Hvad er mobning?
Det er vigtigt for os at skelne mellem mobning og drilleri.
Vi definerer dril som: Når nogen bevidst laver sjov eller generer andre, fordi de selv synes, det er sjovt - hvor intentionen kan være kontakt.
Grænsen mellem mobning og dril kan være utydelig, og mobning starter ofte som drilleri.
Vi definerer mobning som: Negative handlinger eller ord fra en eller flere, der går ud over den samme person over længere tid.
Vi definerer mobning som en kultur. Social udstødelse kan blive en acceptabel norm blandt børnene – en måde, hvorpå man fastholder sin position og betydning i gruppen.
Vi har også fokus på, at ’de tavse vidner’ ubevidst kan være med til at understøtte kulturen.
Og her ser vi det som den voksnes opgave i stedet at anerkende og støtte dem i deres egen oplevelse af uretfærdighederne, og samtidig give dem redskaber til at kunne bidrage til at stoppe mobning.
Vi har fokus på:
♥ Håndtere konflikter så alle parter høres – også mobberen.
♥ Arbejde bevidst med forskellige pædagogiske værktøjer, bla anerkendende pædagogik og LP, Læringsmiljø og Pædagogisk analyse.
♥ Arbejde bevidst med både skole- og klassekultur, hvor der ydes tidlig og målrettet hjælp, hvis klassen bevæger sig ud i naturlige, men usunde spil om status og betydning, eksklusion/inklusion.
♥ Skabe stærke kammeratskaber i skolen og samarbejde med forældre om at støtte op om tværgående kammeratskaber udenfor skolen.
♥ Videreudvikle redskaber hos både lærere, pædagoger og elever, så de fortsat aktivt og med en positiv indfaldsvinkel bliver i stand til at håndtere konflikter.
♥ Have fokus på at såvel lærere og pædagoger som forældre bliver bedre til at observere konflikter, så der kan gribes ind så tidligt som muligt.
♥ Holde jævnlige klassemøder i alle klasser, hvor emner som trivsel, dril og mobning diskuteres. Kriterier: forståelse for, hvad der sker i konfliktsituationer og hvilke behov, der er på spil hos de forskellige i en konflikt. Yde hjælp til selvhjælp i forhold til at finde brugbare løsninger.
♥ Udarbejde klasseaftaler i alle klasser med udgangspunkt i elevernes egne idéer, for at fremme klassens og den enkeltes trivsel. Læreren er garant for en sober diskussion, hvor alle kommer til orde, skaber forståelse for problemstillingerne, samt giver eleverne en oplevelse af medejerskab.
♥ Vægte og styrke fællesoplevelser, samarbejde og indbyrdes værdsættelse i og på tværs af klasser. Det kan være klassefester, ekskursioner, lejrskoler, kreative opsætninger som teater, flex-uger, hold-dannelser på tværs af klassetrin, lektiecafé mm., hvor skolearbejde præsenteres for hinanden, og store og små hjælper og lærer af hinanden. Lærerne støtter og opmuntrer endvidere til fællesoplevelser i fritiden på tværs i klassen, for eks. madgrupper, forældrekomsammen.
♥ Støtte og opmuntre eleverne i at forstå og værdsætte hinandens forskelligheder, og i at acceptere hinanden som hele mennesker, for eks. påskønnelseslege.
♥ Holde trivselsdage som elevrådet er ansvarlige for i samarbejde med lærerne.
♥ Udarbejde værdigrundlag og trivselspolitik i børnesprog.
♥ Sørge for at elever eller forældre, der betror sig til en lærer eller pædagog om et trivsels- eller mobningsproblem, føler sig trygge ved, at den voksne yder barnet fuld beskyttelse og konsekvent følger op på problemet.