Plejefamilier

Overvejelser før I beslutter jer

Det er vigtigt, at I som familie gør jer nogle overvejelser, inden I søger om at blive godkendt som plejefamilie.

Beslutningen om at blive plejefamilie, vil påvirke jeres liv på mange måder og i mange år, da jeres familiemedlemmer og familieliv vil være jeres grundlæggende arbejdsredskab. I skal derfor være klar over, at I alle vil blive involveret i plejebarnet, som muligvis kun har behov for pleje i en periode.

At have et barn i pleje er en 24-timers opgave, hvor jeres værdinormer og holdninger vil kunne blive sat på prøve, da plejebarnet kan komme fra et miljø med andre holdninger, værdier og normer end jeres egne. Derudover vil jeres hjem blive til jeres arbejdsplads, hvor sagsbehandler, familieplejekonsulenter og andre samarbejdspartnere vil komme på besøg løbende.

Inden I fremsender jeres ansøgning, vil vi derfor opfordre jer til at tage stilling til følgende:

• Hvorfor ønsker I at blive plejefamilie?
• Hvilke vanskeligheder må plejebarnet have, og hvor stor en opgave kan I klare i jeres familie?
• Hvordan vil I have det med at stå til rådighed 24 timer i døgnet?
• Hvordan vil det være for jeres egne børn, hvis de skal dele jeres opmærksomhed og interesse med andre børn?

Derudover opfordrer vi jer til at overveje og forholde jer til:

• At det barn, der skal være hos jer, måske har særlige behov og brug for megen voksenkontakt, nærhed og fælles oplevelser.
• At et plejebarn bliver en opgave for hele familien og jeres familieliv bliver ændret - måske kan I blive nød til at ændre på rutiner og ritualer, som I ellers var glade for.
• At I ikke vil have mulighed for at bestemme, hvor længe barnet skal være hos jer.
• At I skal samarbejde med og acceptere barnets familie, selv om de lever et liv, der er anderledes end jeres eget.
• At det ikke er alle aspekter af barnets liv, I nødvendigvis vil blive inddraget i.
• At det barn, der skal være hos jer, kan bære på så megen sorg, smerte og kaos, at det kan være vanskeligt og udfordrende at være vidne til.
• At I skal være indstillet på at samarbejde med familieplejekonsulent og sagsbehandler omkring en handleplan for barnet - også selvom I mener, at planen burde se anderledes ud

For at blive godkendt til plejefamilie, kræver det, at I er minimum 25 år, har været samboende i minimum tre år (for at sikre et stabilt familieplejeforhold) og at jeres yngste egne børn er over to år gamle. Som godkendt til døgnplejeopgaver, kræves det endvidere, at I har et værelse til rådighed til plejebarnet. Hvis I søger om godkendelse til aflastning, er der ikke et krav om, at I skal have et separat værelse til rådighed til barnet. Det er et krav, at I har rene børneattester og kommunen vil også med jeres samtykke, rekvirere straffeattester. Derudover vil I blive bedt om at udfylde en helbredserklæring som udtryk for, at I helbredsmæssigt er i stand til at påtage jer opgaven som plejefamilie.

Som udgangspunkt bør der ikke være mere end 43 år mellem den ældste plejeforælder og døgnplejebarnet. Kommunen vurderer dog altid plejefamilierne individuelt, og der kan være flere forhold, der gør, at plejeforældrenes alder ikke har afgørende betydning for plejeopgaven. Kommunen vil som udgangspunkt ikke anbringe mere end fire børn i samme plejefamilie.

I skal være indstillet på at deltage i et lovpligtigt grundkursus for plejefamilier, der strækker sig over flere dage. For aflastningsfamiliers vedkommende, er der ikke noget lovkrav om deltagelse på et lovpligtigt grundkursus men i Lyngby-Taarbæk Kommune tilbyder vi dog som minimum et todages grundkursus. Det er Lyngby-Taarbæk Kommune, der afholder udgifter forbundet med kurset – herunder udgifterne til forplejning.

Med indførelse af Barnets Reform blev det et krav for døgnplejefamilier at tage imod supervision. Familieplejen i Lyngby-Taarbæk Kommune varetager primært denne supervision. Såfremt der er behov for psykologisk supervision, vil det være muligt at blive henvist til Forebyggelsescenteret i Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor der er psykologer ansat til at varetage denne opgave.

Det er vigtigt, at I som plejefamilier, er i stand til at etablere en tilknytning til et barn eller ung, baseret på nærvær, kærlige følelser, kontinuitet og respekt for barnets ret til medbestemmelse. Bliver I godkendt som plejefamilie, forventer kommunen også af jer, at I er opdragende og kan give omsorg til barnet. I skal være i stand til at respektere og støtte relationer mellem et plejebarn og barnets biologiske familie.

Desuden er det vigtigt, at I forpligter jer til et livslangt engagement, hvor I vil være aktive deltagere i et professionelt samarbejde omkring barnet eller den unge.

