Datatilsynet har indstillet Lyngby-Taarbæk Kommune til en bødestraf
Berørte borgere er tidligere individuelt blevet adviseret om databruddene

Datatilsynet
Datatilsynet har indstillet Lyngby-Taarbæk Kommune til en bødestraf i forlængelse af to tidligere databrud, vi tidligere har informeret om – det ene fra 2023 og det andet fra starten af 2024.
I det ene databrud var der tale om manglende bruger- og rettighedsstyring, imens der i det andet databrud var tale om phishing via en browserbaseret adgang til en medarbejdermail, hvor der endnu ikke var indført 2-faktor autentifikation.
Berørte borgere er tidligere individuelt blevet adviseret om databruddene.
Bøden, Datatilsynet har indstillet Lyngby-Taarbæk Kommune til, er stor, hvilket understreger vigtigheden af datasikkerhed.
Lyngby-Taarbæk Kommune vægter datasikkerhed meget højt og i de to tilfælde, har sikkerheden desværre ikke været god nok. Lyngby-Taarbæk Kommune har efterfølgende rettet op på sikkerheden – bl.a. med 2-faktor autentifikation og procedure for bruger- og rettighedsstyring. Desuden bliver der løbende igangsat nye indsatser, så data sikres bedst muligt og kommunens borgere kan være trygge.