SFO Vennely
I klubben er der mulighed for at styrke sin fin- og grovmotorik, udforske sine kreative evner, udvikle de sociale kompetencer, synge og spille musik, hygge med kaninerne og meget mere.
I løbet af skoleåret har vi forskellige emner, og fokus uger, hvor der bliver lagt vægt på udvikling af børnenes kompetencer.
Daglige tilbud
I klubben lægger vi vægt på, at det er børnenes fritid. Der skal være plads til at lege og ha’ det sjovt, men samtidigt vil vi gerne tilbyde mange forskellige aktiviteter for at pirre børnenes nysgerrighed og give mulighed for at udvikle nye kompetencer.
Ind i mellem tager vi på ture til sø, skov, park og legepladser i nærområdet, eller gennemfører små projekter med børnene. Derfor må I gerne give besked, hvis I har planer om at hente jeres barn før kl. 14.30.
Hver dag kl. 14.30 holder vi eftermiddagssamling, hvor vi tilbyder en bid mad samtidig med vi synger en sang, læser en historie eller leger en fælles leg, hvorefter vi som oftest går udenfor og leger ”vildt”.
Derudover er der mulighed for at tilmelde sig morgenåbning i Henriksholm. Morgenåbningen er fra kl. 7-8.
I ferier
I skoleferier vil skolens fire klubber slå sig sammen og der bliver kun åbnet et sted. Der vil være åbent daglig fra 7-17 (fredag til kl. 16).
Det vil være blandet personale fra alle fire klubber, der er der i ferien, og det kan ikke forventes, at der hver dag vil være personale fra Vennely til stede.
I ferierne vil der ofte være tilbud om ture ud af huset et par gange på en uge, og det er derfor vigtigt at give besked, hvis der er ændringer i forhold til de tilmeldinger I har givet.
Børnenes side
Links til sjove børnesider på nettet:
Her kan der hentes tegninger, som børnene selv kan farve
Her er der sjove online spil
Månedens billeder
Vi har lavet et online fotoalbum på www.flickr.com – som kun er tilgængeligt for dem, vi inviterer til at se det. De forældre, der har oplyst deres email-adresse vil automatisk få invitationen på mail.
Vi uploader nye billeder hver måned.
Kontakt
På skoledage åbnes der hver morgen kl. 7.00 i Henriksholm - for tilmeldte elever.
Vi lukker hver dag kl. 17.00 - fredag dog kl. 16.00.
Kongevejen 55
2800 Kgs. Lyngby
EAN-nr. 5798008549502