Poplerne, der står ved Microsoft, tæt ved krydset mellem Klampenborgvej/Kanalvej er placeret tæt på det fremtidige letbanetracé. Ligeledes er disse popler muligvis i konflikt med Lyngby-Taarbæk Forsynings projekt med at åbne Fæstningskanalen.

Der har i denne forbindelse været dialog med henholdsvis Hovedstadens Letbane og Lyngby-Taarbæk Forsyning, for at klarlægge poplernes fremtid.

Poplerne er fredet som en del af Ermelundsfredningen. Der er yderligere taget hensyn til disse popler i forbindelse med lokalplanen for udbygningen af området nord for Kanalvej (Lokalplan 235) og lokalplan 267.

Letbanes linjeføring, servitut og krav til beplantning

Den 3. maj 2015 besluttede Kommunalbestyrelsen på et lukket møde bl.a. at letbanen skulle placeres samlet langs ”Magasin-siden” og krydser Klampenborgvej formentlig i Kanalvejskrydset, hvorefter letbanen fortsætter på Klampenborgvej frem til Lundtoftegårdsvej.

Denne beslutning danner baggrund for letbanens placering på Klampenborgvej. Beslutningen medfører således at letbanes linjeføring kommer til at ligge tæt på de 4 popler ved Microsoft.

Der er på nuværende tidspunkt af Hovedstadens Letbane ved at blive udarbejdet en letbane servitut, der pålægges ejendomme, der ligger inden for en afstand af 10 meter, fra nærmeste skinne. Poplerne, der er placeret, ved Microsoft ligger inden for denne zone.

Denne servitut medfører at der ikke må forefindes beplantning inden for 5 meter af spændingsførende elementer så som kørestrøm. Dette for at sikre anlægget for nedfaldne grene mv. Letbanen har fremsendt nedenstående udsnit af fremtidig letbane servitut, der beskriver forholdene omkring beplantning:

Kapital 5. Beskæring og fældning af træer.

Dette krav fra Hovedstadens Letbane komme til at have stor indvirkning på poplernes nuværende udformning. Poplernes krone strækker sig i dag flere meter ud over fremtidig letbanetracé. Der skal således ske en beskæring således at der fra en lodret linje gennem nærmeste spændingsførende del af køreledningsanlægget er 5 meter til nærmeste beplantning jf. §24 stk. i ovenstående.

Hovedstandes Letbane vurderer, at der ikke er nogen reelle muligheder for at bevare poplerne, som de er i dag. Det skyldes, som ovenfor beskrevet, at den kommende Letbaneservitut kræver, at træerne aldrig er tættere end 5 meter på de spændingsførende dele. Dette er fastlagt ud fra et sikkerhedsmæssigt hensyn. Hvis poplerne skulle bevares som i dag ville letbanens linjeføring skulle ændres, hvilket ikke kan lade sig gøre blandt andet på grund af de negative økonomiske og tidsmæssige konsekvenser en sådan ændring vil bibringe projektet.

Fæstningskanalen

Fæstningskanalen kommer til at være placeret under jorden mellem Microsoft og poplerne.

I og med at linjeføringen for Fæstningskanalen ligger tæt op ad poplerne er der risiko for at anlæggelsen af Fæstningskanalen medfører rodkapning af de eksisterende popler.

Lyngby-Taarbæk Forsyning er således i forbindelse med projektet omkring Fæstningskanalen i gang med at udarbejde en tilstandsrapport for poplerne samt en rodkortlægning.

Den indledende tilstandsvurdering af poplerne viser at der kan forventes en restlevetid på minimum 10 år på en af de fire popler grundet fremtræden råd. For de øvrige 3 popler forventes der en restlevetid på minimum 20-30 år.

Forvaltningens anbefaling

Forvaltningen vil fremlægge en sag til politisk behandling om de nødvendige tiltag i forhold til poplerne, så det sikres, at poplerne ikke er inden for 5 meter af letbanens spændingsførende dele.

Lyngby-Taarbæk Kommune vil i denne forbindelse ud fra letbanes kommende servitut gennemgå strækningen og kortlægge eventuelle øvrig beplantning, hvor der skal tages stilling til de fremtidige vækstvilkår for beplantningen.

Ad 1) 

I Trafik- og Mobilitetsstrategien fra 2018, som er politisk godkendt, er der på s. 26 (bilag 1) et oversigtskort over vejklasserne, som de så ud i Kommuneplan 2017.  Her er de primære trafikveje udpeget. 

