Gå til hovedindhold

Hvad er LAR, og hvilke fordele er der ved at håndtere regnvandet, hvor man bor?

Vi kender ikke præcist fremtidens vejr. Men alt tyder på at vi får mere regn. Ved at frakoble regnvandet, så det bruges i haven, er det til glæde for planter og dyr, i stedet for at lade det belaste kloaksystemet.

Indhold

    Hvad er LAR?

    LAR står for Lokal Afvanding af Regnvand, og handler om at håndtere regnvandet der hvor det falder. Det vil sige, at det regnvand der falder på dig grund, bliver på din grund og bliver ført tilbage til naturen ved hjælp af forskellige LAR-løsninger.

    Der findes både samfundsøkonomiske og naturmæssige fordele ved at anvende LAR-anlæg på private grunde. 

    Spar penge med LAR

    I Lyngby-Taarbæk Kommune gælder det, at hvis din ejendom er beliggende i et fælleskloakeret kloakopland, kan du opnå en delvis tilbagebetaling af tilslutningsbidraget på 40% fra Lyngby-Taarbæk Forsyning. For at opnå en delvis tilbagebetaling skal du frakoble al regnvand fra kloakken og håndtere det på din egen grund. 

    Du kan læse mere om dette på Lyngby-Taarbæk Forsynings hjemmeside: Ansøg om delvis tilbagebetaling af tilslutningsbidrag | Lyngby-Taarbæk Forsyning (ltf.dk)

    Fordele ved LAR

    For tiden løber regnvandet fra de fleste bygninger i kommunen via tagrender direkte i kloakken, hvilket øger presset på kloaksystemet og med jævne mellemrum giver generende overløb af kloakvand til Mølleåen, kommunens søer og Øresund.

    Ved at håndtere regnvandet på din egen grund, er du med til at lette presset på kloaksystemet. Det sparer både dig selv og samfundet, for de problematikker der opstår når et kloaksystem er hårdt presset.

    Du er med til at mindske overløb fra kloakker med urenset spildevand til søer og åer i kommunen. Hvilket er med til at sikre en god badevandskvalitet ved Frederiksdal Fribad og Taarbæk.

    Når regnvandet bliver ført tilbage til naturen, der hvor det falder, i stedet for at blive ledt med spildevandet til et rensningsanlæg, er det med til at øge grundvandsdannelsen. I Lyngby-Taarbæk Kommune indvindes grundvandet til drikkevand, og du kan derfor hjælpe til at styrke vores grundvandsressource ved f.eks. at nedsive dit regnvand. 

    Lyngby-Taarbæk Kommune opfordre så mange borgere og boligforeninger som muligt til at håndtere regnvand på egen grund.

    Grønne regnvandsløsninger 

    Grønne regnvandsløsninger kan både være grønne, grå eller under jorden, og er en bred betegnelse for forskellige løsninger til overfladehåndtering af regnvand. 

    Der findes flere forskellige metoder til, at håndtere det regnvand, der falder på egen grund. Du kan enten:

    • Nedsive dit regnvand gennem faskiner, regnbede, græsplæner eller grøfter
    • Fordampe regnvandet, typisk gennem grønne tage, som også kan akkumulere og forsinke vandet ved kraftig regn.
    • Anvende dit regnvand til lokal vanding, af eksempelvis din have. 
    • Forsinke regnvandet i bassiner eller lignede.

    Læs mere om de forskellige muligheder ved at klikke på dem i siden. 

    Når og hvis du har besluttet dig for, at et LAR-anlæg er det rigtige for dig, skal du være opmærksom på, at der skal søges tilladelse hos kommunen. Her bliver dit projekt vurderet i forhold til de konkrete omstændigheder på din grund, den løsning du ønsker og de gældende love og regler. 

    Der skal altid foreligge en skriftlig tilladelse fra kommunen, inden der påbegyndes en opmagasinering ved, under og efter projekt. 

    Læs mere om forskellige LAR-løsninger

    Faskiner

    Faskine er en løsning til håndtering af regnvand, der tilbyder en miljøvenlig tilgang til at opmagasinere og nedsive vand ved, under og efter regnskyl.

    Regnbede

    Et regnbed er et lille område i haven, hvor der er en fordybning i jorden. I fordybningen opsamles regnvandet, inden det enten fordamper eller siver ned i jorden.

    Grønne tage

    Grønne tage er en moderne, klimavenlig og ikke mindst en dekorativ løsning til at aflaste kloakkerne ved at forsinke dit regnvand.

    Permeable belægninger

    Permeable belægning er en type belægning, der tillader vand at trænge ned igennem jorden frem for at løbe ud i kloaksystemet. Dette hjælper med at reducere oversvømmelser og øger grundvandsniveauet ved at muliggøre naturlig infiltration af regnvand.

    Genbrug af regnvand

    Genbrug af regnvand er processen med at opsamle, rense og genanvende regnvand til formål som vanding af haver, toiletskylning, og andre ikke-drikkevandsformål. Dette bidrager til at mindske vandspild og aflaste presset på drikkevandsressourcerne.