Ressourceforløb
Læs mere om ressourceforløb
Ressourceforløbsydelse under ressourceforløb
I et ressourceforløbet får du en tværfaglig og helhedsorienteret indsats. Fokus for forløbet er, at din arbejdsevne bliver udviklet gennem en konkret og aktiv indsats, hvor dine mål i forhold til arbejde og uddannelse styrer, hvilke aktiviteter der sættes i gang. Ressourceforløbet vil ofte bestå af både beskæftigelsestilbud, sociale tilbud og sundhedsmæssige tilbud, og de bliver kombineret og koordineret på tværs.
Et ressourceforløb kan vare 1 til 3 år. Du kan blive tilbudt flere forløb, hvis det første ikke har ført til, at du har fået en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet.
Her kan du få større viden om, hvad et ressourceforløb er, og hvad du kan selv kan gøre for at få det bedst mulige ud af et ressourceforløb:
For at kunne få ressourceforløbsydelse skal du opfylde betingelserne:
- Kommunen skal have visiteret dig til et ressourceforløb.
- Du skal stå til rådighed for de tilbud, som fremgår af rehabiliteringsplanen, og som er en del af ressourceforløbet, og du skal deltage i opfølgningssamtaler og lignende i kommunen mv.
Når du er blevet tilkendt ressourceforløb, stopper den ydelse, du hidtil har fået. Hvis du forud for ressourceforløbet modtog sygedagpenge eller ledighedsydelse, modtager du ressourceforløbsydelse på niveau med din hidtidige ydelse. Du vil dog kun modtage ressourceforløbsydelse på niveau med sygedagpenge, så længe du ville være berettiget til at modtage sygedagpenge.
Kommer du fra en anden ydelse, vil du modtage ressourceforløbsydelse på niveau med kontanthjælp eller uddannelseshjælp.
Ressourceforløbsydelsen kan blive justeret undervejes i forløbet, og hvis du fx får et barn, hæves ydelsen til kontanthjælpsniveau på forsørgersats.
Hvis du har indtægter eller formue
Hvis du har lønindtægter, som inkl. pension overstiger lønindtægtsgrænsen, der er 16.911 (2025) kr. før skat 16.323 kr. (2024), bliver din ressourceforløbsydelse sat ned med 55 procent af den del af lønnen inkl. pension, der overstiger lønindtægtsgrænsen.
Hvis du får feriegodtgørelse efter ferieloven, bliver den trukket fra din ressourceforløbsydelse på samme måde som lønindtægter. Det sker på det tidspunkt, hvor du holder ferien.
Andre indtægter, som fx løbende udbetalinger fra en forsikring, bliver trukket fra krone for krone.
Derimod har din egen formue og din ægtefælles formue og indtægter ikke indflydelse på, hvor meget du kan få i ressourceforløbsydelse.
Det er en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse, at du står til rådighed for de tilbud, som fremgår af rehabiliteringsplanen, og som er en del af ressourceforløbet. Det er også et krav, at du deltager i opfølgningssamtaler og lignende i kommunen.
Hvis du flytter til en anden kommune, skal på barsel, eller bliver syg, vil du fortsat have ret til at modtage ressourceforløbsydelse.
Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden 4 uger. Kommunen skal så genvurdere sin afgørelse inden 4 uger, fra de har modtaget din klage.
Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, sender kommunen din klage videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.
Indsatser i et ressourceforløb
Til Lyngby-Taarbæk borgere, der tidligere har modtaget ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb
Ankestyrelsen har ændret deres praksis om fradrag for lønindtægter for borgere, der modtager ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb. Det betyder, at der nu skal beregnes anderledes til fordel for dig som borger.
Lyngby-Taarbæk Kommune ser på alle igangværende sager for at sikre, at de behandles korrekt i henhold til den nye praksis. Kommunen genoptager også tidligere afgjorte sager i det omfang, sagerne kan identificeres.
Har du tidligere modtaget ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb og samtidig haft lønindtægter, kan du kontakte Lyngby-Taarbæk Kommune på tlf . 45973021 og tale med enten Charlotte Stoor Skramsø eller Kathrine Høglund Rasmussen. Medarbejderen vil vurdere, om din sag er en af de sager, der skal genoptages og beregnes om.
Forældelse: Skæringsdatoen er den 3. september 2017. Det betyder, at udbetalinger af ressourceforløbsydelser før denne dato er forældet.
I samarbejde med en koordinerende sagsbehandler tilrettelægges indsatserne og der inddrages relevante fagpersoner. Indsatserne kan være: mentorstøtte, virksomhedspraktik, motion, deltagelse i sundhedstilbud, behandlingstilbud, socialpædagogisk bistand og brobygning til uddannelse.
Kontakt
Personlig henvendelse
Mandag | 09:00 – 15:00 |
---|---|
Tirsdag | 09:00 – 15:00 |
Onsdag | 09:00 – 15:00 |
Torsdag | 10:00 – 17:00 |
Fredag | Lukket |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |
Lukket Åben
Telefonisk henvendelse
Mandag | 09:00 – 15:30 |
---|---|
Tirsdag | 09:00 – 15:30 |
Onsdag | 09:00 – 15:30 |
Torsdag | 09:00 – 16:30 |
Fredag | 09:00 – 13:30 |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |
Lukket Åben
Lyngby Hovedgade 94, 2. sal 2800 Kgs. Lyngby