I strategien er der en oversigt på s. 23, der viser, hvilke hastighedsdæmpende foranstaltninger der kan anvendes på den gældende vejklasse (se kolonne ”overordnede og primære fordelingsveje”). En primær trafikvej er en vejklasse, der har hastighedsgrænser mellem 50-70 km/t, som primært skal afvikle trafikken mellem lokalveje og forskellige kvarterer. 

Ad 2)

Forvaltningen indretter vejnettet ud fra de principper, som er beskrevet i Trafik- og Mobilitetsplanen, se bla s. 23 med mulige foranstaltninger til forskellige vejklasser. Det betyder, at veje indrettes i dag efter den funktion vejen skal have og dermed efter hastighed og vejklasse.

Primære trafikveje er ikke beregnet til at indføre 40 km/t hastighedszoner (tavle E 69.4 eller E 53), men der kan etableres andre foranstaltninger alt efter hastighedsgrænsen på vejen. Der er dog undtagelsesvis enkelte steder, hvor der er en lokal vejledende hastighed på 40 km/t af hensyn til sikring af steder, hvor skolebørn krydser vejen som fx på Hummeltoftevej. I forbindelse med zonen er der etableret en krydsningshelle med venteareal i midten for, at cyklister/gående skolebørn kan krydse i to etaper.

Et andet eksempel på indretning af en primær trafikvej, er fx Grønnevej, hvor vejen er udformet, så dens funktion passer til hastighedsgrænsen på vejen. Der er fx etableret midterheller for at indsnævre det 2-sporede vejprofil samt på en kortere delstrækning etableret langsgående parkering. Dette medvirker til, at vejen i højere grad er udformet til den angivne hastighed, som er 50 km/t.

Det kan oplyses til sidst at forvaltningen ikke ligger inde med en komplet oversigt over, hvordan alle primære trafikveje er indrettet og med hvilke foranstaltninger, da indsnævringer, rundkørsler mv. betragtes, som en del af vejens indretning og udstyr. 

 

Igangværende undersøgelse af indeklimaet

Forvaltningen har modtaget to enslydende påbud givet af Arbejdstilsynet for henholdsvis 1. og 2. sal samt 3. til 6. sal på Toftebæksvej 12. Der er givet påbud om undersøgelse af indeklimaforholdene, herunder temperatur, luftkvalitet og luftfugtighed i kontorer og mødelokaler for at konstatere, om arbejdsforholdene er sundhedsmæssigt forsvarlige.

Forvaltningen har bedt Skandinavisk Biomedicinsk Institut (SBMI) om at stå for undersøgelsen. Forvaltningen har valgt at medtage stueetagen i undersøgelsen, selvomden ikke indgår i påbuddet.

SBMI har gennemført den bestilte undersøgelse, og forvaltningen afventer den endelige rapport. SBMI har overordnet undersøgt for:

• CO2-, lufthastigheds- og temperaturmåling,
• VOC-indholdet (flygtige organiske forbindelser) i luften, der bl.a. kan stamme fra elektronisk udstyr (computere, printere, kopimaskiner m.m.).
• Støv i området (organisk og mikrobielt).
• Svampevækst fra bl.a. skjulte vandskader i området (sundhedsfarlige og generende sporer og dampe).
• Tør luft i området (måling af luftfugtighed).
• Oplysninger om udluftningsprocedurer i løbet af dagen.
• Rengøring og rengøringsprocedurer i området.

Undersøgelsen resultater skal drøftes med kommunens arbejdsmiljøgrupper på Toftebæksvej 12 i starten af november måned, og der skal udarbejdes en handleplan, som skal sendes til Arbejdstilsynet.

Handleplanen vil tage afsæt i de anbefalinger, som SBMI kommer med i rapporten. Rapportens resultater og anbefalinger skal ligeledes drøftes med DEAS, som administrerer ejerskabet af ejendommen.

Hvilke konkrete handleplaner, som skal sættes i gang foranlediget af rapportens anbefalinger, kan først oplyses, når forvaltningen modtager den endelige rapport, og arbejdsmiljøgrupperne har haft mulighed for at drøfte rapportens resultater og anbefalinger.

