Carlshøjvej 10A, B og C
Det er politisk besluttet at udvide og renovere daginstitutionen på Carlshøjvej 10A, B og C.
Hvor er vi i processen?
Kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune har d. 31. august 2023 besluttet, at lokalerne på Carlshøjvej 10A skal ombygges og indrettes, så Børnehuset Trinbrættet, der i dag har til huse i to pavillonbygninger på Lyngbygårdsvej, kan flytte ind i lokalerne. Derudover renoveres Carlshøjvej 10B og C også, hvor Børnehuset Carlshøj har til huse. Beslutning og skitser kan ses i politisk sag punkt 23 på Kommunalbestyrelsesmødet den 31. august 2023 via følgende link.
Når alt arbejdet er færdigt, forventes det nye børnehus at have plads til i alt 14 grupper.
Rådgiveropgaven har været i udbud, og en aftale med den vindende bygherrerådgiver blev indgået i midten af 2024.
Næste skridt
Entreprenøren er i gang med det store projekt, og selve renoverings- og byggeprojektet er startet i de sidste måneder af 2024.
Renoveringen af de ca. 1650 m² indeholder bl.a. ombygning af rum for en bedre indretning og brug, nye overflader, nyt produktionskøkken, ny elevator samt bedre akustik og indeklima.
Ombygningen sker, mens bygningen er i drift. Der er derfor stor fokus på sikkerhed og støj i forbindelse med ombygningen.
Information om forsinkelse af renoveringen af Carlshøjvej 10A
Renoveringen og klargøringen af bygning A er i fuld gang. Desværre er der konstateret et behov for uforudset ekstraarbejde, og renoveringen af bygning A forventes derfor at blive forsinket imellem 2-3 måneder, hvorved den samlede flytning til bygning A forventes at ligge i slutningen af maj 2025 eller starten af juni 2025.
Dog betyder det også, at tidsplanen for hele projektet vil blive forlænget. Der arbejdes på nuværende tidspunkt på at begrænse forsinkelsen, og det forventes, at en del af forsinkelsen vil kunne indhentes i løbet af sommeren.
Desværre vil datoen for Børnehuset Trinbrættes flytning blive rykket, men forvaltningen kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse yderligere. Så snart der foreligger ny information, vil der blive informeret om dette.
Du kan læse mere omkring ”Carlshøjvej 10A, B og C renoveres” via følgende link.

Illustration af bygning på Carlshøjvej 10A, B og C