Bevaringsværdige bygninger og bygningskultur
Læs om bygningers bevaringsværdi og find ud af, hvilken bevaringsværdi din ejendom har
Lyngby-Taarbæk Kommune er rig på smukke, bevaringsværdige bygninger.
Bygningerne i kommunen er præget af mere end 250 års skiftende arkitekturidealer, og mange forskellige arkitektoniske stilarter er repræsenteret - lige fra klassicistiske slotte og landsteder til murermestervillaer, funktionalistiske rækkehuse og modernistisk etagebyggeri. Også offentlige bygninger, fabriksanlæg fra 1800-tallet og moderne kontorbyggeri præger bybilledet.
Vi sikrer de bevaringsværdige bygninger og bymiljøer gennem behandling af byggesager og den kommunale planlægning.
For at give politikere, planlæggere og borgere mulighed for at vurdere, hvilke bygningskulturelle værdier, der skal bevares, er samtlige bygninger opført i perioden frem til 1979 registreret og tildelt en bevaringsværdi.
Caroline Amalie Vej 74 tegnet af arkitekt Povl Baumann i 1914. Huset er i typisk nyklassicistisk stil med enkle, symmetriske facader og et markeret indgangsparti.
Rustenborgvej 6 er fra 1898 og i en historicistisk stil, hvilket ses afspejlet i karnappens detaljer med søjler og løvehoveder.
Tjørnebakken 6 er opført i 1933 og er en ”sen” nyklassicistisk villa som er karakterfuld med sine meget store hjørnekvadre og karnap.
Trongårdsvej 65 er et Johan Christensen & Søn typehus fra 1961. Det er et fint eksempel på den tids inspiration fra Japan med synlige konstruktioner og flydende overgange mellem ude og inde.
Lottenborgvej 16 er den tidligere graverbolig til Sorgenfri Kirkegård. Huset er opført 1902 og er en lille hvidpudset nyklassicistisk bygning med fine barokdetaljer.
Læs mere om bevaringsværdier
-
Hvad er en bygnings bevaringsværdi?
Vi vurderer en bygnings bevaringsværdi ud fra dens arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige værdi samt dens originalitet og tilstand.
Bevaringsværdi 1 er den højeste, mens 9 er den laveste.
Bevaringsværdien afspejler, om bygningen er et godt eksempel på periodens arkitektur eller på en særlig byggeskik. Derudover ser vi på, om bygningstypen eller bygningsformen er sjælden, om bygningen har dannet forbillede for andre bygninger, om den er intakt, eller om udskiftninger og ombygninger er tilpasset bygningens udtryk. Endelig vurderer vi, om bygningen er uundværlig i gadebilledet, i landskabet eller for helheden.
Kommunen registrerer en bygnings bevaringsværdi efter SAVE-systemet, som står for Survey of Architectural Values in the Environment (= Kortlægning af arkitektoniske værdier i miljøet).
-
Hvilke ejendomme er udpeget som bevaringsværdige?
I kommuneplanen er en bygning bevaringsværdig, når den har en bevaringsværdi på 1-3.
En bygning kan også være bevaringsværdig, hvis den er udpeget i en lokalplan, byplanvedtægt eller omfattet af en tinglyst bevaringsdeklaration.
-
Hvad betyder det, at en ejendom er bevaringsværdig?
Det er ikke bindende for den enkelte grundejer, at en bygning udpeges som bevaringsværdig. Men kommunen kan nedlægge et § 14 forbud ifølge planloven, hvis den ønsker at bevare bygningen via en lokalplan.
Du skal have kommunens tilladelse til at nedrive en bevaringsværdig bygning. Tilladelsen kan dog først gives efter en offentlig høring.
Du skal altid tænke bevaringsværdien ind i byggeriet, hvis du ønsker at ombygge eller udvide en bevaringsværdig ejendom. Kontakt kommunen for råd og vejledning.
For at kommunen kan vurdere sagen, skal du sende en tegning og fotos af det eksisterende hus, tegninger og evt. visualisering af de ønskede facader samt en arkitekts vurdering af projektet i forhold til bygningens bevaringsværdi.