Gå til hovedindhold

Solfanger- & solcelleanlæg

Regler for solfanger- og solcelleanlæg på bygninger og terræn.

Indhold

    På bygninger, opsætning af solceller og solfangere på fritliggende- og sammenbyggede enfamiliehuse og carporte, garager, skure og lignende småbygninger i tilknytning til enfamiliehuse, kræver som udgangspunkt ikke tilladelse efter byggeloven, hvis de opsættes på en bygnings eksisterende tag. Anlægget må ikke være i strid med de bebyggelsesregulerende bestemmelser (højde og afstandsforhold) i Bygningsreglement 2015 kap 2.

    Der må normalt ikke sættes solceller/solfangere op på bygninger, der ligger i skel og i en afstand på 0 - 2,5 m fra skel.

    Anlæg på erhvervsbygninger og etagebolig kræver altid byggetilladelse.

    Der kan være lokale forhold der gør, at anlæg kræver tilladelse eller dispensation efter anden lovgivning. Solceller og solfangere betragtes i denne sammenhæng som et og samme.

    Før opsætning af solfangere- og solcelleanlæg bedes du gennemgå følgende:

    • Bygningsreglementet 2015
    • Lokalplaner og byplanvedtægter
    • Tinglyste servitutter og deklarationer
    • Fredede eller bevaringsværdige bygninger – i kommuneplanen er der forbud mod solceller og solfangere på bevaringsværdige bygninger kategori 1-3.
    • Fredninger og naturbeskyttelse  –  bl.a. sø/å beskyttelseslinje og skovbyggelinje.
    • Fortidsminder – fortidsminde beskyttelseslinje.
    • Landzone - Solceller og solfangere i landzone kræver som udgangspunkt tilladelse

    Kan bestemmelserne i ovenstående ikke overholdes, skal der ansøges om dispensation.

    På jorden

    Hvis anlægget ønskes etableret på jorden, skal der sendes en ansøgning til kommunen, der med udgangspunkt i anlæggets højde og omfang vil afgøre om dette vil kræve en byggetilladelse.

    Refleksion

    Anlæg kan være udført i mere eller mindre blanke og reflekterende materialer. Kommunen anbefaler derfor, at du ved beslutning om placering af et anlæg på tag eller facade, tager hensyn, der minimerer eventuelle refleksionsgener for de nærmeste naboer.

    Der gøres opmærksom på, at det er ejers ansvar at sikre sig, at solcelleanlægget ikke giver refleksioner, der er til gene for de omkringliggende naboer.