Gå til hovedindhold

Fodtøj til børnefødder

Hvad er bedst for de små børnefødder -fodtøj eller ej, og i så fald, hvilket fodtøj?

Indhold

    Fodtøj eller ej?

    Børn har generelt ikke behov for sko eller andet fodtøj, før de står og går mere end de sidder og ligger på gulvet.

    Indtil da dækker et par gode strømper eller et par meget bløde kravlesko barnets behov.

    Fodtøj

    Når barnet står og går selvstændigt, har mange børn glæde af at have fodtøj på, og det bør da opfylde følgende krav:

    • Pasformen skal matche barnets fod - især omkring hæl og ankel
    • Sålen skal være blød og bøjelig
    • Fodtøjet skal kunne lukkes tæt omkring barnets fod - især omkring hæl og ankel
    • Fodtøjet skal passe til både årstiden og barnets aktivitetsniveau
    • Man bør tilstræbe at anskaffe fodtøj af naturmaterialer

    Hjemmesko og indendørs fodtøj

    Bør opfylde samme krav som alt andet fodtøj:

    Det skal passe til barnets fod.

    Især skal man være opmærksom på, at hjemmeskoene sidder fast om barnets fod, så skoen ikke rutscher rundt på foden, og de dermed går på kanten.

    Når foden har brug for særlig støtte

    Nogle børnefødder har brug for mere støtte fra fodtøjet.

    Hvis barnets fødder ser således ud, set bagfra, har barnet behov for mere støtte fra fodtøjet.

    Gode krav til fodtøjet:

    • Meget fast hælkappe
    • Gerne indvendig svang
    • Støtte op omkring anklen
    • Gerne snørebånd
    • Fast sål
    • Undgå ”andefodsfacon”

    Barnet bør benytte fodtøj i de fleste af dets vågne timer.