Kaos i byen
En leg for børn fra 4 år
Målgruppe
Min. 4 år
Antal deltagere
6-8 børn
Antal undervisere
Min. 1, helst 2, hvis det er børn under 6 år.
Rekvisitter:
Hulahopringe - mindst lige så mange som der er børn.
Ærteposer - mindst 3 gange så mange som der er børn.
Legebeskrivelse:
- Hulahopringene fordeles i rummet, ærteposerne fordeles i og udenfor hulahopringene.
- Børnene deles i 2 hold, i hver sin side af rummet. Det ene hold er skraldemænd, det andet er rodehoveder.
- Skraldemændene skal rydde op! De lægger ærteposerne ind i hulahopringene som er skraldespande (de kan evt. få trafiksikkerhedsveste på)
- Rodehovederne skal rode! De lægger ærteposerne udenfor ringene.
- Når alle er klar startes legen -alle skraldemænd og rodehoveder løber rundt imellem hinanden og gør deres job – kaos i byen!
- Når underviseren råber stop- skal alle stoppe og løbe hjem til deres ende af rummet.
- Underviseren tæller, om der er flest ærteposer inde i eller uden for hulahopringene…
- Er der flest inde i ringene har skraldemændene været hurtigst og har vundet!
- Er der flest udenfor ringene har rodehovederne været hurtigst og har vundet!
- Så en gang til… børnene elsker det.
Formål:
Udholdenhed, vestibulær, kinæstetisk og taktil stimuli, rum-retnings-sans, samarbejde og konkurrence element.
Center for Uddannelse og Pædagogik: Motorikhuset
Kontakt
Parcelvej 151
2830 Virum