Gå til hovedindhold

Indblik i hverdagen (Boblberg)

Her kan du læse mere om hvordan du får et indblik i hverdagen på Solgården. Vi bruger app'en Boblberg, hvor personalet lægger billeder, videoer og tekst op, som et slags lukket socialt medie.

Indhold

    På Solgården bruger vi en app der hedder Boblberg, hvor personalet kan lægge billeder og videoer op. Det giver en dejlig følelse, at kunne følge med i hverdagen og livet på plejecentret, når man ikke er på besøg som pårørende.

     

    Oprettelse

    For at bruge Boblberg skal du oprette dig gratis som bruger. Det kan du gøre her:

    https://app.boblberg.dk/login 

    Hvis du er pårørende, så skriv gerne hvem du er pårørende til, efter dit navn. Da grupperne er lukkede, giver vi kun adgang til beboere og pårørende.

    For at finde vores grupper, skal du trykke på "Grupper" i menuen, og søge på Solgården under "Alle". Du skal vælge "Anmod om adgang" for de grupper du vil være med i, og vente på vores godkendelse før du får adgang.

    Vi har en gruppe til hver afdeling samt en gruppe til hele Solgården, så du skal anmode om adgang til 2 grupper.