Rudersdal og Lyngby-Taarbæk Kommuner - Raadvad skal fortsat bevares
Kommunerne er enige om, at Raadvads mange værdifulde kvaliteter fortsat skal fredes og bevares.
I forbindelse med at Naturstyrelsen sælger det gamle industri- og boliganlæg i Raadvad er begge kommuner enige om ikke at fravige bestemmelserne i lokalplan 187, ligesom en ny ejer heller ikke kan forvente at opnå ændringer i strid med de gældende bestemmelser.
Kommunerne har orienteret Freja Ejendomme, som skal stå for salget, om den fortsatte bevaring og fredning i overensstemmelse med lokalplanen.
Raadvad har en unik industrihistorisk værdi og ligger i enestående landskabelige omgivelser i samspil med Mølleåen. Derfor er store dele af området pålagt bevarings- og fredningsmæssige bestemmelser.
Allerede i 2004 besluttede den daværende Søllerød og Lyngby-Taarbæk Kommuner i fællesskab i 2004 at få udarbejdet en lokalplan for at bevare og sikre de særlige bebyggelsesmæssige og landskabelige karakterer i dette helt særlige miljø, som Raadvad fortsat udgør. Lokalplan 187 blev i oktober 2004 godkendt i de to kommuner som et resultat af et fælleskommunalt samarbejde.
Kontaktinformation
Lokalplan 187 kan læses her:
https://dokument.plandata.dk/20_1025550_APPROVED_1184069516480.pdf