Gå til hovedindhold

Retningslinjer for samvær

Læs mere om retningslinjer for samvær

Indhold

    Folketinget har vedtaget skærpede regler omkring forebyggelse af overgreb på børn, den såkaldte overgrebspakke.

    I den forbindelse skal alle institutioner have nedskrevet deres retningslinjer og principper for samvær med børn. Denne vil blive revideret en gang årligt i personalegruppen, så den hele tiden tilpasses den hverdag, vi er i. Den vil også være en del af introduktionen for nye medarbejdere i Firkløveren.

    I vuggestuen Firkløveren er det vores fornemste opgave at sikre trygge rammer for barnet, da dette er grobunden for al udvikling og læring. Det er vigtigt, at vi som personalegruppe løbende taler om vores relationer til børnene, og at dette sker i en anerkendende atmosfære. Det er også vigtigt, at vi siger det højt, når vi oplever noget, der ikke er OK eller noget, vi undrer os over – på denne måde kan vi sammen sikre, at alle perspektiver på barnet kommer frem, og at barnet får en tryg hverdag med udvikling og læring.

    Når vi skifter ble på vores badeværelser, er der åbent derind til, da der ingen dør er. Vi skaber roen om barnet ved, at vi selv står med ryggen mod døråbningen, så vi skærmer barnet mod evt. uro på gangen og for selve bleskiftet.  Hvis en medarbejder ikke ønsker at skifte ble på et barn alene, eller hvis bleskiftet kræver særlig grundig vask, så kan vi altid bede om hjælp hos hinanden. Vi sætter også ord på, hvis vi oplever det som grænseoverskridende at vaske et barn, der er ked af det.

    Børn i vuggestuealderen har et udviklingsmæssigt behov for tæt fysisk kontakt med de mennesker, der tager sig af det. Som en naturlig del af vores arbejde med nærvær og omsorg tager vi derfor børnene på skødet. Her kan vi skabe en tryg ramme, hvor de kan se verden fra. Børnene putter sig ind til os og tager ofte en hvilestund her. Vi kan trøste dem, puste på skrammerne, nusse dem på ryggen m.m. Hvis barnet gerne vil kysse os, så siger og viser vi, at det gerne må kysse os på kinden - vi kysser ikke på munden.

    Vi tager altid hensyn til det enkelte barn, både når de har brug for nærheden, men også når de frabeder sig den – det er vigtigt, at vi viser respekt for deres grænser.

    For at sikre fordybelse og nærvær i vores skabelse af lege- og læringsmiljøer er det ofte hensigtsmæssigt at dele børnegruppen op i små grupper fordelt i flere rum. Vi kan her vælge, at en medarbejder går ind i motorikrummet eller malerummet med en mindre børnegruppe, hvor døren er lukket. Her italesætter vi altid, hvor vi er med hvilke børn.

    Firkløveren er et åbent hus, dvs. at voksne kommer og går i alle rum på alle tider.

    Vi kan godt vælge at prioritere at gå på tur med en voksen og en mindre børnegruppe – her vil vi altid i samarbejde med kollegerne have beskrevet turens formål og indhold. Vi tager aldrig alene hjem til nogen medarbejder privat.

    • Børnene er i perioder optaget af, hvordan de ser ud, udforsker deres krop og sætter ord på det, som de ser og er optaget af. Her hjælper vi børnene til at få et naturligt forhold til egen krop. Børnene kan f.eks. sige: ” Jeg har en tissemand, Sofie har en tissekone”, eller ”Jeg har også en tissemand!”
    • Børnene sidder på toilettet sammen, og de tager også tøjet af og på sammen på badeværelset, inden de skal ud og sove.
    • Børnene kan f.eks. være optaget af egen krop og hive op i blusen og stolt vise deres navle.
    • Generelt i arbejdet med børnene lærer vi dem at sætte egne grænser og respektere de andre børns grænser. Dette er også med til at styrke dem i deres udvikling. Børnene spejler sig i hinanden, hvilket er vigtigt for deres udvikling.

    Når børnene skal puttes, så har de forskellige behov, som vi forsøger at imødekomme, så de får en god søvn. Nogle børn skal trilles og andre skal kunne se en voksen. Nogle børn finder tryghed og ro, ved at vi lægger en blid hånd på deres bryst. Dette giver dem ro, og de kan samtidig mærke at den voksne er der, og de derved er trygge til at lægge sig til at sove.

    • Hvis man som ansat i Firkløveren har en mistanke om, at en kollegas adfærd overfor et barn er grænseoverskridende – både hvis det er psykisk eller fysisk, taler den ansatte straks med leder eller souschef. Hvis man ikke føler sig hørt her eller oplever, at der ikke sker handling, skal man tage kontakt til kommunens pædagogiske konsulent.
    • Ved bekymring om at et barn udsættes for grænseoverskridende adfærd i form af fysisk eller psykisk overgreb i hjemmet handler vi efter Lyngby-Taarbæk Kommunes ’Handleguide til fagpersoner – ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn’. Denne skal læses af alle medarbejdere – og den hænger tilgængeligt på kontorets opslagstavlen
    • Det er faglighed at reagere på tvivl.