De præcise tal kendes ikke endnu, men samlet set skønner forvaltningen, at kommunen står med store økonomiske udfordringer, herunder forventes der i år alene en budgetoverskridelse på op imod cirka 50 mio. kr. på ældreområdet og det specialiserede socialområde.
De økonomiske udfordringer vil have indflydelse på kommunens økonomi i årene fremover. Målet er fortsat at have en fornuftig kassebeholdning og en ansvarlig økonomi i balance. Forvaltningen vurderer, at det hurtigst muligt er nødvendigt med omfattende opbremsning og omlægning af udgifter på tværs af kommunes budgetområder.
For at imødegå de store udfordringer, skal Økonomiudvalget på torsdag drøfte, hvordan man følger op på og imødegår overskridelserne. Forvaltningen lægger bl.a. op at budgetprocessen for næste års budget 2024-27 fremrykkes, og at det allerede i starten af 2023 vil være nødvendigt at tage fat på nye besparelser. Det skal give de politiske udvalg mulighed for at tage højde for den økonomiske situation tidligere end hidtil.
Læs om budgettet og plan for fremrykkede møder i budgettet i 2023 her:
Kontaktinformation