Forvaltningen har tidligere været i dialog med Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg omkring oplevede indeklimaproblemer hos enkelte medarbejdere, som var sendt til udredning af egen læge, og besøg fra Arbejdsmedicinsk Klinik har været foranlediget af medarbejderes henvisninger fra læger på baggrund af lægefaglige vurderinger. I de tilfælde hvor medarbejdere har reageret på forhold, som de mener skyldes indeklimaet, har vi opfordret dem til at søge henvisning til

Arbejdsmedicinsk Klinik via egen læge. Det er den almindelige arbejdsgang mellem kommunen og klinikken. Kommunen kan tillige kontakte Arbejdsmedicinsk Klinik med henblik på undersøgelser, hvis forhold begrunder dette – f.eks. på grund af akut opståede problematikker.

Arbejdsmedicinsk Klinik har således kendskab til forholdene i bygningen, da de har været på besøg flere gange. De har peget på en række tiltag til forbedringer af indeklimaet foranlediget af besøgene.

Om en yderligere inddragelse af Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling vil give ekstra værdi for den igangværende undersøgelse, vil afhænge af drøftelserne i arbejdsmiljøgrupperne og de handleplaner, som forvaltningen sammen med arbejdsmiljøgrupperne kommer frem til.

Når rapporten og handleplanerne er drøftet i arbejdsmiljøgrupperne, gives en orientering til Økonomiudvalget.

Tidligere undersøgelser af indeklimaet siden 2016

Kommunen har igennem et langt forløb arbejdet for at sikre indeklimaet i lejemålet på T12. Det har ført til mange undersøgelser og udbedringer af forskellige påpegede fejl i bygningen. Det har været en kompliceret opgave for eksperterne at finde de bagvedliggende årsager til problemerne med indeklimaet i nogle af lokalerne.

DEAS har således - forinden undersøgelsen gennemført af SBMI - ved eksternt rådgivningsfirma gennemført mere en 10 indeklimaundersøgelser på Toftebæksvej 12, primært 1. og 2. sal, jf. vedhæftede oversigt over det kronologiske forløb.

I den forbindelse har Arbejdsmedicinsk Klinik også været på besøg flere gange, hvor de har undersøgt forholdene. Det seneste besøg var i 2019, jf. også ovenfor om den igangværende undersøgelse.

Hvis kommunen konstaterer væsentlige røg- eller lugtgener fra en brændeovn, kan kommunen med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven påbyde ejeren af brændeovnen at nedbringe generne.

Kommunen beder typisk en skorstensfejer besøge den, der klages over.

Hvis det ikke er muligt at nedbringe generne, for eksempel ved forhøjelse af skorstenen, kan kommunen forbyde brug af brændeovnen, ligeledes med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven

Udvalgssag
I forbindelse med udvalgssagen ”Prinsessestien 5, Lyngby – Frieboeshvile – Bevilling til reetablering mv. og drift” godkendte Kommunalbestyrelsen den 4. oktober 2018, blandt andet en anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til første fase af en udvikling af det areal, der tidligere har været udlejet til havecenter og som på sigt skal indgå i de samlede parkområde ved Frieboeshvile.

Første fase omfattede vurdering af væksthusets tilstand, nødvendige miljøundersøgelser, fjernelse af hegn, belægning og eventuelt væksthus samt tilsåning til lavest mulige plejeniveau indenfor fredningsbestemmelsernes retningslinjer.

Status – det tidligere havecenter
Det tidligere havecenter, der blev nedlagt i 2018, ligger som et indhegnet og aflåst areal uden publikumsadgang. Det tidligere drivhus på arealet er aflåst.

Arealet blev i vinter 2019 - forår 2020 renset for løst inventar og affald, i det omfang det har været muligt. I de øverste 50 cm er der fortsat mindre rester af diverse, delvist opløste planteduge. Terrænet er efter oprydning tilsået med urteblanding for at sikre et foreløbigt lavt plejeniveau.

Sideløbende med oprydningen har tilkoblet miljørådgiver undersøgt jord og grundvand
for mulig forurening, bl.a. som konsekvens af planteskoledrift siden 1960. På en del af arealet er der konstateret forurening med nikkel i de øverste 10 cm.

Betingelser for at åbne for publikum
Angående fredningsforhold er der i ”Fredning af Mølleådalen fra Lyngby Sø til Øresund”
intet til hinder for at åbne porten til arealet nu, såfremt der ikke foretages fysiske tilstandsændringer, f.eks. ændring af terræn, udvidelse af befæstelser og opsætning af nagelfast inventar.

