Gå til hovedindhold

Buddingevej lukket for biler indtil slutningen af marts

Vestforbrænding skal reparere brud på fjernvarmeledning på strækningen mellem Engelsborgvej og Chr. X’s Allé med opstart 14. februar.

Indhold

    Vestforbrænding fik desværre et brud på deres fjernvarmeledning på Buddingevej søndag 12. januar. Eftersom Hovedstaden Letbane netop havde påbegyndt arbejdet med etablering af kørestrømsmaster på netop Buddingevej, kunne Vestforbrænding kun udføre en nødreparation på dette tidspunkt.

     

    Brud på fjernvarmerør skal repareres

    Nu er Hovedstadens Letbane ved at afslutte deres arbejde med fundamenterne til kørestrømsanlægget. Vestforbrænding kan derfor vende tilbage og færdiggøre reparation af fjernvarmerørene. Konkret går arbejdet ud på, at de graver en ca. 2 meter bred rende i cykelsti, fortov ind i indkørslerne ved følgende adresser:

    Buddingevej 17 A - C
    Buddingevej 19 A – C
    Buddingevej 21 A – C
    Buddingevej 23 A – C

    Vestforbrænding påbegynder dette arbejde fredag d. 14. februar. Når de er færdige, vil området blive reetableret. Belægningen vil forventeligt være gen-oprettet inden udgangen af marts 2025. 

     

    Buddingevej lukket for bilkørsel i begge retninger

    I perioden, hvor arbejdet med at reparere fjernvarmerør foregår, vil Buddingevej være spærret for biltrafik mellem Chr. X’s Allé og Engelsborgvej i begge retninger. Omfanget af trafikspærringen skyldes arbejdspladsens omfang og af hensyn til de bløde trafikanter, der bliver omlagt i perioden. Der vil derfor være følgende omkørselsveje og ændrede parkeringsforhold for biler i perioden: 

    • Hvis du kommer ad Buddingevej fra syd (Gladsaxe) og skal mod Lyngby, skal du køre via Chr. X’s Allé og Engelsborgvej
    • Hvis du kommer ad Buddingevej fra nord (Lyngby C) og skal mod Gladsaxe, skal du køre via Engelsborgvej og Chr. X’s Allé
    • Parkering skal foregå et andet sted i nærområdet
    • Det vil være muligt i perioden at ansøge om beboerlicens til parkering i Ulrikkenborg-området. Dette sker ved at kontakte Lyngby-Taarbæk Kommunes parkeringsteam på parkering@ltk.dk. Der kan læses mere om kommunens regler for parkering på kommunens hjemmeside

    Cyklister og fodgængere flyttes til vestlig side af Buddingevej (lige husnumre).

    Har du spørgsmål til arbejdet, er du velkommen til at kontakte Vestforbrænding:

    •    Mail: Fjernvarmepost@vestfor.dk
    •    Telefon: 44 85 70 00 – inden for normal arbejdstid