I oktober 2012 vedtog Folketinget en aftale om en tilsynsreform, som skal styrke tilsynet med anbringelsessteder, botilbud og andre sociale døgntilbud for udsatte børn og voksne. Et af hovedmålene med reformen er, at tilsynet med udsatte unge skal være mere professionelt og uvildigt for at sikre, at unge har gode forhold på de steder, hvor de er anbragt.

Såfremt du/I ønsker at søge om godkendelse til plejefamilie, kan der rettes henvendelse til Socialtilsynet på:

Frederiksberg Kommune
Socialtilsyn Hovedstaden
Smallegade 1
Værelse 4.051
2000 Frederiksberg
Tlf. 91 333 200
E-mail: socialtilsyn@frederiksberg.dk

www.socialtilsyn.frederiksberg.dk

Når I bliver plejefamilie for et barn eller en ung fra Lyngby-Taarbæk Kommune, bliver familieplejekonsulenten og barnets sagsbehandler plejefamiliens vigtigste samarbejdspartnere.

Plejefamilien vil blive tildelt en fast familieplejekonsulent, som vil komme på jævnlige besøg hos jer som plejefamilie. Dette med henblik på at støtte jer i jeres arbejde med plejebarnet og for at sikre, at I får den nødvendige hjælp, vejledning og supervision.

Samarbejdet med barnets forældre, aftaler kommunen mellem barnets forældre, barnets sagsbehandler, familieplejekonsulenten og jer som plejefamilie. Andre samarbejdspartnere kan bl.a. være barnets dagsinstitution, skole/SFO, psykolog og andre relevante fagpersoner. Når I får et barn i pleje, vil der blive ført specifikt tilsyn med plejebarnet. Dette tilsyn med plejebarnet vil foregå i plejefamilien med barnets sagsbehandler, hvor sagsbehandleren vil afholde en børnesamtale med barnet. Denne type lovpligtige tilsyn finder sted minimum to gange årligt. Der vil endvidere blive ført et årligt generelt tilsyn med plejefamilien. Dette generelle tilsyn med jer som plejefamilie har to formål. På den ene side er tilsynet en kontrol af, om der er ændringer i familiens forhold, som kan medføre ændring af godkendelsens indhold for eksempel helbred, familieforøgelse osv. Samtidig er tilsynet også en kontrol af, om plejefamiliens opgaver stemmer overens med det, som plejefamilien er godkendt til. Det generelle tilsyn med plejefamilien Det Social Tilsyn på Frederiksberg, under Frederiksberg Kommune.

Det betyder, at det generelle tilsynsbesøg fremover vil blive varetaget af Det Sociale Tilsyn. Opgaven omkring barnet og besøg fra familieplejekonsulenten og sagsbehandleren vil fortsat blive varetaget af anbringende kommune.

Fra tilsyn i 98 kommuner samlet til fem store regionsenheder

Med reformen flyttes godkendelse af og de driftsorienterede tilsyn med de sociale tilbud fra de 98 kommuner til fem tilsynsenheder. En i hver region.

Hvorfor samle tilsynet?

Reformen styrker kvaliteten af tilsynet og sikrer, at alle kommunale og private tilbud underlægges samme tilsyn. Desuden vil Socialstyrelsen opstille nye kvalitetsindikatorer, som alle tilbud skal vurderes ud fra. Det nye socialtilsyn forventes dermed i langt højere grad at være i stand til at kunne vurdere den faglige kvalitet i tilbuddene.

Som plejefamilie bliver I ikke ansat i kommunen, men indgår en kontrakt i forhold til en opgave med et barn. I vil modtage en skattepligtig honorering, som er udregnet i vederlag og er blandt andet afhængig af barnets behov for omsorg, støtte og behandling samt jeres arbejdsopgaver i forhold til barnet. Størrelsen på plejevederlaget bliver fastsat af Lyngby-Taarbæk Kommune og kan reguleres op eller ned i forbindelse med genforhandling af kontrakten, afhængig af om opgaven ændrer sig. Derudover får I en omkostningsdel, som er en skattefri fast takst, der er afhængig af barnets alder. Omkostningsdelen dækker den samlede forsørgelse af barnet. Heri ligger udgifter til kost, logi og almindelige daglige fornødenheder, herunder fritidsinteresser, fornøjelser, udgifter til personlig pleje som frisør, almindeligt tandeftersyn og lignende.

Der ydes kun kørselsgodtgørelse for kørsel, der er forudbestemt og aftalt i henhold til handleplanen. Godkendte udgifter til kørsel vil blive refunderet med statens lave takster og I vil hver måned skulle udfylde et skema med indberetning af kørsel – som ligger på vores hjemmeside.

Barnet eller den unge får tøj- og lommepenge afhængig af alder. Taksterne bliver reguleret én gang årligt.

Døgnplejefamilier har ret og pligt til at modtage uddannelse mindst to dage om året. Kommunale plejefamilier har ret og pligt til at modtage uddannelse mindst fire dage om året. Uddannelsen kan tage form af temaaftener og undervisningsdage som Lyngby-Taarbæk Kommunes Familiepleje afholder i samarbejde med fire andre kommuner (Gentofte, Gladsaxe, Rødovre og Herlev). For aflastningsfamiliers vedkommende har de ikke ret og pligt til at modtage undervisning - men det er et tilbud til de familier, der har aflastningsopgaver for Lyngby-Taarbæk Kommune.

