Gå til hovedindhold

Viceværten

En leg for børn fra 3 år

Indhold

    Målgruppe

     Min. 3 år

    Antal deltagere

    Min. 4 personer

    Rekvisitter

    • En kost

    Antal undervisere

    2 – en vicevært og én som er ”blade” sammen med børnene

    Lege-beskrivelse

    1. Børnene er nedfaldne blade, der ligger på gulvet
    2. En voksen er viceværten som går rundt med kosten og fejer børnene sammen, børnene skal rulle. Når alle børnene er fejet sammen i én eller måske to bunker, går viceværten ud af rummet
    3. Den anden voksne er også ”blad” siger lige så snart viceværten er gået ”Så kommer vinden og blæser” -alle bladene triller rundt i rummet igen (evt. en anden voksen leger vind der puster)
    4. Så kommer viceværten ind igen og brokker sig højlydt over, at vinden har været der mens han var til frokost….. osv….. ”så må jeg feje bladene sammen igen… ØV!”
    5. Legen gentages nogle gange

    Udvikling og justering

    Større børn kan prøve at være vicevært.

    Formål

    Vestibulærsansen og taktilsansen bliver styrket ved at rulle på gulvet.

    Det er en sjov rolleleg, viceværten kan være meget sur, når han kommer igen og vinden har blæst alle "bladene" væk.