Borgermøde om forslag til lokalplan 298
Som led i høringen af forslag til lokalplan 298 for et område syd for Lyngby Station og kommuneplantillæg 8/2021 inviterer kommunen til borgermøde.

Lokalplanforslag 298 omfatter et område i Ulrikkenborg bydel og har til formål at give et løft til området, ved at omlægge trafik og parkering, så der kan etableres en bypark. Derudover er formålet at gennemføre en modernisering og fortætning af enkelte delområder samt at området kan anvendes til både erhverv og offentlig service, i form af daginstitution og skole.
Lokalplanforslaget og kommuneplantillæg 8/2021 er i offentlig høring fra den 10. marts 2025 til den 5. maj 2025.
Kommunen inviterer beboere og grundejere i nærområdet til borgermøde om lokalplanforslaget på Parallelvej 17, onsdag den 9. april, kl. 19 – 21.
Oversigt
- 09. apr. 2025
- 19.00 -21.00
- Parallelvej 17, 2800 Kongens Lyngby