Borger: For dig der gerne vil hjælpe de fordrevne ukrainere
Lyngby-Taarbæk Kommune modtager mange henvendelser fra borgere og foreninger, der tilbyder hjælp. Her på siden kan du orientere dig om, hvordan du kan hjælpe.
Cловник / Ordbog
Cловник українська - датська - англійськa (посилання на Google drive)
Ця книга має допомогти українцям і данцям у спілкуванні один з одним. Книга містить словник, що налічує близько 3000 часто вживаних слів зтранскрипціями, а також невеликий розмовник.
Словник можна взяти в міській бібліотеці.
Ordbog ukrainsk - dansk - engelsk (link til Google drive)
Denne bog er lavet for at hjælpe ukrainere og danskere i deres kommunikation med hinanden. Bogen indeholder en ordbog med mere end 3000 hyppige ord samt deres udtale. Den indeholder også en kort parlør.
Ordbogen kan lånes på Stadsbiblioteket.
Frivillige initiativer
Kommunen råder til, at man som privatperson henvender sig til organisationer som Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp og tilbyder sin hjælp. Disse organisationer har et overblik over, hvilken hjælp der er brug for, og hvad der pt. ikke er behov for.
I Lyngby-Taarbæk Kommune har du muligheder for at yde en frivillig indsats for flygtninge.
Læs mere om det hos Frivilligcenter og Selvhjælp Lyngby-Taarbæk eller skriv til dem på info@ltk-frivilligcenter.dk
Tilbud og støtte til værtsfamilier for ukrainere
Som værtsfamilie, der indlogerer fordrevne ukrainere, kan du modtage et økonomisk bidrag for den hjælp, du yder til de ukrainere, der er flygtet fra krigen.
Det er et krav for kompensation, at de logerende har søgt om opholdstilladelse, eller har en tid til ansøgning i Udlændingestyrelsen. Mulighed for kompensation ophører, når den fordrevne ukrainer får tilkendt midlertidigt opholdstilladelse, da de, hvis de bliver boende hos dig, selv kan betale ved at søge en ydelse.
Lyngby-Taarbæk kommune udbetaler 100 kr. pr. voksen pr. dag og 50 kr. pr. barn pr. dag. Udbetalingen sker til din NemKonto. Der udbetales månedsvist bagud.
For at ansøge om kompensation, skal værten og alle de ukrainske logerende møde fysisk op i Borgerservice:
- I tidsrummet man-tors kl. 13.00-14.00, ring gerne i forvejen på tlf. 45 97 30 18, så vi er forberedte
- Forud for mødet kan du med fordel udfylde en logiværtserklæring
Værten skal kunne identificere sig selv med billedlegitimation og underskrive en tro- og love erklæring.
Alle de logerende ukrainere, børn og voksne, skal medbringe pas.
Der tages kopi af de ukrainske pas og derefter noteres deres navn, fødselsdag, pasnummer og indlogeringsdato på en logiværtserklæring.
Som privat indkvarteret ukrainer har du adgang til den samme støtte og de samme tilbud, som ukrainere der bor på kommunens indkvarteringssteder. Det betyder bl.a. adgang til sundhedstilbud, tilbud til børn og unge og en række andre tilbud.
Som værtsfamilie må du meget gerne videreformidle disse tilbud.
Du kan læse om tilbuddene på denne side, hvor informationen både fremgår på dansk og ukrainsk:
Når den ukrainske flygtning får tildelt opholdstilladelse og CPR-nummer og får adresse hos en borger, der modtager boligstøtte, pension eller familieydelser som enlig eller varmetillæg, vil Udbetaling Danmark automatisk få besked om, at der er registreret en eller flere nye personer på adressen.
Hvis du er i tvivl om hvorvidt din boligstøtte, familieydelse, pension eller varmetillæg bliver påvirket, hvis du har flygtninge fra Ukraine boende, kan du kontakte Udbetaling Danmark”
Når den ukrainske flygtning får tildelt opholdstilladelse og CPR-nummer og får adresse hos en borger, der modtager forsørgelsesydelser fra kommunen, kan det have betydning for ydelsens størrelse.
Du bedes skrive os på ukraine@ltk.dk, jf. din oplysningspligt, hvis der er ændringer i husstanden eller hvis du har spørgsmål.
Donationer af forskellige art
Kommunen tager ikke imod donationer, men henviser til de frivillige organisationer, som modtager tøj.
Røde Kors oplyser, at de tager imod tøj i deres genbrugsbutikker og i opstillede tøjcontainere, men de gør samtidig opmærksom på, at behovet for tøj lige nu er dækket, og at det derfor vil indgå i deres genbrugscyklus for at blive omsat til penge, som kan bruges til nødhjælp, mad og medicin.
Ukraine: Spørgsmål og rådgivning
Hvis du ønsker at kontakte kommunen om krigen i Ukraine, kan du
- skrive til ukraine@ltk.dk. Vi svarer hurtigst muligt - og tilføj meget gerne dit navn og telefonnr., så vi har mulighed for ringe tilbage til dig.
- ringe på telefon 45 97 30 00 inden for vores normale åbningstider.
Åbningstider
- Man-ons: 09.00-15.30
- Tors: 09.00-17.00
- Fre: 09.00-13.30
Dansk Flygtningehjælp kan rådgive både ukrainere og danskere om forskellige situationer i forbindelse med flygtningekrisen.
- FAQ og Hotline (Dansk Flygtningehjælp)
- Send e-mail til Dansk Flygtningehjælps Frivilligrådgivning: raadgivning.odense@drc.ngo
Telefon til Dansk Flygtningehjælps Frivilligrådgivning
60 26 81 01, telefontid mandag-fredag kl. 9-12
Region Hovedstaden Psykiatri's rådgivningstelefon for ukrainske flygtninge sidder klar med en ukrainsk tolk, ved behov for vejledning og rådgivning om, hvor man kan få yderligere hjælp i forhold til psykiske belastninger.
Situationen i Ukraine rejser mange spørgsmål. Det gælder både for ukrainere i eller på vej til Danmark, men måske har du også spørgsmål til, hvad den nye situation kommer til at betyde for dig.
Find information om Beredskabsstyrelsens opgaver i forbindelse med krigen i Ukraine, herunder beskyttelses- og sikringsrum.