Mad og måltider
Alle børn har madpakker og frugtposer med, både i børnehaven og vuggestuen
Da børnene skal have energi til at være en hel dag i institution, er det vigtigt at børnene har en god varieret madpakke/frugtpose med, med groft brød/boller eller lignende samt frugt og grønt. Børnene må ikke have slik, kage, mælkesnitte og lignende i deres madpakke/frugtpose, da disse ting er fyldt med unødvendigt sukker.
Madpakke
Der er et stort socialt fællesskab omkring deres madpakker, og måltiderne tager afsæt i en stor fællesskabsfølelse og interesse for hinanden.
Der er fokus på dialog mellem børn og voksne på tværs af bordet.
Frugtpose til om eftermiddagen
I vuggestuen holder de hver morgen ca. kl. 9 morgensamling, hvor børnene også får lidt at spise fra frugtposen. I børnehaven er der mulighed for, at børnene kan tage en mad fra madpakken i løbet af formiddagen, hvis de bliver sultne inden frokost. Det er jo meget forskelligt, hvornår børnene møder og hvor meget de har spist hjemmefra.
- I vuggestuen har vi ”nul-sukker-politik”. Det betyder, at vi rigtig gerne vil fejre børnenes fødselsdage med fx boller, frugtspyd, pizzasnegle/pølsehorn eller lignende. Vi serverer altid vand til alle måltider.
- I børnehaven har vi reglen om ”en sød ting”, fx en is, en flødebolle, et stk. kage (uden slik på) pr. barn og lignende
- Som i hele Lyngby-Taarbæk Kommune stemmes der hver andet år om madordning i forældrebestyrelsen. Indtil videre har afstemningen ikke ført til madordning.
- Den madordning der kan tilbydes i Lyngby-Taarbæk Kommune er en ordning, hvor der leveres mad udefra.
Kontakt
Mandag | 07:00 – 17:00 |
---|---|
Tirsdag | 07:00 – 17:00 |
Onsdag | 07:00 – 17:00 |
Torsdag | 07:00 – 17:00 |
Fredag | 07:00 – 16:00 |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |
Lukket Åben
Grønnevej 245
2830 Virum