Angående byggesagsbehandling, skal der gives tilladelse til eventuelle funktionsændringer for væksthuset før væksthuset kan tages i brug. Indtil en sådan funktion er præciseret, ansøgt og tilladt af byggesagsmyndighed, holdes væksthuset aflåst.

Angående miljøforhold er det ny viden i sagen at den påviste nikkelforurening skal fjernes og dokumenteres fjernet, før miljømyndighed giver tilladelse til at arealet åbnes for publikum.

Baggrund
Frieboeshvile består af den nuværende Frieboeshvile park, det tidligere havecenter samt arealer bag det tidligere havecenter.

Arealet på 23.208 m2 ejes af Lyngby-Taarbæk Kommune og indgår i ”Fredning af Mølleådalen fra Lyngby Sø til Øresund”, af 15.02.2001. Arealet er i øvrigt omfattet af sø- og åbeskyttelseslinjer, fortidsmindebeskyttelseslinjer og skovbyggelinjer.

Hvad angår det tidligere havecenter, skal arealet ifølge fredningen indgå i Frieboeshvile park, når virksomheden ophører.

Arealerne bag det tidligere havecenter, har førhen været en del af planteskoledrift og anvendes i dag af Lyngby-Taarbæk Forsyning, der har en vandboring på stedet. Center for Arealer og Ejendomme er ved at undersøge mulighederne for, at også disse arealer på sigt kan indgå i Frieboeshvile park.

Politisk sag i starten af 2021
Forvaltningen vil vende tilbage med en sag, der belyser behovet for oprensning for at arealet kan åbnes for publikum. Bemærk at dette i første omgange udelukkende omhandler det areal der tidligere var planteskole.

En sag om de samlede arealer på Frieboeshvile, et forslag til handleplan, kræver flere drøftelser med forsyning og myndigheder med flere. Forvaltningen er først i stand til at fremlægge en tidsplan herfor i starten 2021, dersom det bliver prioriteret politisk.

Kloaksystemet i Lyngby-Taarbæk kommune er planlagt og dimensioneret til at kunne tage og aflede en vis mængde vand, dette kaldes serviceniveau og beskriver til hvilke regnhændelser, systemerne skal kunne håndtere regnvand. I den gældende spildevandsplan for Lyngby-Taarbæk Kommune er det fastsat, at der ikke må være stuvning til terræn i fælles- og regnvandssystemer oftere end henholdsvis hvert 10. og hvert 5. år.

Det eksisterende kloaksystem i Virum lever endnu ikke op til dette serviceniveau, da det er etableret før disse målsætninger, og det er en lang og omkostningstung proces at få systemet dimensioneret til at leve op til serviceniveauet.

Aktuelt er der i oplandet til Virum Station planlagt fraseparering af vejvand og forsinkelse i vejbede for på den måde at aflaste fælleskloakken, så opblandet regn- og spildevand ikke trænger op på gaderne.

Indtil kloaksystemet er opgraderet, vil der være en periode, hvor det er vanskeligt at gardere sig mod oversvømmelse, da der i Virum centrum er trangt med pladsen til håndtering af vand.

Da vand jo søger mod lavtliggende punkter, er områder, som viadukten, sårbare i forbindelse med regnhændelser, der overstiger dimensioneringen af kloaksystemerne, som det i august gjorde, da det var et skybrud.

Selvom serviceniveauet for kloaksystemet på sigt kommer til at blive overholdt, er det ikke sikkert, at det vil påvirke forholdene ved Virum Station i nævneværdig grad.

Fremtidige forhold

I 2021 påbegyndes arbejdet med en ny spildevandsplan for Lyngby-Taarbæk kommune. I planlægningen vil det blive vurderet og prioriteret, hvilke områder der først skal opgraderes til at leve op til serviceniveauet.

Nogle af de løsninger, der kan medvirke til at undgå oversvømmelse er separering af regn- og spildevand, og skabe områder vandet kan løbe til både over jorden og under jorden. Alle disse løsninger vil blive overvejet og prioriteret i forbindelse med udarbejdelsen af kommunens nye spildevandsplan.

Skybrudsplan

Det er ikke alt vand, det kan svare sig at fjerne, da det er meget omkostningstungt at gardere sig mod alle regnhændelser.

