen fungerer, som den skal. Det er ligeledes Lyngby-Taarbæk Forsyning, der har ansvaret for hovedledningen, mens de tilstødende grundejere har ansvaret for riste og stikledninger til hovedledningen.



Der er i forbindelse med exit-strategien for de private fællesveje ikke vurderet tilstanden af brønde samt stikledninger.