Socialt bedrageri
Kontrolgruppen bekæmper socialt bedrageri og sikrer, at der udbetales korrekte ydelser
Har du mistanke eller oplysninger om socialt bedrageri, kan du anmelde det til Lyngby-Taarbæk Kommune her på siden.
Hvad er socialt bedrageri?
Opgiver man som borger eller virksomhed ukorrekte oplysninger til kommunen for at opnå ydelser begår man socialt bedrageri.
Eksempler på dette kan være:
- Borgere, som udfører sort arbejde samtidig med de modtager ydelser som fx kontanthjælp og sygedagpenge
- Forældre, der har oplyst, at de er enlige forsørgere, uden reelt at være det.
- Borgere, som bor på en anden adresse, end der hvor de er registeret i folkeregistret
Hvilke oplysninger skal vi bruge?
For at kunne tage os af din anmeldelse har vi behov for følgende oplysninger:
- Navn og/eller adresse på den/de borger(e), som du mistænker snyder
- En beskrivelse af din mistanke
- Den ydelse, som du mener, at der snydes med
Kan man anmelde anonymt?
Det er muligt at indgive både navngivne og anonyme anmeldelser. Indgiver du en navngiven anmeldelse, videregives dette til den anmeldte borger. Ønsker du at indgive en anonym anmeldelse, er det da vigtigt, at du IKKE oplyser dit navn, din adresse eller andre oplysninger, som gør det muligt at identificere dig. Oplyser du fx navn eller adresse, er vi forpligtet til at registrere dette og den anmeldte vil dermed få kendskab hertil. Ringer du derfor ind med en anmeldelse, og ønsker at denne skal være anonym, der er det da vigtigt, at du ringer ind med skjult nummer.
Vær sikker i din sag
Når du anmelder socialt bedrageri, skal du være sikker i din sag. En anmeldelse, som viser sig at være uberettiget er en ubehagelig oplevelse for den borger, som bliver anmeldt.
Derudover er det strafbart med vilje at angive urigtige eller vildledende oplysninger.
Er du i tvivl om der rent faktisk er tale om socialt bedrageri, er du velkommen til at kontakte Kontrolgruppen.
Kontrolgruppen kan kontaktes på tlf.: 45973385 eller 40143811 eller mail: kontrolgruppen@ltk.dk for anmeldelser skal du benytte nedenstående knap.
Kontakt
Mandag | 09:30 – 15:00 |
---|---|
Tirsdag | 09:30 – 15:00 |
Onsdag | 09:30 – 15:00 |
Torsdag | 09:30 – 16:30 |
Fredag | 09:00 – 13:00 |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |
Lukket Åben
Lyngby Hovedgade 94, 2. sal
2800 Kgs. Lyngby