Kommunen vil i forbindelse med udarbejdelse af ovennævnte spildevandsplan vurdere, hvilket serviceniveau, der skal gælde for kloaksystemet og desuden udarbejde skybrudsplan, hvor det planlægges, hvordan kommunen skal håndtere regnvandet fra regnhændelser, der overstiger serviceniveauet. Udgangspunktet er at minimere gener og omkostninger som følge af skybrud, og at lede regnvandet hen, hvor det gør mindst skade.

Det er muligt, at viadukten er et af de steder, det er tåleligt at vandet er, når der indtræffer store regnhændelser, da det her ikke forårsager fysiske skader. Det er selvfølgelig vigtigt, at der ikke opstår situationer, der kan være til fare for trafikken elle personer.

I forbindelse med udarbejdelse af kommunens klimatilpasningsplan (Tillæg 1 til Kommuneplan 2013) vurderede beredskabet, at det ikke var et problem for dem, at viadukten var fyldt ved skybrud. De kunne vælge den relevante indfaldsvej fra øst eller vest. Viadukten i Virum vil sammen med øvrige oversvømmelsesområder blive vurderet igen i forbindelse med udarbejdelse af skybrudsplanen for kommunen. 

1)

Forvaltningen har været i kontakt med DSB Ejendomme og har i forbindelse med den nært forstående evaluering selv besigtiget kælderen. DSB Ejendomme meddeler, at de modtager meget få henvendelser angående kælderen, og dette betyder, jævnfør erfaring fra andre stationer, at der foregår meget lidt cykeltyveri. Ved forvaltnings besigtigelse af kælderen fremstod 6% af de parkerede cykler som ødelagt i en sådan grad, at de antages at være efterladte.

2)

DSB Ejendomme modtager meldinger om at kælderen om aftenen bliver brugt til ophold af grupper med unge mennesker, der tager længere ophold og har en adfærd med festligt samvær, der kan virke utrygt for andre brugere af cykelkælderen. Dette til trods for at der er installeret skarpt lys og der spilles meget højt klassisk musik i kælderen. DSB foreslår at kommunens SSP-medarbejdere besøger cykelkælderen en gang imellem og får en dialog med de unge mennesker.

Kommunens SSP-konsulenter er opmærksom på Lyngby Station og området omkring stationen – herunder cykelparkeringen under Lyngby Station. SSP-konsulenterne besøger cykelparkeringen på forskellige tidspunkter af døgnet. SSP-konsulenterne er på gaden i dag- og aftentimerne på varierende tidspunkter i hverdagene.

3)

DSB er ejer af kælderen og har dermed ansvaret. De står for alt drift og vedligehold med undtagelse af de trådløse rejseinformationsskærme, dem har kommunen ansvaret for.

4)

Forvaltningen bad DSB forholde sig til hvorvidt overvågningen virker, hvortil de svarede at de ikke er i besiddelse af solide beviser, men at deres fornemmelse var at stationer med videoovervåget cykelparkering fik færre henvendelser vedr. cykeltyveri.

Forvaltningen er ved at få udført en evaluering af kælderen hos analysevirksomheden MEGAFON. Evaluering vil bestå af spørgeskemaundersøgelser med brugergruppen og kortlægning af belægningsgraden i kælderen. Brugergruppen bliver bl.a. bedt om at vurdere trygheden ved at færdes i kælderen samt trygheden ved at efterlade sin cykel.

DSB’s seneste tal fra 2019 viser at cykelkælderen har en belægningsgrad på 44% og at kælderen har været med til at reducere antallet af cykler parkeret udenfor stativ på forsiden af stationen.

Belægningsgraden forventes at stige når tunnelen fra Lehwaldsvej åbner, hvilket vil gøre det nemmere for brugere der ankommer til stationen syd fra at benytte cykelkælderen. Ydermere forventes belægningsgraden at stige signifikant når Letbanen bliver taget i brug. Den endelige evaluering forventes færdiggjort ultimo september.

Estimeret omkostninger ved etablering af fortov og hastighedsdæmpende foranstaltninger på Skovbrynet

Lyngby-Taarbæk Kommune har udført trafiktællinger ca. midt på strækningen 3 gange, i 2008, i 2014 og senest i 2018. Hvis der ikke er sket væsentlige ændringer i trafikken, kan en tælling være gyldig i op til 5 år.

