Læringsmålstyret undervisning
På Lundtofte Skole arbejder vi målrettet med elevernes læring.
Man ved fra forskning, at mål, evaluering og feedback har stor betydning for elevernes læring.
Læringsmålstyret undervisning handler om, at læreren sætter sig mål for, hvad eleverne skal lære og løbende gennem undervisningsforløbet justerer kursen ud fra målene.
Målene tydeliggør over for eleverne, hvad de skal lære, og undervejs drøfter læreren og de enkelte elever, hvordan det går med at nå målene. Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål for fagene er læringsmål, der skal understøtte læringsmålstyret undervisning.
På Lundtofte Skole arbejder vi med:
- At eleverne er bekendt med målet for undervisningen og at de ved, hvad succeskriterierne er i undervisningsforløbet
- At eleverne lærer at vurdere, hvor de er i læringsprocessen og hvad det næste skridt er
- At eleverne modtager effektiv feedback