En familie, der har et barn i pleje, vil under anbringelsen modtage løbende supervision, råd og vejledning fra Familieplejen. I nogle tilfælde kan der være brug for psykologisk supervision, hvor man som plejefamilie bliver henvist til vores Forebyggelsescenter, hvor der er psykologer ansat til at varetage et forløb. Ordet "supervision" betyder "oversyn". Det vil sige, evnen til se sig selv og sit arbejde ude fra, at danne sig et overblik, at hæve sig fra den direkte interaktion og se på sig selv. Målet med supervision er at skabe faglig og personlig udvikling for den enkelte i forhold til den opgave man som plejefamilier er ansat til at løfte. Supervision er således ment som en fortløbende, uddannende proces, hvorigennem familieplejekonsulenten (supervisor) hjælper plejefamilien (supervisanten) til at finde egne svar samt løsnings- og handlemuligheder. En "typisk" seance med supervision tager udgangspunkt i, hvordan plejefamilien selv formulerer problemerne, overvejelserne eller dilemmaerne. Disse søges belyst via tidligere erfaringer, overvejelser samt til- og fravalgte løsningsmuligheder for at tydeliggøre plejefamiliens pædagogiske praksis og egen motivation. For at en supervision skal lykkes, kræver det, at supervisanten er forberedt. Plejefamilien skal være parat til at se på sig selv med kritiske briller. Til gengæld er det supervisorens opgave først og fremmest at stå til rådighed for supervisanten. Det sker ved at være aktiv i dialogen og forholde sig til de tanker og overvejelser, som plejefamilien gør sig.

Lyngby-Taarbæk Kommune har løbende opgaver vedrørende aflastning og døgnpleje og kommunen hører meget gerne fra dig/jer såfremt I skulle være interesseret i et samarbejde. I øjeblikket mangler Lyngby-Taarbæk Kommune især familier, som er interesserede i at modtage børn i aflastning. I kan kontakte Lyngby-Taarbæk Kommune vedrørende konkrete opgaver ved at sende en mail via linket øverst på denne side eller ringe på telefon 4528 4244. Der ses frem til at høre fra jer. Såfremt I endnu ikke er godkendt som plejefamilie, henvises I til at kontakte jeres stedlige kommune vedrørende ansøgning om godkendelse.

Generel godkendt plejefamilie

En generel godkendt plejefamilie, er godkendt til at kunne modtage plejebørn fra alle kommuner. Af godkendelsen fremgår det, om du og din familie kan modtage børn i aflastning, fuldtidspleje eller begge dele. I godkendelsen er det også uddybet, hvilken aldersgruppe I er godkendt til, og hvor mange børn I kan have i pleje. Til sidst er det defineret, hvilke problematikker I er i stand til at håndtere som plejefamilie. Desuden fremgår det af godkendelsen hvorvidt, der er særlige vilkår for jeres godkendelse.

Den konkrete plejefamilie

Den konkret godkendte plejefamilie bliver kun godkendt til én bestemt opgave. Ved denne type godkendelse har I typisk en form for relation til barnet i forvejen. Har I denne type godkendelse, kan I ikke modtage børn fra andre kommuner.

Netværksplejefamilie

En netværksplejefamilie er en familie, som kender barnet eller den unge i forvejen. Det kan være familiemedlemmer eller andre, der har en særlig tilknytning til barnet. Netværksplejefamilier er konkret godkendt, men modtager ikke vederlag. Der gælder særlige godtgørelsesregler for netværksplejefamilier i servicelovens § 142, stk. 7, idet de ikke modtager vederlag men i stedet får dækket alle omkostninger, der er forbundet med at have barnet eller den unge boende.

Den kommunale plejefamilie

Kommunale plejefamilier er plejefamilier, der i kraft af deres kompetencer og kvalifikationer er godkendt til at have børn i pleje, som har flere vanskeligheder end børn, der anbringes i plejefamilier, normalt har. En kommunal plejefamilie har typisk nogle særlige forudsætninger i form af lang erfaring med familieplejeerhvervet eller en særlig uddannelse. En kommunal plejefamilie er en familie, der kan have særligt behandlingskrævende børn i pleje - børn som kræver en ekstraordinær indsats. Som kommunal plejefamilie skal man som hovedregel gå hjemme på fuldtid og varetage pasningen af plejebarnet. En kommunal plejefamilie skal være robust og udviklingsparat. Endvidere skal familien være indstillet på at indgå i et tæt samarbejde både med barnets eller den unges biologiske familie og netværk, men også med familieplejekonsulenten, socialrådgiveren, skolen og andre professionelle, der har med barnets eller den unges trivsel og udvikling at gøre.

Indberetning af plejedøgn (vi anbefaler den åbnes i Internet Explorer)

Indberetning af befordringsgodtgørelse (vi anbefaler den åbnes i Internet Explorer)