Alle de ovenstående tællinger viser, at der sker en overskridelse af hastighedsbegrænsningen på 50 km/t. Nedenstående tager udgangspunkt i den seneste måling, der stadig er  gældende. Gennemsnitshastigheden ligger på 54,4 km/t og 15 % kører over 62,5 km/t (85% fraktilen). Der er således tale om, at der sker en større hastighedsoverskridelse på denne vejstrækning.

For at gøre Skovbrynet mere trygt at krydse for fodgængere samt sørge for, at bilisterne bliver mere opmærksomme på hastigheden, vurderer forvaltningen, at der kan etableres 2-3 hævede flader i asfalt på Skovbrynet. Det er vigtigt at pointere, at hvis der ikke etableres fodgængerfelt eller støttehelle, kan de hævet flader medføre en falsk tryghed for krydsende fodgængere, hvis fodgængerne tror, de har fortrinsret til at passere.

Etablering af hævede flader på Skovbrynet vurderes at koste ca. 25.000-50.000 kr. pr. stk.

Strækningen fra Nærumbanen frem til indgangen ved slotsparken umiddelbart vest for søen er ca. 100 meter.

Det er vurderet, at det ikke er muligt at indsnævre kørebane eller cykelstiareal for at få plads til etablering af fortov/gangareal. Der skal således sikres det nødvendige areal til etablering af fortov/gangareal ved aftale eller ekspropriation. Omkostninger forbundet hermed er på nuværende tidspunkt ikke estimeret og indgår ikke i nedenstående overslag.

Ligeledes vil etableringen af fortov/gangareal medføre tab af beplantning. Dette indgår ligeledes ikke i nedenstående overslag. De mulige miljømæssige konsekvenser ved etablering af fortov/gangareal er på nuværende tidspunkt ikke undersøgt nærmere, hvorfor der tages forbehold herfor.

Umiddelbart vurderes det mest hensigtsmæssigt at undersøge de nedenfor oplistede to løsningsmodeller nærmere. Der er derfor estimeret overslag over anlægsomkostningerne baseret på disse to forslag under forbehold for det ovenfor anførte.

1. Nyanlæg af fortov langs med eksisterende cykelsti. Nyanlæg af fortov estimeres overordnet til ca. 200.000-300.000 kr. Der tages forbehold for yderligere omkostninger forbundet med mulig opfyldning af søområdet.
   
    
2. Anlæg af brokonstruktion på ydersiden af eksisterende cykelsti. Afhængig af design estimeres omkostningerne for denne løsning overordnet til ca. 2.5-3.0 mio. kr.

Såfremt mulighederne skal undersøges nærmere, skal der afsættes midler til forundersøgelse m.v.

Ad 1)

Udgangspunktet for grundejerforpligtigelsen, jf. privatvejsloven, er, at det er ejerne af de ejendomme, der grænser til den private fællesvej, der har ansvaret for at vedligeholde denne, som udgangspunkt ud for ejendommen til vejmidten.

Brønde og stikledninger frem til hovedledningen betjener typisk mere end en ejendom og kan derfor gøres til et fælles ansvar mellem de, der har gavn heraf/benytter brønd m.v.

 

Ad 2)

Lunker og revner kan have meget forskellig karakter. Der vil være situationer, hvor der ikke kan oprettes lunker uden, at der skal laves en helt ny vej. Et eksempel herpå kan være, at vejen er konstrueret på en sådan måde, at der ikke er et naturligt fald. En reparation af lunken vil i denne situation blot flytte vandet til en ny lunke.



Ønsker man en ny asfalt, kræves det, at man opbygger en ny vejkasse. Et estimat er ca. 35.000 kr./m2 ekskl. moms.

I forbindelse med kommunens opsigelse af vedligeholdelsesaftalen tilbydes de veje, der overdrages i oktober, en ny overfladebehandling. Dette koster overslagsmæssigt 40-50 kr./m2 ekskl. moms.

Størstedelen af de private fællesveje er såkaldte makadamveje. Disse veje er ikke konstrueret med henblik på tung trafik. De vil derfor ofte revne og danne lunker, da udfordringerne ligger i vejens opbygning.

 

Ad 3)

Den fremadrettede vedligeholdelse af en private fællesvej med alt inkl. er vanskeligt at opgøre uden et nærmere kendskab til vejens stand.

Så afhængig af vejens stand vil grundejerne skulle vurdere, hvilket beløb der skal afsættes årligt, herunder til uforudsete reparationsarbejder, ligesom der skal tages højde for, at udgifterne ikke nødvendigvis falder med et ensartet omkostningsniveau hvert år.

