Gå til hovedindhold
Du er her:
Jobannonce

Koordinerende sagsbehandler til beskæftigelsesområdet i den kommunale ungeindsats

Vi søger en engageret kollega til stillingen som koordinerende sagsbehandler på beskæftigelsesområdet i den kommunale ungeindsats i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Koordinerende sagsbehandler til beskæftigelsesområdet i den kommunale ungeindsats

Lyngby-Taarbæk Kommunes kommunale ungeindsats er forankret i Center for Social Indsats. Ungeindsatsen består af uddannelsesvejledere i grundskolerne, ungevejledere, SSP-konsulenter virksomhedskonsulenter og sagsbehandlere på beskæftigelsesområdet, som alle har til opgave at understøtte, at unge i alderen 15-30 år får en uddannelse eller tilknytning til arbejdsmarkedet. Ungeindsatsen bliver 1. december del af centerets Ungeafdeling, hvor alle sociale indsatser for unge i alderen 15-30 år er samlet, for at øge samarbejdet og koordineringen.
Vores afdeling er præget af tæt socialt sammenhold, tillid, engagement og kollegial loyalitet. Vi har et højt fagligt ambitionsniveau og stærke værdier. De unge borgere skal hos os altid opleve at møde en medarbejder, der repræsenterer forvaltningens muligheder gennemskueligt og med nysgerrig imødekommenhed kan drive en inddragende dialog med de unge om planen mod uddannelse eller arbejde.
Du vil få ansvaret for beskæftigelsesindsatsen for unge under 30, som ud over den store gruppe af uddannelseshjælpsmodtagere også omfatter målgrupper af unge under 18, ledige selvforsørgende, aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere under 30 og unge der skal fastholdes i uddannelse.

Vi forventer at du

  • Brænder for at arbejde med unge
  • Er resultatorienteret og vedholdende
  • Er administrativ stærk og har forståelse for det forvaltningsretlige formål med dokumentation
  • Er vild med at finde løsninger – også når de ikke ligger lige for
  • Er god til at samarbejde på tværs af fagområder
  • Elsker at yde god service
  • Kan handle hurtigt på uforudsete situationer

Du besidder følgende kvalifikationer

  • Indgående kendskab til Lov om Kommunal Ungeindsats og Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats
  • Kendskab til uddannelsessystemet, herunder særlige uddannelsesordninger
  • Erfaring med at arbejde uddannelsesrettet med unge som har betydelige udfordringer
  • Gerne erfaring med indstillinger til rehabiliteringsteam
  • Stor erfaring i at arbejde systematisk og målrettet med samtalen som værktøj
  • Erfaring med myndighedsarbejdet i et jobcenter
  • Gode formidlingsevner både skriftligt og mundtligt.
  • Erfaring med at arbejde i Schulz Fasit


Vi tilbyder:

  • Et meningsfyldt, udfordrende og selvstændigt arbejde med politisk bevågenhed
  • En arbejdsdag der både rummer rutineprægede arbejdsopgaver og uforudsigelighed
  • Kollegial sparring og supervision
  • Mulighed for at præge og udvikle teamet og arbejdsområdet
  • En normering, der giver mulighed for at arbejde meget individuelt med de unge
  • Fagligt dygtige og engagerede kollegaer
  • En uhøjtidelig omgangstone


Stillingen er på 37 timer ugentligt og forventes besat fra den 1. december 2024. Ansøgningsfrist er den 21.10.2024 kl. 8 og ansættelsessamtaler finder sted den 24.10.2024. Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst for området. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Faglig Koordinator Maja Rasmussen på tlf. 30334952 eller faglig leder Christian Grønborg Helms på tlf. 20419006. Arbejdssted Ungeenheden, Center for Social Indsats, Lyngby Hovedgade 94, 2800 Kongens Lyngby.

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.