 

Ad 4)

Brøndene i Furesøkvarteret har været omfattet af den tidligere vedligeholdelsesordning og er således blevet efterset og repareret i det omfang, der er konstateret fejl på disse.

 

Ad 5)

I forbindelse med opsigelse af vedligeholdelsesordningerne leveres vejene tilbage til grundejerne i god og forsvarlig stand under hensyn til færdslen på vejen. Såfremt der ikke er konstateret fejl på afvandingen, foretager forvaltningen sig ikke yderligere. I de tilfælde, hvor der konstateres skader på brønde/afvanding udbedres disse, jf. vedligeholdelsesordningen, såfremt der er tale om skader af betydning for trafiksikkerheden på vejen.

Efter udførelse af reparationsarbejder har forvaltningen udført kontrol af de udførte arbejder. Hvor der er tvist om det udførte arbejde og vejens stand, har vejmyndigheden efterfølgende vurderet, om vejen efter de udførte arbejder er i god og forsvarlig stand. Se det under punkt 7 anførte om eventuel påklage af afgørelsen.

 

Ad 6)

Fsva. COWI’s notat skal forvaltningen henlede opmærksomheden på, at notatet ikke forholder sig nærmere til, at mange af vejene er makadamveje, hvor der ikke kan udføres fræsning og ske bassinopbygning.

Makadamvejes opbygning består primært af større granitskærver og grus med et tyndere lag asfalt som overliggende slidlag. Denne måde er en ældre måde at opbygge veje på som ikke er foreneligt med at fræse det øverste lag af da man således rammer vejens bærelag, hvilket medfører større reparationer af vejens opbygning.

 

Ad 7)

Såfremt der konstateres fejl på brønde og stikledninger før overdragelsen, jf. det under punkt 5 anførte, er det kommunen, der afholder omkostningerne forbundet hermed. Er vejen overdraget, er det grundejerne, der har vedligeholdelsesforpligtigelsen, jf. privatvejslovens bestemmelser.



Beløbets størrelse vil afhænge af typen af skade og kan derfor ikke estimeres nærmere.

 

Ad 8)

Grundejerne har fået modtaget brev om beslutningen om opsigelsen af vedligeholdelsesordningerne i oktober 2019. Kommunen har på baggrund heraf overdraget en række veje pr. 1. april 2020 og overdrager den resterende del den 1. oktober 2020.



Borgerne har mulighed for at påklage vejen stand til vejmyndigheden. Når der er truffet afgørelse i sagen, kan denne påklages til Vejdirektoratet. Herefter kan sagen i givet fald indbringes for domstolene.

Der er i beslutningen fra 5. marts 2020 (Trafikomlægning i forbindelse med Forsyningens ledningsomlægning) i Teknik- og Miljøudvalget eksplicit taget stilling til erhvervslicenser i randzonerne.

Her blev det besluttet, at alle, der gives mulighed for at søge parkeringslicens i randzonen, kan opnå én parkeringslicens/erhvervslicens pr. husstand/firma. Det er desuden besluttet, at ordningen skal evalueres inden udgangen af 2020 (Kommunalbestyrelsesmødet den 6. februar 2020 - Midlertidig etablering af randzone for Ulrikkenborgkvarteret samt etablering af randzone på private fællesveje).

Ud fra Teknik- og Miljøudvalgets beslutning er der mulighed for, hvis virksomheden er registreret indenfor randzonen, at søge en erhvervslicens, men ikke muligheder for dispensationer. Det er ikke afgørende at virksomheden er i lejede lokaler.

Betingelserne er:

• Virksomheden skal have adresse og virksomhedsdrift i området.
• Virksomheden skal stå som ejer eller bruger af køretøjet.
• Virksomheder kan søge om erhvervslicens til lejet/leaset bil, hvis bilen er registreret i virksomhedens navn. Der skal fremvises leje- eller leasingkontrakt.
• Leje-/ leasingkontrakt skal uploades ved køb af licens online.
• Ordningen gælder kun for køretøjer, der ifølge registreringsbekendtgørelsen kun må anvendes til erhverv. Det vil sige køretøjer på gule nummerplader, der ikke må bruges til privat kørsel men kun til vare- og godstransport samt køretøjer på hvide og gule nummerplader, der ikke må bruges til privat kørsel, og som kun lovligt må bruges til erhvervsmæssig persontransport som fx taxi og sygetransport